Salme 83

1 En Sang. En Salme af Asaf.

The song of the salm of Asaph. God, who schal be lijk thee? God, be thou not stille, nether be thou peesid.

2 Und dig, o Gud, ikke Ro, vær ej tavs, vær ej stille, o Gud!

For lo! thin enemyes sowneden; and thei that haten thee reisiden the heed.

3 Thi se, dine Fjender larmer, dine Avindsmænd løfter Hovedet,

Thei maden a wickid counsel on thi puple; and thei thouyten ayens thi seyntis.

4 oplægger lumske Raad mod dit Folk, holder Raad imod dem, du værner:

Thei seiden, Come ye, and leese we hem fro the folk; and the name of Israel be no more hadde in mynde.

5 »Kom, lad os slette dem ud af Folkenes Tal, ej mer skal man ihukomme Israels Navn!«

For thei thouyten with oon acord;

6 Ja, de raadslaar i Fællig og slutter Pagt imod dig,

the tabernaclis of Ydumeys, and men of Ismael disposiden a testament togidere ayens thee. Moab, and Agarenus, Jebal, and Amon, and Amalech;

7 Edoms Telte og Ismaeliterne, Moab sammen med Hagriterne,

alienys with hem that dwellen in Tyre.

8 Gebal, Ammon, Amalek, Filisterland med Tyrus's Borgere;

For Assur cometh with hem; thei ben maad in to help to the sones of Loth.

9 ogsaa Assur har sluttet sig til dem, Lots Sønner blev de en Arm. (Sela)

Make thou to hem as to Madian, and Sisara; as to Jabyn in the stronde of Sison.

10 Gør med dem som med Midjan, som med Sisera og Jabin ved Kisjons Bæk,

Thei perischiden in Endor; thei weren maad as a toord of erthe.

11 der gik til Grunde ved En-Dor og blev til Gødning paa Marken!

Putte thou the prynces of hem as Oreb and Zeb; and Zebee and Salmana. Alle the princis of hem, that seiden;

12 Deres Høvdinger gaa det som Oreb og Ze'eb, alle deres Fyrster som Zeba og Zalmunna,

Holde we bi eritage the seyntuarie of God.

13 fordi de siger: »Guds Vange tager vi til os som Eje.«

My God, putte thou hem as a whele; and as stobil bifor the face of the wynde.

14 Min Gud, lad dem blive som hvirvlende Løv, som Straa, der flyver for Vinden.

As fier that brenneth a wode; and as flawme brynnynge hillis.

15 Ligesom Ild fortærer Krat og Luen afsvider Bjerge,

So thou schalt pursue hem in thi tempeste; and thou schalt disturble hem in thin ire.

16 saa forfølge du dem med din Storm, forfærde du dem med din Hvirvelvind;

Lord, fille thou the faces of hem with schenschipe; and thei schulen seke thi name.

17 fyld deres Aasyn med Skam, saa de søger dit Navn, o HERRE;

Be thei aschamed, and be thei disturblid in to world of world; and be thei schent and perische thei.

18 lad dem blues, forfærdes for stedse, beskæmmes og gaa til Grunde Og kende, at du, hvis Navn er HERREN, er ene den Højeste over al Jorden!

And knowe thei, that the Lord is name to thee; thou aloone art the hiyeste in ech lond.