Salme 80
1 Til Sangmesteren. El-sjosjannim-edut. Af Asaf. En Salme.
Til Sangmesteren; til „Lillierne‟; et Vidnesbyrd; af Asaf, en Psalme.
2 Lyt til, du Israels Hyrde, der ledede Josef som en Hjord, træd frem i Glans, du, som troner paa Keruber,
Du Israels Hyrde! vend dine Øren hid, du, der leder Josef som en Hjord, du, som sidder over Keruber, aabenbar dig herligt!
3 for Efraims, Benjamins og Manasses Øjne; opbyd atter din Vælde og kom til vor Frelse!
Rejs din Magt for Efraim og Benjamin og Manasse og kom os til Frelse!
4 Hærskarers Gud, bring os atter paa Fode, lad dit Ansigt lyse, at vi maa frelses!
Gud! hjælp os op igen og lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste!
5 HERRE, Hærskarers Gud, hvor længe vredes du trods din Tjeners Bøn?
Herre, Gud Zebaoth! hvor længe har du ladet Vreden ryge uagtet dit Folks Bøn?
6 Du har givet os Taarebrød at spise, Taarer at drikke i bredfuldt Maal.
Du har bespist dem med Taarebrød og givet dem Taarer at drikke i fulde Maal.
7 Du har gjort os til Stridsemne for vore Naboer, vore Fjender haaner os.
Du sætter os til en Trætte for vore Naboer, og vore Fjender spotte os.
8 Hærskarers Gud, bring os atter paa Fode, lad dit Ansigt lyse, at vi maa frelses!
Gud Zebaoth! hjælp os op igen og lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste.
9 Du rykked en Vinstok op i Ægypten, drev Folkeslag bort og plantede den;
Du førte en Vinstok fra Ægypten, du uddrev Hedningerne og plantede den.
10 du rydded og skaffed den Plads, den slog Rod og fyldte Landet;
Du ryddede for den, og den lod sine Rødder rodfæstes og opfyldte Landet.
11 Bjergene skjultes af dens Skygge, Guds Cedre af dens Ranker;
Bjerge bleve skjulte med dens Skygge, og dens Grene vare som Guds Cedre.
12 den bredte sine Skud til Havet og sine Kviste til Floden.
Den udbreder sine Grene til Havet og sine unge Kviste til Floden.
13 Hvorfor har du nedbrudt dens Hegn, saa alle vejfarende plukker deraf?
Hvorfor har du nedrevet Gærdet om den, saa at alle de, som gaa forbi ad Vejen, plukke i den?
14 Skovens Vildsvin gnaver deri, Dyrene paa Marken æder den op!
Svinet fra Skoven roder om den, og vilde Dyr paa Marken afæde den.
15 Hærskarers Gud, vend tilbage, sku ned fra Himlen og se! Drag Omsorg for denne Vinstok,
Gud Zebaoth! vend dog om; sku ned af Himmelen og se til og besøg denne Vinstok
16 for Skuddet, din højre planted!
og den Pode, som din højre Haand plantede, og den Søn, som du gjorde stærk for dig.
17 Lad dem, der sved den og hugged den sønder, gaa til for dit Aasyns Trusel!
Den er brændt med Ild, den er omhugget; de omkomme for dit Ansigts Trusel.
18 Lad din Haand være over din højres Mand, det Menneskebarn, du opfostred dig!
Lad din Haand være over, din højre Haands Mand, over den Menneskens Søn, som du gjorde stærk for dig.
19 Da viger vi ikke fra dig, hold os i Live, saa paakalder vi dit Navn! HERRE, Hærskarers Gud, bring os atter paa Fode, lad dit Ansigt lyse, at vi maa frelses!
Saa ville vi ikke vige fra dig; lad du os leve, og vi ville paakalde dit Navn. Herre, Gud Zebaoth; hjælp os op igen, lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste.
