Salme 81

1 Til Sangmesteren. Al-haggittit. Af Asaf.

Asaf dwom. Monto ahurisie dwom mma Onyankopɔn yɛn ahoɔden; mommɔ ose mma Yakob Onyankopɔn no!

2 Jubler for Gud, vor Styrke, raab af fryd for Jakobs Gud,

Momma nnwom no so na monwoso akasaeɛ. Mommɔ sankuo ne bɛnta dɛɛdɛ no.

3 istem Lovsang, lad Pauken lyde, den liflige Citer og Harpen;

Monhyɛne mmɛntia ɔsrane foforɔ da no, ne ɔsrane korokumatwa mu, yɛn Apontoɔ da no;

4 stød i Hornet paa Nymaanedagen, ved Fuldmaaneskin paa vor Højtidsdag!

Yei yɛ Israelfoɔ ahyɛdeɛ, Yakob Onyankopɔn mmara.

5 Thi det er Lov i Israel, et Bud fra Jakobs Gud;

Ɔtintimiiɛ sɛ nhyehyɛeɛ maa Yosef ɛberɛ a ɔsɔre tiaa Misraim no, faako a yɛtee kasa a yɛnte aseɛ no.

6 han gjorde det til en Vedtægt i Josef, da han drog ud fra Ægypten, hvor han hørte et Sprog, han ikke kendte.

Ɔka sɛ, “Meyii adesoa no firii mo mmatire so, ne mo nsa firii adwumaden ho.

7 »Jeg fried hans Skulder for Byrden, hans Hænder slap fri for Kurven.

Mo ahohiahia mu, mofrɛɛ me na megyee mo, megyee mo so wɔ aprannaa mu; me sɔɔ mo hwɛeɛ wɔ Meriba nsuo ho.

8 I Nøden raabte du, og jeg frelste dig, jeg svarede dig i Tordenens Skjul, jeg prøvede dig ved Meribas Vande. (Sela)

“Ao me nkurɔfoɔ, montie me kɔkɔbɔ yi, Ao Israel, sɛ mobɛtie me a!

9 Hør, mit Folk, jeg vil vidne for dig, Israel, ak, om du hørte mig!

Ɛnsɛ sɛ monya anyame foforɔ bi wɔ mo mu; ɛnsɛ sɛ mokoto ananafoɔ nyame.

10 En fremmed Gud maa ej findes hos dig, tilbed ikke andres Gud!

Mene Awurade, mo Onyankopɔn a meyii mo firii Misraim asase so no. Mommue mo anom tɛtrɛɛ na mɛhyɛ mu ma.

11 Jeg, HERREN, jeg er din Gud, som førte dig op fra Ægypten; luk din Mund vidt op, og jeg vil fylde den!

“Nanso me nkurɔfoɔ rentie me; Israel remmrɛ ne ho ase mma me.

12 Men mit Folk vilde ikke høre min Røst, Israel lød mig ikke.

Enti megyaa wɔn maa wɔn akomaden sɛ wɔnyɛ deɛ wɔpɛ biara.

13 Da lod jeg dem fare i deres Stivsind, de vandrede efter deres egne Raad.

“Sɛ me nkurɔfoɔ tie me, na Israel nante mʼakwan so a,

14 Ak, vilde mit Folk dog høre mig, Israel gaa mine Veje!

anka mɛdi wɔn atamfoɔ so ama wɔn ntɛm na mama me basa so atia wɔn a wɔkyiri wɔn!

15 Da kued jeg snart deres Fjender, vendte min Haand mod deres Uvenner!

Wɔn a wɔtane Awurade no de suro bɛkoto no, na wɔn asotwe to rentwa da.

16 Deres Avindsmænd skulde falde og gaa til Grunde for evigt; jeg nærede dig med Hvedens Fedme, mættede dig med Honning fra Klippen!«

Nanso, wɔde atokoɔ mu atokoɔ papa bɛma mo adi; mede ɔbotan mu woɔ bɛma mo amee.”