< Salme 83 >

1 En Sang. En Salme af Asaf.
En Sang; en Psalme, af Asaf.
2 Und dig, o Gud, ikke Ro, vær ej tavs, vær ej stille, o Gud!
Gud! ti du ikke; vær ikke tavs og hold dig ikke stille, o Gud!
3 Thi se, dine Fjender larmer, dine Avindsmænd løfter Hovedet,
Thi se, dine Fjender larme, og dine Avindsmænd have opløftet Hovedet.
4 oplægger lumske Raad mod dit Folk, holder Raad imod dem, du værner:
De oplægge træskelig hemmeligt Anslag imod dit Folk, og de raadslaa imod dem, som sidde under dit Skjul.
5 »Kom, lad os slette dem ud af Folkenes Tal, ej mer skal man ihukomme Israels Navn!«
De have sagt: Kommer og lader os udslette dem af Folkenes Tal, og Israels Navn skal ikke ydermere ihukommes.
6 Ja, de raadslaar i Fællig og slutter Pagt imod dig,
Thi de have i Hjertet raadslaget med hverandre; de gøre en Pagt imod dig:
7 Edoms Telte og Ismaeliterne, Moab sammen med Hagriterne,
Edoms Telte og Ismaeliterne, Moabiterne og. Hagarenerne,
8 Gebal, Ammon, Amalek, Filisterland med Tyrus's Borgere;
Gebal og Ammon og Amalek, Filisterne med Indbyggerne i Tyrus.
9 ogsaa Assur har sluttet sig til dem, Lots Sønner blev de en Arm. (Sela)
Assyrien har ogsaa sluttet sig til dem, de ere blevne Lots Børns Arm. (Sela)
10 Gør med dem som med Midjan, som med Sisera og Jabin ved Kisjons Bæk,
Gør imod dem som imod Midianiterne, som imod Sisera, som imod Jabin ved Kisons Bæk,
11 der gik til Grunde ved En-Dor og blev til Gødning paa Marken!
hvilke bleve ødelagte ved Endor, bleve til Gødning for Marken.
12 Deres Høvdinger gaa det som Oreb og Ze'eb, alle deres Fyrster som Zeba og Zalmunna,
Lad det gaa dem, deres Fyrster som Oreb og som Seeb, og alle deres ypperste som Seba og som Zalmuna,
13 fordi de siger: »Guds Vange tager vi til os som Eje.«
dem, som have sagt: Vi ville indtage Guds Boliger til Ejendom.
14 Min Gud, lad dem blive som hvirvlende Løv, som Straa, der flyver for Vinden.
Min Gud! lad dem hvirvle om som et Hjul, som Avner for Vejret.
15 Ligesom Ild fortærer Krat og Luen afsvider Bjerge,
Som en Ild, der antænder en Skov, og som en Lue, der stikker Ild paa Bjergene,
16 saa forfølge du dem med din Storm, forfærde du dem med din Hvirvelvind;
saa forfølge du dem med din Storm og forfærde dem med din Hvirvelvind!
17 fyld deres Aasyn med Skam, saa de søger dit Navn, o HERRE;
Gør deres Ansigt fuldt af Skam og lad dem søge dit Navn, o Herre!
18 lad dem blues, forfærdes for stedse, beskæmmes og gaa til Grunde Og kende, at du, hvis Navn er HERREN, er ene den Højeste over al Jorden!
Lad dem blues og forfærdes altid og lad dem blive til Skamme og omkomme! Og lad dem kende, at du alene, hvis Navn er Herren, er den Højeste over al Jorden.

< Salme 83 >