Salme 81
1 Til Sangmesteren. Al-haggittit. Af Asaf.
Untuk pemimpin kor. Menurut lagu: Gitit. Dari Asaf. Nyanyikanlah puji-pujian bagi Allah, kekuatan kita, bersoraklah dengan gembira bagi Allah Yakub.
2 Jubler for Gud, vor Styrke, raab af fryd for Jakobs Gud,
Bunyikanlah rebana, angkatlah lagu, petiklah gambus dan kecapi dengan merdu.
3 istem Lovsang, lad Pauken lyde, den liflige Citer og Harpen;
Tiuplah terompet pada hari raya kita, pada pesta bulan baru dan bulan purnama.
4 stød i Hornet paa Nymaanedagen, ved Fuldmaaneskin paa vor Højtidsdag!
Sebab hal itu suatu peraturan di Israel, suatu perintah dari Allah Yakub.
5 Thi det er Lov i Israel, et Bud fra Jakobs Gud;
Ia menjadikannya sebuah ketetapan bagi bangsa Israel, ketika Ia maju melawan Mesir. Aku mendengar bahasa yang tidak kukenal,
6 han gjorde det til en Vedtægt i Josef, da han drog ud fra Ægypten, hvor han hørte et Sprog, han ikke kendte.
"Aku telah mengangkat beban dari pundakmu, dan melepaskan keranjang pikulan dari tanganmu.
7 »Jeg fried hans Skulder for Byrden, hans Hænder slap fri for Kurven.
Dalam kesusahanmu kamu berseru, dan Aku menyelamatkan kamu. Kujawab kamu dari guntur tempat Aku bersembunyi, Kuuji kamu di mata air Meriba.
8 I Nøden raabte du, og jeg frelste dig, jeg svarede dig i Tordenens Skjul, jeg prøvede dig ved Meribas Vande. (Sela)
Dengarlah peringatan-Ku, hai umat-Ku, Israel, sekiranya kamu mau mendengarkan Aku!
9 Hør, mit Folk, jeg vil vidne for dig, Israel, ak, om du hørte mig!
Jangan di antaramu ada ilah lain, janganlah menyembah ilah asing.
10 En fremmed Gud maa ej findes hos dig, tilbed ikke andres Gud!
Akulah TUHAN Allahmu, yang menuntun kamu keluar dari Mesir. Waktu kamu lapar kamu Kuberi makan.
11 Jeg, HERREN, jeg er din Gud, som førte dig op fra Ægypten; luk din Mund vidt op, og jeg vil fylde den!
Tapi umat-Ku tak mau mendengarkan Aku, Israel tak mau taat kepada-Ku.
12 Men mit Folk vilde ikke høre min Røst, Israel lød mig ikke.
Sebab itu Aku membiarkan mereka berkeras kepala; biarlah mereka mengikuti kemauan mereka sendiri.
13 Da lod jeg dem fare i deres Stivsind, de vandrede efter deres egne Raad.
Ah, sekiranya umat-Ku mau mendengarkan Aku, sekiranya mereka mau taat kepada-Ku,
14 Ak, vilde mit Folk dog høre mig, Israel gaa mine Veje!
maka Aku segera menundukkan musuh mereka, dan mengalahkan semua lawan mereka.
15 Da kued jeg snart deres Fjender, vendte min Haand mod deres Uvenner!
Orang yang membenci Aku akan Kutaklukkan, mereka akan dihukum untuk selama-lamanya.
16 Deres Avindsmænd skulde falde og gaa til Grunde for evigt; jeg nærede dig med Hvedens Fedme, mættede dig med Honning fra Klippen!«
Tetapi umat-Ku akan Kuberi makan gandum pilihan, dan Kukenyangkan dengan madu hutan."
