< Salme 83 >
1 En Sang. En Salme af Asaf.
Pesem in psalm Asafu. O Bog, ne molči, ne delaj se gluhega, in ne mirúj, o Bog mogočni!
2 Und dig, o Gud, ikke Ro, vær ej tavs, vær ej stille, o Gud!
Ker glej, neprijatelji tvoji ropotajo, in sovražniki tvoji dvigujejo glavo.
3 Thi se, dine Fjender larmer, dine Avindsmænd løfter Hovedet,
Zoper ljudstvo tvoje prekanjeno delajo naklep; in posvetujejo se zoper skrite tvoje.
4 oplægger lumske Raad mod dit Folk, holder Raad imod dem, du værner:
Rekoč: Dejte, potrebimo jih, da ne bodejo narod, da se ne bode več imenovalo ime Izraelovo.
5 »Kom, lad os slette dem ud af Folkenes Tal, ej mer skal man ihukomme Israels Navn!«
Ker naklep so storili z enakimi srci; zoper tebe so sklenili zavezo.
6 Ja, de raadslaar i Fællig og slutter Pagt imod dig,
Šatori Idumejcev in Izmaeličanov, Moabljani in Agarenci;
7 Edoms Telte og Ismaeliterne, Moab sammen med Hagriterne,
Gebaljani in Amonjani in Amalečani; Palestinjani s Tira prebivalci.
8 Gebal, Ammon, Amalek, Filisterland med Tyrus's Borgere;
Tudi Asirijan se jim je pridružil; roka so sinovom Lotovim.
9 ogsaa Assur har sluttet sig til dem, Lots Sønner blev de en Arm. (Sela)
Stóri jim kakor Madijanom, kakor Sisaru, kakor Jabinu ob potoku Kisonu,
10 Gør med dem som med Midjan, som med Sisera og Jabin ved Kisjons Bæk,
Ki so bili pokončani pri Endoru; postali so zemlje gnoj.
11 der gik til Grunde ved En-Dor og blev til Gødning paa Marken!
Naredi njih plemenitnike same kakor Oreba, in kakor Zeba; kakor Zebaha in Salmuna vse njih poglavarje,
12 Deres Høvdinger gaa det som Oreb og Ze'eb, alle deres Fyrster som Zeba og Zalmunna,
Kateri pravijo: Pridobimo prebivališča Božja.
13 fordi de siger: »Guds Vange tager vi til os som Eje.«
Bog moj, naredi jih kakor kolo, kakor pleve pred vetrom.
14 Min Gud, lad dem blive som hvirvlende Løv, som Straa, der flyver for Vinden.
Kakor ogenj požiga gozd, in kakor plamen vnema gore,
15 Ligesom Ild fortærer Krat og Luen afsvider Bjerge,
Tako jih pódi z viharjem svojim; in z vrtincem svojim jih preplaši.
16 saa forfølge du dem med din Storm, forfærde du dem med din Hvirvelvind;
Sè sramoto napolni njih obličje; da se bode iskalo ime tvoje, o Gospod.
17 fyld deres Aasyn med Skam, saa de søger dit Navn, o HERRE;
Rudečica naj jih oblije, in zbegajo naj se večno; sramujejo se naj in poginejo;
18 lad dem blues, forfærdes for stedse, beskæmmes og gaa til Grunde Og kende, at du, hvis Navn er HERREN, er ene den Højeste over al Jorden!
Da se spozná, da si ti, kateremu edinemu je ime Gospod, vzvišen nad vesoljno zemljo.