Salme 81

1 Til Sangmesteren. Al-haggittit. Af Asaf.

Ya Mukulu wa Bayimbi. Zabbuli ya Asafu. Mumuyimbire nnyo n’essanyu Katonda amaanyi gaffe; muyimuse waggulu amaloboozi gammwe eri Katonda wa Yakobo!

2 Jubler for Gud, vor Styrke, raab af fryd for Jakobs Gud,

Mutandike okuyimba, mukube ebitaasa n’ennanga evuga obulungi ey’enkoba awamu n’entongooli.

3 istem Lovsang, lad Pauken lyde, den liflige Citer og Harpen;

Mufuuwe eŋŋombe ng’omwezi gwakaboneka, era mugifuuwe nga gwa ggabogabo, ku lunaku olw’embaga yaffe.

4 stød i Hornet paa Nymaanedagen, ved Fuldmaaneskin paa vor Højtidsdag!

Ekyo kye kiragiro eri Isirayiri, lye tteeka lya Katonda wa Yakobo.

5 Thi det er Lov i Israel, et Bud fra Jakobs Gud;

Yaliteekera Yusufu, Katonda bwe yalumba ensi ya Misiri; gye nawulirira olulimi olwannema okutegeera.

6 han gjorde det til en Vedtægt i Josef, da han drog ud fra Ægypten, hvor han hørte et Sprog, han ikke kendte.

“Nnamutikkula omugugu okuva ku kibegabega kye; n’emikono gye ne ngiwummuza okusitula ebisero.

7 »Jeg fried hans Skulder for Byrden, hans Hænder slap fri for Kurven.

Mwankoowoola nga muli mu nnaku ne mbadduukirira ne mbawonya, nabaanukulira mu kubwatuka mu kire; ne mbagezesa ku mazzi ag’e Meriba.

8 I Nøden raabte du, og jeg frelste dig, jeg svarede dig i Tordenens Skjul, jeg prøvede dig ved Meribas Vande. (Sela)

Muwulire, mmwe abantu bange, nga mbalabula. Singa onompuliriza, ggwe Isirayiri!

9 Hør, mit Folk, jeg vil vidne for dig, Israel, ak, om du hørte mig!

Temubeeranga na katonda mulala, wadde okuvuunamira katonda omulala yenna.

10 En fremmed Gud maa ej findes hos dig, tilbed ikke andres Gud!

Nze Mukama Katonda wo, eyakuggya mu nsi y’e Misiri. Yasamya akamwa ko, nange nnaakajjuza.

11 Jeg, HERREN, jeg er din Gud, som førte dig op fra Ægypten; luk din Mund vidt op, og jeg vil fylde den!

“Naye abantu bange tebampuliriza; Isirayiri teyaŋŋondera.

12 Men mit Folk vilde ikke høre min Røst, Israel lød mig ikke.

Nange ne mbawaayo eri obujeemu bw’omutima gwabwe, okugoberera ebyo bye baagala.

13 Da lod jeg dem fare i deres Stivsind, de vandrede efter deres egne Raad.

“Singa abantu bange bampuliriza; singa Isirayiri agondera ebiragiro byange,

14 Ak, vilde mit Folk dog høre mig, Israel gaa mine Veje!

mangwago nandirwanyisizza abalabe baabwe, ne mbawangula.

15 Da kued jeg snart deres Fjender, vendte min Haand mod deres Uvenner!

Abo abakyawa Mukama ne beegonza gy’ali; ekibonerezo kyabwe kya mirembe gyonna.

16 Deres Avindsmænd skulde falde og gaa til Grunde for evigt; jeg nærede dig med Hvedens Fedme, mættede dig med Honning fra Klippen!«

Naye ggwe, Isirayiri, nandikuliisizza eŋŋaano esingira ddala obulungi, ne nkukkusa omubisi gw’enjuki nga guva mu lwazi.”