Salme 83

1 En Sang. En Salme af Asaf.

Bože! nemoj zamuknuti, nemoj šutjeti, niti poèivaj, Bože!

2 Und dig, o Gud, ikke Ro, vær ej tavs, vær ej stille, o Gud!

Jer evo neprijatelji tvoji uzavreše, i koji te nenavide, podigoše glavu.

3 Thi se, dine Fjender larmer, dine Avindsmænd løfter Hovedet,

Po narod tvoj zlo naumiše, i dogovaraju se na izbrane tvoje.

4 oplægger lumske Raad mod dit Folk, holder Raad imod dem, du værner:

Rekoše: hodite da ih istrijebimo izmeðu naroda da se više ne spominje ime Izrailjevo.

5 »Kom, lad os slette dem ud af Folkenes Tal, ej mer skal man ihukomme Israels Navn!«

Složno pristaše i suprot tebi vjeru uhvatiše:

6 Ja, de raadslaar i Fællig og slutter Pagt imod dig,

Naselja Edomova i Ismailovci, Moav i Agareni,

7 Edoms Telte og Ismaeliterne, Moab sammen med Hagriterne,

Geval i Amon i Amalik, Filisteji s Tircima;

8 Gebal, Ammon, Amalek, Filisterland med Tyrus's Borgere;

I Asur udruži se s njima; postadoše mišica sinovima Lotovijem.

9 ogsaa Assur har sluttet sig til dem, Lots Sønner blev de en Arm. (Sela)

Uèini im onako kao Madijamu, kao Sisari, kao Javinu na potoku Kisonu,

10 Gør med dem som med Midjan, som med Sisera og Jabin ved Kisjons Bæk,

Koji su istrijebljeni u Aendoru, nagnojiše sobom zemlju.

11 der gik til Grunde ved En-Dor og blev til Gødning paa Marken!

Uradi s njima, s knezovima njihovijem, kao s Orivom i Zivom, i sa svima glavarima njihovijem kao sa Zevejem i Salmanom.

12 Deres Høvdinger gaa det som Oreb og Ze'eb, alle deres Fyrster som Zeba og Zalmunna,

Jer govore: osvojimo naselja Božija.

13 fordi de siger: »Guds Vange tager vi til os som Eje.«

Bože moj! zapovjedi neka budu kao prah, kao pijesak pred vjetrom.

14 Min Gud, lad dem blive som hvirvlende Løv, som Straa, der flyver for Vinden.

Kao što oganj sažiže šumu, i kao plamen što zapaljuje gore,

15 Ligesom Ild fortærer Krat og Luen afsvider Bjerge,

Tako ih pognaj burom svojom i vihorom svojim smeti ih.

16 saa forfølge du dem med din Storm, forfærde du dem med din Hvirvelvind;

Pokrij lice njihovo sramotom, da bi tražili ime tvoje, Gospode!

17 fyld deres Aasyn med Skam, saa de søger dit Navn, o HERRE;

Neka se stide i srame dovijeka, neka se smetu i izginu!

18 lad dem blues, forfærdes for stedse, beskæmmes og gaa til Grunde Og kende, at du, hvis Navn er HERREN, er ene den Højeste over al Jorden!

I neka znadu da si ti, kojemu je ime Gospod, jedini najviši nad svom zemljom.