Salme 81
1 Til Sangmesteren. Al-haggittit. Af Asaf.
(Til Sangmesteren. Al-haggittit. Af Asaf.) Jubler for Gud, vor Styrke, råb af fryd for Jakobs Gud,
2 Jubler for Gud, vor Styrke, raab af fryd for Jakobs Gud,
istem Lovsang, lad Pauken lyde, den liflige Citer og Harpen;
3 istem Lovsang, lad Pauken lyde, den liflige Citer og Harpen;
stød i Hornet på Nymånedagen, ved Fuldmåneskin på vor Højtidsdag!
4 stød i Hornet paa Nymaanedagen, ved Fuldmaaneskin paa vor Højtidsdag!
Thi det er Lov i Israel, et Bud fra Jakobs Gud;
5 Thi det er Lov i Israel, et Bud fra Jakobs Gud;
han gjorde det til en Vedtægt i Josef, da han drog ud fra Ægypten, hvor han hørte et Sprog, han ikke kendte.
6 han gjorde det til en Vedtægt i Josef, da han drog ud fra Ægypten, hvor han hørte et Sprog, han ikke kendte.
"Jeg fried hans Skulder for Byrden, hans Hænder slap fri for Kurven.
7 »Jeg fried hans Skulder for Byrden, hans Hænder slap fri for Kurven.
I Nøden råbte du, og jeg frelste dig, jeg svarede dig i Tordenens Skjul, jeg prøvede dig ved Meribas Vande. (Sela)
8 I Nøden raabte du, og jeg frelste dig, jeg svarede dig i Tordenens Skjul, jeg prøvede dig ved Meribas Vande. (Sela)
Hør, mit Folk, jeg vil vidne for dig, Israel, ak, om du hørte mig!
9 Hør, mit Folk, jeg vil vidne for dig, Israel, ak, om du hørte mig!
En fremmed Gud må ej findes hos dig, tilbed ikke andres Gud!
10 En fremmed Gud maa ej findes hos dig, tilbed ikke andres Gud!
Jeg, HERREN, jeg er din Gud! som førte dig op fra Ægypten; luk din Mund vidt op, og jeg vil fylde den!
11 Jeg, HERREN, jeg er din Gud, som førte dig op fra Ægypten; luk din Mund vidt op, og jeg vil fylde den!
Men mit Folk vilde ikke høre min Røst, Israel lød mig ikke.
12 Men mit Folk vilde ikke høre min Røst, Israel lød mig ikke.
Da lod jeg dem fare i deres Stivsind, de vandrede efter deres egne Råd.
13 Da lod jeg dem fare i deres Stivsind, de vandrede efter deres egne Raad.
Ak, vilde mit Folk dog høre mig, Israel gå mine Veje!
14 Ak, vilde mit Folk dog høre mig, Israel gaa mine Veje!
Da kued jeg snart deres Fjender, vendte min Hånd mod deres Uvenner!
15 Da kued jeg snart deres Fjender, vendte min Haand mod deres Uvenner!
Deres Avindsmænd skulde falde og gå til Grunde for evigt;
16 Deres Avindsmænd skulde falde og gaa til Grunde for evigt; jeg nærede dig med Hvedens Fedme, mættede dig med Honning fra Klippen!«
jeg nærede dig med Hvedens Fedme, mættede dig med Honning fra Klippen!"
