< Salme 79 >
1 En Salme af Asaf. Hedninger er trængt ind i din arvelod, Gud, de har besmittet dit hellige Tempel og gjort Jerusalem til en Stenhob;
MAIN Kot, men liki kan tan don japwilim omui jojo; irail kajamilela japwilim omui im jaraui, o re wiaki Ierujalem kantakai eu.
2 de har givet Himlens Fugle dine Tjeneres Lig til Æde, Jordens vilde Dyr dine frommes Kød;
Re ki oner manpir en pan lan akan kalep en japwilim omui ladu kan, o uduk en japwilim omui jaraui kan on man en nan jap akan.
3 deres Blod har de udøst som Vand omkring Jerusalem, ingen jorder dem;
Impan Ierujalem irail wudo kila nt’ ar dueta pil, o jota, me pan jarepedi.
4 vore Naboer er vi til Haan, vore Grander til Spot og Spe.
Kit wialar kanamenok eu on men imp at, o me kapil kit pena, kin lalaue o kaurur kin kit.
5 Hvor længe vredes du, HERRE — for evigt? hvor længe skal din Nidkærhed lue som Ild?
Main leowa, arai da kom pan kotin onion, o inon en kupur omui pan lulada dueta kijiniai?
6 Udøs din Vrede paa Folk, der ikke kender dig, paa Riger, som ikke paakalder dit Navn;
Kom kotin wudokidi on men liki kan, me jaja komui, omui onion, o on wei kan, me jota kin likwir on mar omui.
7 thi de har opædt Jakob og lagt hans Bolig øde.
Pwe re kawelar Iakop o im ar akan.
8 Tilregn os ikke Fædrenes Brøde, lad din Barmhjertighed komme os snarlig i Møde, thi vi er saare ringe,
Kom der kotin tamanda dip en jam at akan; a kom kotin madan jauaja kit, pwe kit me malaulaular.
9 Hjælp os, vor Frelses Gud, for dit Navns Æres Skyld, fri os, forlad vore Synder for dit Navns Skyld!
Main Kot, jauaj pat, kom kotin jauaja kit, pweki wau en mar omui. Kom kotin dore kit ala o kotin maki on kit dip at akan, pweki mar omui!
10 Hvorfor skal Hedninger sige: »Hvor er deres Gud?« Lad dine Tjeneres udgydte Blod blive hævnet paa Hedningerne for vore Øjne!
Da me kom kotin mueid on men liki kan en inda: Ari, ia arail Kot? Kom kotin kajale on men liki kan depuk en ntan japwilim omui ladu kan, me wudokilar, en pil janjal mo at!
11 Lad de fangnes Suk naa hen for dit Aasyn, udløs Dødens Børn efter din Arms Vælde,
Kotin mani janejan en me jalidi o; kom kotin kolekol kidi lim omui manaman me kileledier on kamela.
12 lad syvfold Gengæld ramme vore Naboer for Haanen, de viser dig, Herre!
Kom kotin depukki on men imp at pan pak iju ar lalaue, me re lalaue kin komui.
13 Men vi, dit Folk og den Hjord, du røgter, vi vil evindelig takke dig, forkynde din Pris fra Slægt til Slægt!
A kit, japwilim omui aramaj akan, o jip en japwilim omui moj, pan danke komui kokolata, kapakaparok duen omui linan anjau karoj.