Salme 81
1 Til Sangmesteren. Al-haggittit. Af Asaf.
Glasno prepevajte Bogu, naši môči, naredite radosten glas Jakobovemu Bogu.
2 Jubler for Gud, vor Styrke, raab af fryd for Jakobs Gud,
Vzemite psalm in prinesite sèm tamburin, prijetno harfo s plunko.
3 istem Lovsang, lad Pauken lyde, den liflige Citer og Harpen;
Trobite na šofar ob mlaju, ob določenem času na naš slovesni praznični dan.
4 stød i Hornet paa Nymaanedagen, ved Fuldmaaneskin paa vor Højtidsdag!
Kajti to je bil zakon za Izraela in postava Jakobovega Boga.
5 Thi det er Lov i Israel, et Bud fra Jakobs Gud;
To je odredil v Jožefu za pričevanje, ko je šel ven skozi egiptovsko deželo, kjer sem slišal jezik, ki ga nisem razumel:
6 han gjorde det til en Vedtægt i Josef, da han drog ud fra Ægypten, hvor han hørte et Sprog, han ikke kendte.
»Njegovo ramo sem odstranil od bremena, njegove roke so bile osvobojene pred lonci.
7 »Jeg fried hans Skulder for Byrden, hans Hænder slap fri for Kurven.
Ti kličeš v stiski in jaz sem te osvobodil, odgovoril sem ti na skrivnem kraju groma. Jaz sem te preizkusil pri vodah Meríbe. (Sela)
8 I Nøden raabte du, og jeg frelste dig, jeg svarede dig i Tordenens Skjul, jeg prøvede dig ved Meribas Vande. (Sela)
Poslušaj, oh moje ljudstvo, pričeval ti bom, oh Izrael, če bi mi hotel prisluhniti.
9 Hør, mit Folk, jeg vil vidne for dig, Israel, ak, om du hørte mig!
V tebi naj ne bo tujega boga niti ne boš oboževal nobenega tujega boga.
10 En fremmed Gud maa ej findes hos dig, tilbed ikke andres Gud!
Jaz sem Gospod, tvoj Bog, ki te je privedel iz egiptovske dežele. Široko odpri svoja usta in napolnil jih bom.
11 Jeg, HERREN, jeg er din Gud, som førte dig op fra Ægypten; luk din Mund vidt op, og jeg vil fylde den!
Toda moje ljudstvo noče prisluhniti mojemu glasu in Izrael noče ničesar od mene.
12 Men mit Folk vilde ikke høre min Røst, Israel lød mig ikke.
Tako sem jih izročil njihovim lastnim srčnim željam in živeli so po svojih lastnih nasvetih.
13 Da lod jeg dem fare i deres Stivsind, de vandrede efter deres egne Raad.
Oh, da bi mi moje ljudstvo prisluhnilo in bi Izrael hodil po mojih poteh!
14 Ak, vilde mit Folk dog høre mig, Israel gaa mine Veje!
Kmalu bi podjarmil njihove sovražnike in svojo roko obrnil zoper njihove nasprotnike.
15 Da kued jeg snart deres Fjender, vendte min Haand mod deres Uvenner!
Gospodovi sovražniki bi se morali podvreči pod njega, pa bi se njihov čas ohranil na veke.
16 Deres Avindsmænd skulde falde og gaa til Grunde for evigt; jeg nærede dig med Hvedens Fedme, mættede dig med Honning fra Klippen!«
Hranil bi jih tudi z najodličnejšo pšenico in z medom iz skale bi te nasitil.«
