< Salme 86 >
1 En Bøn af David. Bøj dit Øre, HERRE, og svar mig, thi jeg er arm og fattig!
Ein Gebet Davids. Neige, o HERR, dein Ohr, erhöre mich,
2 Vogt min Sjæl, thi jeg ærer dig; frels din Tjener, som stoler paa dig!
Bewahre meine Seele, denn ich bin fromm; hilf du, mein Gott, deinem Knecht, der auf dich vertraut!
3 Vær mig naadig, Herre, du er min Gud; thi jeg raaber til dig Dagen igennem.
Sei mir gnädig, o Allherr, denn zu dir rufe ich allezeit.
4 Glæd din Tjeners Sjæl, thi til dig, o Herre, løfter jeg min Sjæl;
Erfreue das Herz deines Knechtes, denn zu dir, o Allherr, erheb’ ich meine Seele.
5 thi du, o Herre, er god og rund til at forlade, rig paa Naade mod alle, der paakalder dig.
Denn du, o Allherr, bist gütig und bereit zum Verzeihen, bist reich an Gnade für alle, die dich anrufen.
6 Lyt til min Bøn, o HERRE, laan Øre til min tryglende Røst!
Vernimm, o HERR, mein Gebet und merke auf mein lautes Flehen!
7 Paa Nødens Dag paakalder jeg dig, thi du svarer mig.
Bin ich in Not, so ruf’ ich zu dir, denn du erhörst mich.
8 Der er ingen som du blandt Guderne, Herre, og uden Lige er dine Gerninger.
Keiner kommt dir gleich unter den Göttern, o Allherr, und nichts ist deinen Werken vergleichbar.
9 Alle Folk, som du har skabt, skal komme, Herre, og tilbede dig, og de skal ære dit Navn.
Alle Völker, die du geschaffen, werden kommen und vor dir anbeten, o Allherr, und deinen Namen ehren;
10 Thi du er stor og gør vidunderlige Ting, du alene er Gud.
denn du bist groß, und Wunder tust du: ja du, nur du bist Gott.
11 Lær mig, HERRE, din Vej, at jeg kan vandre i din Sandhed; vend mit Hjerte til dette ene: at frygte dit Navn.
Lehre mich, HERR, deinen Weg, daß ich ihn wandle in deiner Wahrheit; richte mein Herz auf das Eine, daß es deinen Namen fürchte!
12 Jeg vil takke dig, Herre min Gud, af hele mit Hjerte, evindelig ære dit Navn;
Preisen will ich dich, Allherr, mein Gott, von ganzem Herzen und deinen Namen ewiglich ehren;
13 thi stor er din Miskundhed mod mig, min Sjæl har du frelst fra Dødsrigets Dyb. (Sheol )
denn deine Gnade ist groß gegen mich gewesen: du hast meine Seele errettet aus der Tiefe des Totenreichs. (Sheol )
14 Frække har rejst sig imod mig, Gud, Voldsmænd i Flok vil tage mit Liv, og dig har de ikke for Øje.
O Gott! Vermessene haben sich gegen mich erhoben, eine Rotte von Schreckensmännern steht mir nach dem Leben; sie haben dich nicht vor Augen.
15 Men, Herre, du er en barmhjertig og naadig Gud, langmodig og rig paa Naade og Sandhed.
Doch du, o Allherr, bist ein Gott voll Erbarmen und Gnade, langmütig und reich an Gnade und Treue.
16 Vend dig til mig og vær mig naadig, giv din Tjener din Styrke, frels din Tjenerindes Søn!
Wende dich zu mir und sei mir gnädig; verleih deine Kraft deinem Knecht und hilf dem Sohne deiner Magd!
17 Und mig et Tegn paa din Godhed, at mine Fjender med Skamme maa se, at du, o HERRE, hjælper og trøster mig!
Tu ein Zeichen an mir zum Guten, daß meine Feinde es sehn und sich schämen müssen, weil du, o HERR, mein Helfer und Tröster gewesen!