Salme 81
1 Til Sangmesteren. Al-haggittit. Af Asaf.
To the ouercomer in the pressours of Asaph. Make ye fulli ioye to God, oure helpere; synge ye hertli to God of Jacob.
2 Jubler for Gud, vor Styrke, raab af fryd for Jakobs Gud,
Take ye a salm, and yyue ye a tympan; a myrie sautere with an harpe.
3 istem Lovsang, lad Pauken lyde, den liflige Citer og Harpen;
Blowe ye with a trumpe in Neomenye; in the noble dai of youre solempnite.
4 stød i Hornet paa Nymaanedagen, ved Fuldmaaneskin paa vor Højtidsdag!
For whi comaundement is in Israel; and doom is to God of Jacob.
5 Thi det er Lov i Israel, et Bud fra Jakobs Gud;
He settide that witnessing in Joseph; whanne he yede out of the lond of Egipt, he herde a langage, which he knew not.
6 han gjorde det til en Vedtægt i Josef, da han drog ud fra Ægypten, hvor han hørte et Sprog, han ikke kendte.
He turnede a wei his bak fro birthens; hise hondis serueden in a coffyn.
7 »Jeg fried hans Skulder for Byrden, hans Hænder slap fri for Kurven.
In tribulacioun thou inwardli clepidist me, and Y delyuerede thee; Y herde thee in the hid place of tempest, Y preuede thee at the water of ayenseiyng.
8 I Nøden raabte du, og jeg frelste dig, jeg svarede dig i Tordenens Skjul, jeg prøvede dig ved Meribas Vande. (Sela)
My puple, here thou, and Y schal be witnesse ayens thee;
9 Hør, mit Folk, jeg vil vidne for dig, Israel, ak, om du hørte mig!
Israel, if thou herist me, a fresche God schal not be in thee, and thou schalt not worschipe an alien god.
10 En fremmed Gud maa ej findes hos dig, tilbed ikke andres Gud!
For Y am thi Lord God, that ladde thee out of the lond of Egipt; make large thi mouth, and Y schal fille it.
11 Jeg, HERREN, jeg er din Gud, som førte dig op fra Ægypten; luk din Mund vidt op, og jeg vil fylde den!
And my puple herde not my vois; and Israel yaue not tente to me.
12 Men mit Folk vilde ikke høre min Røst, Israel lød mig ikke.
And Y lefte hem aftir the desiris of her herte; thei schulen go in her fyndyngis.
13 Da lod jeg dem fare i deres Stivsind, de vandrede efter deres egne Raad.
If my puple hadde herde me; if Israel hadde go in my weies.
14 Ak, vilde mit Folk dog høre mig, Israel gaa mine Veje!
For nouyt in hap Y hadde maad low her enemyes; and Y hadde send myn hond on men doynge tribulacioun to hem.
15 Da kued jeg snart deres Fjender, vendte min Haand mod deres Uvenner!
The enemyes of the Lord lieden to hym; and her tyme schal be in to worldis.
16 Deres Avindsmænd skulde falde og gaa til Grunde for evigt; jeg nærede dig med Hvedens Fedme, mættede dig med Honning fra Klippen!«
And he fedde hem of the fatnesse of whete; and he fillide hem with hony of the stoon.
