Salme 81
1 Til Sangmesteren. Al-haggittit. Af Asaf.
Kumutungamiri wokuimba. Namaimbirwo egititi. Pisarema raAsafi. Imbirai Mwari nomufaro iye simba redu; danidzirai kuna Mwari waJakobho!
2 Jubler for Gud, vor Styrke, raab af fryd for Jakobs Gud,
Vambai rwiyo, muridze tambureni, ridzai mbira dzinonakidza nomutengeranwa.
3 istem Lovsang, lad Pauken lyde, den liflige Citer og Harpen;
Ridzai runyanga rwehwai paKugara kwoMwedzi, uye pakuchena kwomwedzi, pazuva roMutambo wedu;
4 stød i Hornet paa Nymaanedagen, ved Fuldmaaneskin paa vor Højtidsdag!
ichi ndicho chirevo chaIsraeri, chakatarwa naMwari waJakobho.
5 Thi det er Lov i Israel, et Bud fra Jakobs Gud;
Akachisimbisa somutemo wakanyorwa waJosefa panguva yaakandorwa neIjipiti, uko kwatakanzwa mutauro watakanga tisinganzwisisi.
6 han gjorde det til en Vedtægt i Josef, da han drog ud fra Ægypten, hvor han hørte et Sprog, han ikke kendte.
Iye anoti, “Ndakabvisa mutoro pamapfudzi avo; maoko avo akasunungurwa padengu.
7 »Jeg fried hans Skulder for Byrden, hans Hænder slap fri for Kurven.
Pakutambudzika kwako wakadana ini ndikakununura, ndakakupindura ndiri mugore rokutinhira; ndakakuedza pamvura zhinji yeMeribha. Sera
8 I Nøden raabte du, og jeg frelste dig, jeg svarede dig i Tordenens Skjul, jeg prøvede dig ved Meribas Vande. (Sela)
“Inzwai, imi vanhu vangu, uye ndichakuyambirai, kana mukada chete kunditeerera, imi Israeri!
9 Hør, mit Folk, jeg vil vidne for dig, Israel, ak, om du hørte mig!
Pakati penyu ngaparege kuva namwari wavatorwa, musapfugamira mwari wokumwe.
10 En fremmed Gud maa ej findes hos dig, tilbed ikke andres Gud!
Ndini Jehovha Mwari wako, akakubudisa kubva munyika yeIjipiti. Shamisa muromo wako kwazvo, ndigouzadza.
11 Jeg, HERREN, jeg er din Gud, som førte dig op fra Ægypten; luk din Mund vidt op, og jeg vil fylde den!
“Asi vanhu vangu havana kuda kundinzwa, Israeri haana kuda kuzviisa pasi pangu.
12 Men mit Folk vilde ikke høre min Røst, Israel lød mig ikke.
Saka ndakavaregera paukukutu hwemwoyo yavo, kuti vatevere mano avo.
13 Da lod jeg dem fare i deres Stivsind, de vandrede efter deres egne Raad.
“Kana vanhu vangu vakada kunditeerera, kana Israeri akada kutevera nzira dzangu,
14 Ak, vilde mit Folk dog høre mig, Israel gaa mine Veje!
ndaikurumidza kukunda sei vavengi vavo nokurova vavengi vavo noruoko rwangu!
15 Da kued jeg snart deres Fjender, vendte min Haand mod deres Uvenner!
Vaya vanovenga Jehovha vachatya pamberi pake, uye kurangwa kwavo kuchagara nokusingaperi.
16 Deres Avindsmænd skulde falde og gaa til Grunde for evigt; jeg nærede dig med Hvedens Fedme, mættede dig med Honning fra Klippen!«
Asi imi muchagutswa nezviyo zvakaisvonaka; uye ndichakugutsai nouchi hunobva padombo.”
