Salme 81

1 Til Sangmesteren. Al-haggittit. Af Asaf.

Asaf dwom. Monto ahurusi dwom mma Onyankopɔn yɛn ahoɔden; mommɔ ose mma Yakob Nyankopɔn no!

2 Jubler for Gud, vor Styrke, raab af fryd for Jakobs Gud,

Momma nnwom no so na monwosow akasaa. Mommɔ sanku ne bɛnta dɛdɛ no.

3 istem Lovsang, lad Pauken lyde, den liflige Citer og Harpen;

Monhyɛn mmentia ɔsram foforo da no, ne ne kurokumatwa mu, yɛn Aponto da no;

4 stød i Hornet paa Nymaanedagen, ved Fuldmaaneskin paa vor Højtidsdag!

Eyi yɛ Israelfo ahyɛde, Yakob Nyankopɔn mmara.

5 Thi det er Lov i Israel, et Bud fra Jakobs Gud;

Otintimii sɛ nhyehyɛe maa Yosef bere a ɔsɔre tiaa Misraim no, faako a yɛtee kasa a yɛnte ase no.

6 han gjorde det til en Vedtægt i Josef, da han drog ud fra Ægypten, hvor han hørte et Sprog, han ikke kendte.

Ɔka se, “Miyii adesoa no fii wɔn mmati so, ne wɔn nsa fii kɛntɛn ho.

7 »Jeg fried hans Skulder for Byrden, hans Hænder slap fri for Kurven.

Mo ahohiahia mu mofrɛɛ me na migyee mo, migyee mo so wɔ aprannaa mu; mesɔɔ mo hwɛɛ wɔ Meriba nsu ho.

8 I Nøden raabte du, og jeg frelste dig, jeg svarede dig i Tordenens Skjul, jeg prøvede dig ved Meribas Vande. (Sela)

“Me nkurɔfo, muntie me kɔkɔbɔ yi, Israel, sɛ mubetie me a!

9 Hør, mit Folk, jeg vil vidne for dig, Israel, ak, om du hørte mig!

Ɛnsɛ sɛ munya anyame foforo bi wɔ mo mu; ɛnsɛ sɛ mokotow ananafo anyame.

10 En fremmed Gud maa ej findes hos dig, tilbed ikke andres Gud!

Mene Awurade, mo Nyankopɔn a miyii mo fii Misraim asase so no. Mummue mo anom tɛtrɛɛ na mɛhyɛ mu ma.

11 Jeg, HERREN, jeg er din Gud, som førte dig op fra Ægypten; luk din Mund vidt op, og jeg vil fylde den!

“Nanso me nkurɔfo rentie me; Israel remmrɛ ne ho ase mma me.

12 Men mit Folk vilde ikke høre min Røst, Israel lød mig ikke.

Enti migyaa wɔn maa wɔn komaden sɛ wɔnyɛ nea wɔpɛ biara.

13 Da lod jeg dem fare i deres Stivsind, de vandrede efter deres egne Raad.

“Sɛ me nkurɔfo tie me, na Israel nantew mʼakwan so a,

14 Ak, vilde mit Folk dog høre mig, Israel gaa mine Veje!

anka medi wɔn atamfo so ama wɔn ntɛm na mama me basa so atia wɔn a wokyi wɔn!

15 Da kued jeg snart deres Fjender, vendte min Haand mod deres Uvenner!

Wɔn a wɔtan Awurade no de osuro bɛkotow no, na wɔn asotwe to rentwa da.

16 Deres Avindsmænd skulde falde og gaa til Grunde for evigt; jeg nærede dig med Hvedens Fedme, mættede dig med Honning fra Klippen!«

Nanso wɔde atoko mu atoko papa bɛma mo adi; mede ɔbotan mu wo bɛma mo amee.”