Salme 86
1 En Bøn af David. Bøj dit Øre, HERRE, og svar mig, thi jeg er arm og fattig!
Ei bøn av David. Herre, bøyg ditt øyra, svara meg! for arm og fatig er eg.
2 Vogt min Sjæl, thi jeg ærer dig; frels din Tjener, som stoler paa dig!
Tak vare på mi sjæl, for eg er gudleg. Frels din tenar, du min Gud, han som lit på deg!
3 Vær mig naadig, Herre, du er min Gud; thi jeg raaber til dig Dagen igennem.
Ver meg nådig, Herre! For til deg ropar eg heile dagen.
4 Glæd din Tjeners Sjæl, thi til dig, o Herre, løfter jeg min Sjæl;
Gled din tenars sjæl! For til deg, Herre, lyfter eg mi sjæl.
5 thi du, o Herre, er god og rund til at forlade, rig paa Naade mod alle, der paakalder dig.
For du, Herre, er god og viljug til forlating, og rik på miskunn for alle deim som kallar på deg.
6 Lyt til min Bøn, o HERRE, laan Øre til min tryglende Røst!
Herre, vend øyra til mi bøn, og merka på mi bønerøyst!
7 Paa Nødens Dag paakalder jeg dig, thi du svarer mig.
Den dag eg er i naud, ropar eg på deg, for du svarar meg.
8 Der er ingen som du blandt Guderne, Herre, og uden Lige er dine Gerninger.
Ingen er som du millom gudarne, Herre, og ingi verk er som dine.
9 Alle Folk, som du har skabt, skal komme, Herre, og tilbede dig, og de skal ære dit Navn.
Alle heidningar som du hev skapt, skal koma og tilbeda for di åsyn, Herre, og dei skal æra ditt namn.
10 Thi du er stor og gør vidunderlige Ting, du alene er Gud.
For du er stor og gjer undergjerningar, du er Gud og ingen annan.
11 Lær mig, HERRE, din Vej, at jeg kan vandre i din Sandhed; vend mit Hjerte til dette ene: at frygte dit Navn.
Lær meg, Herre, din veg, eg vil ferdast i di sanning; sameina mitt hjarta til å ottast ditt namn!
12 Jeg vil takke dig, Herre min Gud, af hele mit Hjerte, evindelig ære dit Navn;
Eg vil prisa deg, Herre min Gud, av alt mitt hjarta, og eg vil æra namnet ditt æveleg.
For di miskunn er stor yver meg, og du hev frelst mi sjæl frå den djupe helheimen. (Sheol h7585)
14 Frække har rejst sig imod mig, Gud, Voldsmænd i Flok vil tage mit Liv, og dig har de ikke for Øje.
Gud, stormodige hev reist seg imot meg, og ein flokk av valdsmenner stend etter livet mitt, og dei hev ikkje deg for auga.
15 Men, Herre, du er en barmhjertig og naadig Gud, langmodig og rig paa Naade og Sandhed.
Men du, Herre, er ein miskunnsam og nådig Gud, langmodig og rik på miskunn og truskap.
16 Vend dig til mig og vær mig naadig, giv din Tjener din Styrke, frels din Tjenerindes Søn!
Vend deg til meg og ver meg nådig, gjev din tenar styrken din, og frels son åt di tenestkvinna!
17 Und mig et Tegn paa din Godhed, at mine Fjender med Skamme maa se, at du, o HERRE, hjælper og trøster mig!
Gjer eit teikn med meg til det gode, at dei som hatar meg, må sjå det og skjemmast, av di du, Herre, hev hjelpt meg og trøysta meg.
