Salme 81
1 Til Sangmesteren. Al-haggittit. Af Asaf.
Kuom jatend wer. Wer mower kaluwore gi Gitith. Mar Asaf. Weruru matek gi mor ne Nyasaye mamiyowa teko, gouru koko matek ne Nyasach Jakobo!
2 Jubler for Gud, vor Styrke, raab af fryd for Jakobs Gud,
Chakuru wer, yiekuru oyieke; gweluru nyatiti gi asili mamit.
3 istem Lovsang, lad Pauken lyde, den liflige Citer og Harpen;
Gouru tung im ka dwe manyien ochakore, ma en ka dwe osetegno, e odiechiengʼ mar Nyasiwa mogen.
4 stød i Hornet paa Nymaanedagen, ved Fuldmaaneskin paa vor Højtidsdag!
Ma en gima ochuno jo-Israel; chik ma Nyasach Jakobo nogolo.
5 Thi det er Lov i Israel, et Bud fra Jakobs Gud;
Kane Nyasaye mirima omako gi jo-Misri, to ne ogure kaka chik ne Josef. Ne awinjo dwol ma ok angʼeyo kuma oaye kawacho kama:
6 han gjorde det til en Vedtægt i Josef, da han drog ud fra Ægypten, hvor han hørte et Sprog, han ikke kendte.
“Ne agolo tingʼ mapek e gokgi, mi lwetgi nogony e tingʼo atonge.
7 »Jeg fried hans Skulder for Byrden, hans Hænder slap fri for Kurven.
Ne iluongo ka in e chandruok mi akonyi, ne adwoki gi ei boche polo, kendo ne atemi e tie pige mag Meriba. (Sela)
8 I Nøden raabte du, og jeg frelste dig, jeg svarede dig i Tordenens Skjul, jeg prøvede dig ved Meribas Vande. (Sela)
“Winjuru wach, yaye joga, to abiro siemou, abiro siemou ka uikoru mar winja, yaye Israel.
9 Hør, mit Folk, jeg vil vidne for dig, Israel, ak, om du hørte mig!
Kik ubed gi nyasaye ma wendo e dieru, kendo kik ukulru ne nyasaye ma ukia.
10 En fremmed Gud maa ej findes hos dig, tilbed ikke andres Gud!
An Jehova Nyasaye, ma Nyasachu, mane ogolou Misri. Ngʼamuru dhou malach mondo apongʼe.
11 Jeg, HERREN, jeg er din Gud, som førte dig op fra Ægypten; luk din Mund vidt op, og jeg vil fylde den!
“To joga nodagi winjo dwonda kendo Israel nodagi timo kaka achikogi.
12 Men mit Folk vilde ikke høre min Røst, Israel lød mig ikke.
Omiyo ne aweyogi nikech chunygi ne tek, kendo negiluwo yoregi giwegi.
13 Da lod jeg dem fare i deres Stivsind, de vandrede efter deres egne Raad.
“Ka dine joga yie winja, ka dine Israel yie lu yorena,
14 Ak, vilde mit Folk dog høre mig, Israel gaa mine Veje!
mano kaka dine atieko wasikgi piyo piyo kendo dine agoyo joma kedo kodgi gi lweta!
15 Da kued jeg snart deres Fjender, vendte min Haand mod deres Uvenner!
Joma ochayo Jehova Nyasaye dine okulorene gi luoro, kendo kum margi osiko nyaka chiengʼ.
16 Deres Avindsmænd skulde falde og gaa til Grunde for evigt; jeg nærede dig med Hvedens Fedme, mættede dig med Honning fra Klippen!«
To un dine apidhou gi ngano maber mogik, kendo dine aromou gi mor kich ma athodho e lwanda.”
