Salme 85

1 Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Salme.

Katoeng kruek zaehoikung hanah. Korah caanawk ih Saam laa. Aw Angraeng, na prae thungah palung koi kaom hmuen to nam tuengsak; naeh ih Jakob acaengnawk to na hoih let.

2 Du var naadig, HERRE, imod dit Land, du vendte Jakobs Skæbne,

Nangmah ih kaminawk sakpazaehaih to na tahmen moe, nihcae zaehaih to na khuk pae. (Selah)

3 tog Skylden bort fra dit Folk og skjulte al deres Synd. (Sela)

Palung na phuihaihnawk to na takhoe boih; thacak palung na phuihaih to nang qoi taak.

4 Du lod al din Vrede fare, tvang din glødende Harme.

Aw Sithaw, pahlongkung, kaicae hae angthasak let ah loe, kaicae khaeah palung na phuihaih to diipsak ah.

5 Vend tilbage, vor Frelses Gud, hør op med din Uvilje mod os!

Kaicae nuiah palung na phui poe han vop maw? Na caanawk ih adung khoek to palungphuihaih na suek poe han vop maw?

6 Vil du vredes paa os for evigt, holde fast ved din Harme fra Slægt til Slægt?

Nangmah rang hoiah nangmah ih kaminawk mah anghoehaih hak o thai let hanah, kaicae hae nang talawk let mak ai boeh maw?

7 Vil du ikke skænke os Liv Paa ny, saa dit Folk kan glæde sig i dig!

Aw Angraeng, na palungnathaih kaicae khaeah amtuengsak ah loe, na pahlonghaih to na paek ah.

8 Lad os skue din Miskundhed, HERRE, din Frelse give du os!

Angraeng Sithaw mah thuih han ih lok to ka tahngaih han; anih loe angmah ih kaminawk hoi angmah ih kaciim kaminawk khaeah lok to thui tih; toe amthuhaih bangah amlaem o let hmah nasoe.

9 Jeg vil høre, hvad Gud HERREN taler! Visselig taler han Fred til sit Folk og til sine fromme og til dem, der vender deres Hjerte til ham;

Tangtang ni kaicae prae ah lensawkhaih oh thai hanah, a pahlonghaih loe anih zithaih tawn kaminawk taengah oh.

10 ja, nær er hans Frelse for dem, som frygter ham, snart skal Herlighed bo i vort Land;

Palungnathaih hoi loktang lok to angtongh hoi boeh; toenghaih hoi angdaehhaih loe maeto hoi maeto angmok hoi.

11 Miskundhed og Sandhed mødes, Retfærd og Fred skal kysse hinanden;

Loktang loe long thung hoiah tacawt tahang tih; toenghaih mah van hoiah khen tathuk tih.

12 af Jorden spirer Sandhed frem, fra Himlen skuer Retfærd ned.

Ue, Angraeng mah kahoih hmuen to paek ueloe, kaicae ih prae mah athaih to tacawtsak tih.

13 Derhos giver HERREN Lykke, sin Afgrøde giver vort Land; Retfærd vandrer foran ham og følger ogsaa hans Fjed.

Toenghaih loe anih hmaa ah caeh ueloe, a caehhaih loklam to aicae ih loklam ah na sah pae tih.