Salme 81
1 Til Sangmesteren. Al-haggittit. Af Asaf.
Nkunga Asafi kuidi pfumu minyimbidi; kayimbidila mu ngitala yi basi Ngati. Yimbidilanu Nzambi mu khini; niandi zingolo zieto! Yamikinanu kuidi Nzambi yi Yakobi!
2 Jubler for Gud, vor Styrke, raab af fryd for Jakobs Gud,
Tonanu miziki, sikanu zindungu; Bulanu minningu mu Ngitala ayi lu Lila.
3 istem Lovsang, lad Pauken lyde, den liflige Citer og Harpen;
Sikanu phoka yi dimemi va ntotukila ngondi yi mona; ayi Ngondi bu yidi yiduka ayi mu lumbu ki nyengo eto!
4 stød i Hornet paa Nymaanedagen, ved Fuldmaaneskin paa vor Højtidsdag!
Yayi yidi nzengolo mu diambu di Iseli, ayi tsikudukusu yi Nzambi yi Yakobi,
5 Thi det er Lov i Israel, et Bud fra Jakobs Gud;
Wukindisa yawu banga nsiku mu diambu di Zozefi mu thangu kanuanisa tsi yi Ezipite… Kuna tuwa mbembo yoyi tusia sudika ko.
6 han gjorde det til en Vedtægt i Josef, da han drog ud fra Ægypten, hvor han hørte et Sprog, han ikke kendte.
Tubidi: “Ndibotudi mfuna wubedi va mavangiti mawu. Ayi babotudi pani kibedi mu mioko miandi.
7 »Jeg fried hans Skulder for Byrden, hans Hænder slap fri for Kurven.
Mu ziphasi ziaku, ngeyo wutela ayi ndikula ndivana mvutu ku tsi dumu ki matuti nditota ku minlangu mi Meliba.
8 I Nøden raabte du, og jeg frelste dig, jeg svarede dig i Tordenens Skjul, jeg prøvede dig ved Meribas Vande. (Sela)
Wanu beno batu bama, ayi ndiela kululubula: enati beno luzola ku ndimba, a Iseli.
9 Hør, mit Folk, jeg vil vidne for dig, Israel, ak, om du hørte mig!
Kulendi ba kadi nzambi yi nzenza ko va khatitsikꞌaku. Kulendi buongimina nzambi yi nzenza ko!
10 En fremmed Gud maa ej findes hos dig, tilbed ikke andres Gud!
Minu ndidi Yave, Nzambi, yoyi yilutotula mu tsi Ezipite; zibula bumboti munu aku ayi ndiela ku wuwesa.
11 Jeg, HERREN, jeg er din Gud, som førte dig op fra Ægypten; luk din Mund vidt op, og jeg vil fylde den!
Vayi batu bama basia zola ku ndimba ko; Iseli kasia kuthumukina ko.
12 Men mit Folk vilde ikke høre min Røst, Israel lød mig ikke.
Buna ndiba yekula mu mintima miawu mingolo; mu landakana zikhanu ziawu veka.
13 Da lod jeg dem fare i deres Stivsind, de vandrede efter deres egne Raad.
Enati batu bama bandima kuama, enati Iseli wuzola landakana zinzila ziama!
14 Ak, vilde mit Folk dog høre mig, Israel gaa mine Veje!
Nganu mu nsualu ndieka tumbu kuba yekudila bambeni ziawu ayi balula koko kuama kuidi bobo beti kuba lenda.
15 Da kued jeg snart deres Fjender, vendte min Haand mod deres Uvenner!
Bobo beti lenda Yave balenda kukikulula va ntualꞌandi ayi nganu thumbudulu awu yela zingilanga mu zithangu zioso;
16 Deres Avindsmænd skulde falde og gaa til Grunde for evigt; jeg nærede dig med Hvedens Fedme, mættede dig med Honning fra Klippen!«
Vayi nganu ngeyo wudikulu mu ble yilutidi kitoko, mu niosi yintotukila mu ditadi, ndiela kuyukutisila.”
