Salme 81
1 Til Sangmesteren. Al-haggittit. Af Asaf.
Kathutkung: Asaph Maimae thaonae Cathut koe kacaipounglah la sak awh. Jakop Cathut koe konawm laihoi hram awh.
2 Jubler for Gud, vor Styrke, raab af fryd for Jakobs Gud,
La sak awh nateh cecak hah khawng awh. A lawk kahawi e ratoung tamawi hah kueng awh.
3 istem Lovsang, lad Pauken lyde, den liflige Citer og Harpen;
Thapa rei hnin, kamhluem hnin, pawi hnin vah mongka ueng awh.
4 stød i Hornet paa Nymaanedagen, ved Fuldmaaneskin paa vor Højtidsdag!
Bangkongtetpawiteh, hethateh, Isarelnaw hanlah phunglam lah ao teh, Jakop Cathut kâlawk lah ao.
5 Thi det er Lov i Israel, et Bud fra Jakobs Gud;
Hethateh, Izip ram pueng a cei awh teh, thai panuek hoeh e lawk thainae hmuen koevah, lawkpanuesaknae Joseph koe a sak e doeh.
6 han gjorde det til en Vedtægt i Josef, da han drog ud fra Ægypten, hvor han hørte et Sprog, han ikke kendte.
A loung dawk a hrawm e hnori hah a puen pouh teh, a kut hoi a tawm e a bawm hah a kuem pouh.
7 »Jeg fried hans Skulder for Byrden, hans Hænder slap fri for Kurven.
Rucat navah na kaw teh na rungngang awh. khoparitnae hmuen koehoi na pato awh teh, Meribah tui koehoi na tanouk awh. (Selah)
8 I Nøden raabte du, og jeg frelste dig, jeg svarede dig i Tordenens Skjul, jeg prøvede dig ved Meribas Vande. (Sela)
Oe ka taminaw thai awh haw, lawk na thui vai. Oe Isarel ka lawk tarawi awh haw.
9 Hør, mit Folk, jeg vil vidne for dig, Israel, ak, om du hørte mig!
Miphun louk cathut nangmouh koe awm mahoeh. Miphun louk cathut na bawk awh mahoeh.
10 En fremmed Gud maa ej findes hos dig, tilbed ikke andres Gud!
Kai teh Cathut Jehovah, Izip ram hoi na kahrawikung doeh. Ka kaw lah na pahni ang awh nateh, ka kawi sak han.
11 Jeg, HERREN, jeg er din Gud, som førte dig op fra Ægypten; luk din Mund vidt op, og jeg vil fylde den!
Hatei, ka taminaw ni ka lawk hah ngai awh hoeh. Isarelnaw ni banglahai na pouk awh hoeh.
12 Men mit Folk vilde ikke høre min Røst, Israel lød mig ikke.
Amamae lungpatanae koe ka poe teh, amamouh ngai patetlah ao awh.
13 Da lod jeg dem fare i deres Stivsind, de vandrede efter deres egne Raad.
Oe ka taminaw ni ka lawk hah ngai boilah, Isarel ni ka lamthung dawn haw pawiteh khe.
14 Ak, vilde mit Folk dog høre mig, Israel gaa mine Veje!
A taran tang ka tâ pouh vaiteh, ahnimouh katarankungnaw koe ka kut ka dâw pouh han eite.
15 Da kued jeg snart deres Fjender, vendte min Haand mod deres Uvenner!
BAWIPA kahmuhmanaw ni a hmalah kâhet awh vaiteh, ka taminaw teh pou a kangning awh han eite.
16 Deres Avindsmænd skulde falde og gaa til Grunde for evigt; jeg nærede dig med Hvedens Fedme, mættede dig med Honning fra Klippen!«
Kahawi poung e tavai hoi ka kawk vaiteh, lungsong thung e khoitui hoi a lungkhuekti sak han eite.
