< Salme 82 >

1 En Salme af Asaf. Gud staar frem i Guders Forsamling, midt iblandt Guder holder han Dom:
Gud staar i Guds Menighed; han dømmer midt iblandt Guder.
2 »Hvor længe vil I dømme uredeligt og holde med de gudløse? (Sela)
Hvor længe ville I dømme Uret og anse de ugudeliges Personer? (Sela)
3 Skaf de ringe og faderløse Ret, kend de arme og nødstedte fri;
Skaffer den ringe og den faderløse Ret; hjælper den elendige og den arme til Retfærdighed!
4 red de ringe og fattige, fri dem ud af de gudløses Haand!
Redder den ringe og den fattige; udfrier ham af de ugudeliges Haand!
5 Dog, de kender intet, sanser intet, i Mørke vandrer de om, alle Jordens Grundvolde vakler.
De skønne ikke og forstaa ikke, de vandre i Mørke; alle Jordens Grundpiller ryste.
6 Jeg har sagt, at I er Guder, I er alle den Højestes Sønner;
Jeg har sagt: I ere Guder, og I ere alle den Højestes Sønner.
7 dog skal I dø som Mennesker, styrte som en af Fyrsterne!«
Men I skulle dø som Mennesker, og som en af Fyrsterne skulle I falde.
8 Rejs dig, o Gud, døm Jorden, thi alle Folkene faar du til Arv!
Gud! gør dig rede, døm Jorden; thi du skal tage Arv iblandt alle Hedninger.

< Salme 82 >