Salme 81
1 Til Sangmesteren. Al-haggittit. Af Asaf.
Ei thahatsah u Elohim Pathen thangvahnan la sauvin, Jacob Pathen Elohim vahchoinan la sauvin.
2 Jubler for Gud, vor Styrke, raab af fryd for Jakobs Gud,
Sauvin! tumging tothon avahchoila sauvin voh gingthei vouvin, semjang kisai ginleh selangdah gin to thouvin,
3 istem Lovsang, lad Pauken lyde, den liflige Citer og Harpen;
Lhathah janle sumkon mut-uvin lang, lhalih janle lhalih nikhoa golvah bolteng sumkon mut uvin.
4 stød i Hornet paa Nymaanedagen, ved Fuldmaaneskin paa vor Højtidsdag!
Ajeh chu hichehi Israel dinga chondan thupeh ahin Jacob Elohim Pathen thugahsa ahi.
5 Thi det er Lov i Israel, et Bud fra Jakobs Gud;
Egypt gam a kon a ahungdoh uchun Aman Joseph komma hettohsah khat anaphutdoh tai. Keiman kahetchetlou thukhat kajan,
6 han gjorde det til en Vedtægt i Josef, da han drog ud fra Ægypten, hvor han hørte et Sprog, han ikke kendte.
Keiman apohgih kangai jangin akhut a jong thilgih kangai jangin akhut a jong thilgih hahsa kathamsah tapoi.
7 »Jeg fried hans Skulder for Byrden, hans Hænder slap fri for Kurven.
Nagimna a kon in neihin kouvin keiman kahuhdohtai. Meivom lhangkhat kiheh chetchut laha kahin houjin, Meribah a twi umloupet in natahsah kapatepjin ahi.
8 I Nøden raabte du, og jeg frelste dig, jeg svarede dig i Tordenens Skjul, jeg prøvede dig ved Meribas Vande. (Sela)
Ngai uvin O kamite, nangho gihna nasatah kapeh pet-hin, Vo Israel kaseihi nangai poupou uleh,
9 Hør, mit Folk, jeg vil vidne for dig, Israel, ak, om du hørte mig!
Nanghon imatihchan ajong gamchom mit pathen koipouvin nate, pathen lhem masanga kun pouvin nate.
10 En fremmed Gud maa ej findes hos dig, tilbed ikke andres Gud!
Ajeh chu Egypt-a kon a nahin puidoh uva Yahweh Pakai na Pathen'u Elohim keima kahi. Nakam hakatnin ka-in keiman thilpha tamtah adimsetna kahin sunlut pehding ahi.
11 Jeg, HERREN, jeg er din Gud, som førte dig op fra Ægypten; luk din Mund vidt op, og jeg vil fylde den!
Ahinla kamiten angainom pouvin, Israel'in Keima eingaicha pouve.
12 Men mit Folk vilde ikke høre min Røst, Israel lød mig ikke.
Hijeh chun Keiman alouchallu dungjuijin amaho deilam lam a chondin kalha kangtai.
13 Da lod jeg dem fare i deres Stivsind, de vandrede efter deres egne Raad.
O kamiten kaseihi ngaipou pouleu, O Kamite Israelte hin eijuiju henlang kalampia hin chenom poupouleu!
14 Ak, vilde mit Folk dog høre mig, Israel gaa mine Veje!
Ichan geija gang in agalmiteu kajopeh tadiuvem! Ichan geija gangtah'in akidoupiteu chunga kakhut kalha tadem!
15 Da kued jeg snart deres Fjender, vendte min Haand mod deres Uvenner!
Koi hile Yahweh Pakai nahsah loute chu a-ang sunga kisuchipdiu atonsotna mahthahdiu ahi.
16 Deres Avindsmænd skulde falde og gaa til Grunde for evigt; jeg nærede dig med Hvedens Fedme, mættede dig med Honning fra Klippen!«
Ahinla keiman nehthei aphapen a kavahding nahin, keiman songpia kon a kimu khoijua kavahdiu nahi.
