Salme 81
1 Til Sangmesteren. Al-haggittit. Af Asaf.
In finem, pro torcularibus. Psalmus ipsi Asaph. [Exsultate Deo adjutori nostro; jubilate Deo Jacob.
2 Jubler for Gud, vor Styrke, raab af fryd for Jakobs Gud,
Sumite psalmum, et date tympanum; psalterium jucundum cum cithara.
3 istem Lovsang, lad Pauken lyde, den liflige Citer og Harpen;
Buccinate in neomenia tuba, in insigni die solemnitatis vestræ:
4 stød i Hornet paa Nymaanedagen, ved Fuldmaaneskin paa vor Højtidsdag!
quia præceptum in Israël est, et judicium Deo Jacob.
5 Thi det er Lov i Israel, et Bud fra Jakobs Gud;
Testimonium in Joseph posuit illud, cum exiret de terra Ægypti; linguam quam non noverat, audivit.
6 han gjorde det til en Vedtægt i Josef, da han drog ud fra Ægypten, hvor han hørte et Sprog, han ikke kendte.
Divertit ab oneribus dorsum ejus; manus ejus in cophino servierunt.
7 »Jeg fried hans Skulder for Byrden, hans Hænder slap fri for Kurven.
In tribulatione invocasti me, et liberavi te. Exaudivi te in abscondito tempestatis; probavi te apud aquam contradictionis.
8 I Nøden raabte du, og jeg frelste dig, jeg svarede dig i Tordenens Skjul, jeg prøvede dig ved Meribas Vande. (Sela)
Audi, populus meus, et contestabor te. Israël, si audieris me,
9 Hør, mit Folk, jeg vil vidne for dig, Israel, ak, om du hørte mig!
non erit in te deus recens, neque adorabis deum alienum.
10 En fremmed Gud maa ej findes hos dig, tilbed ikke andres Gud!
Ego enim sum Dominus Deus tuus, qui eduxi te de terra Ægypti. Dilata os tuum, et implebo illud.
11 Jeg, HERREN, jeg er din Gud, som førte dig op fra Ægypten; luk din Mund vidt op, og jeg vil fylde den!
Et non audivit populus meus vocem meam, et Israël non intendit mihi.
12 Men mit Folk vilde ikke høre min Røst, Israel lød mig ikke.
Et dimisi eos secundum desideria cordis eorum; ibunt in adinventionibus suis.
13 Da lod jeg dem fare i deres Stivsind, de vandrede efter deres egne Raad.
Si populus meus audisset me, Israël si in viis meis ambulasset,
14 Ak, vilde mit Folk dog høre mig, Israel gaa mine Veje!
pro nihilo forsitan inimicos eorum humiliassem, et super tribulantes eos misissem manum meam.
15 Da kued jeg snart deres Fjender, vendte min Haand mod deres Uvenner!
Inimici Domini mentiti sunt ei, et erit tempus eorum in sæcula.
16 Deres Avindsmænd skulde falde og gaa til Grunde for evigt; jeg nærede dig med Hvedens Fedme, mættede dig med Honning fra Klippen!«
Et cibavit eos ex adipe frumenti, et de petra melle saturavit eos.]
