Salme 85
1 Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Salme.
Aka mawt ham Korah Koca kah Tingtoenglung BOEIPA namah loh khohmuen he na moeithen tih Jakob khuikah thongtla thongtla te na hlawt.
2 Du var naadig, HERRE, imod dit Land, du vendte Jakobs Skæbne,
Na pilnam kathaesainah na phueih pah tih, amih kah tholhnah boeih na dah pah. (Selah)
3 tog Skylden bort fra dit Folk og skjulte al deres Synd. (Sela)
Na thinpom te boeih na rhoe tih thintoek thinsa te na hnop.
4 Du lod al din Vrede fare, tvang din glødende Harme.
Kaimih kah khangnah Pathen aw kaimih he koep n'thoh lamtah kaimih taengkah na konoinah te dip sak laeh.
5 Vend tilbage, vor Frelses Gud, hør op med din Uvilje mod os!
Kumhal duela kaimih taengah na thintoek vetih, cadilcahma phoeikah cadilcahma duela na thintoek na yueng aya?
6 Vil du vredes paa os for evigt, holde fast ved din Harme fra Slægt til Slægt?
Na mael mahpawt nim? Kaimih nan hing sak vetih na pilnam loh namah dongah a kohoe mako.
7 Vil du ikke skænke os Liv Paa ny, saa dit Folk kan glæde sig i dig!
BOEIPA namah kah sitlohnah te kaimih n'tueng lamtah na khangnah te kaimih taengah m'pae lah.
8 Lad os skue din Miskundhed, HERRE, din Frelse give du os!
A pilnam taeng neh a hlangcim taengah ngaimongnah a thui dongah BOEIPA Pathen loh a thui te ni ka hnatun eh. Tedae anglatnah la mael boel saeh.
9 Jeg vil høre, hvad Gud HERREN taler! Visselig taler han Fred til sit Folk og til sine fromme og til dem, der vender deres Hjerte til ham;
Kaimih kho khuiah thangpomnah rhaehrhong sak ham amah aka rhih taengah BOEIPA kah khangnah te rhep yoei sak lah.
10 ja, nær er hans Frelse for dem, som frygter ham, snart skal Herlighed bo i vort Land;
Sitlohnah neh uepomnah loh humcui rhoi tih duengnah neh rhoepnah loh mok uh rhoi.
11 Miskundhed og Sandhed mødes, Retfærd og Fred skal kysse hinanden;
Diklai lamkah uepomnah poe tih vaan lamkah duengnah loh a sawt.
12 af Jorden spirer Sandhed frem, fra Himlen skuer Retfærd ned.
BOEIPA loh hnothen a paek dongah mamih kah khohmuen loh cangpai a khueh bal ni.
13 Derhos giver HERREN Lykke, sin Afgrøde giver vort Land; Retfærd vandrer foran ham og følger ogsaa hans Fjed.
Duengnah te a mikhmuh ah cet tih a khokan ham longpuei a khueh pah.
