Salme 79

1 En Salme af Asaf. Hedninger er trængt ind i din arvelod, Gud, de har besmittet dit hellige Tempel og gjort Jerusalem til en Stenhob;

MAING Kot, men liki kan tang dong sapwilim omui soso; irail kasaminela sapwilim omui im saraui, o re wiaki Ierusalem kantakai eu.

2 de har givet Himlens Fugle dine Tjeneres Lig til Æde, Jordens vilde Dyr dine frommes Kød;

Re ki onger manpir en pan lang akan kalep en sapwilim omui ladu kan, o uduk en sapwilim omui saraui kan ong man en nan sap akan.

3 deres Blod har de udøst som Vand omkring Jerusalem, ingen jorder dem;

Impan Ierusalem irail wudokila nt’ ar dueta pil, o sota, me pan sarepedi.

4 vore Naboer er vi til Haan, vore Grander til Spot og Spe.

Kit wialar kanamenok eu ong men imp at, o me kapil kit pena, kin lalaue o kaurur kin kit.

5 Hvor længe vredes du, HERRE — for evigt? hvor længe skal din Nidkærhed lue som Ild?

Maing Ieowa, arai da kom pan kotin ongiong, o inong en kupur omui pan lulada dueta kisiniai?

6 Udøs din Vrede paa Folk, der ikke kender dig, paa Riger, som ikke paakalder dit Navn;

Kom kotin wudokidi ong men liki kan, me sasa komui, omui ongiong, o ong wei kan, me sota kin likwir ong mar omui.

7 thi de har opædt Jakob og lagt hans Bolig øde.

Pwe re kawelar Iakop o im ar akan.

8 Tilregn os ikke Fædrenes Brøde, lad din Barmhjertighed komme os snarlig i Møde, thi vi er saare ringe,

Kom der kotin tamanda dip en sam at akan; a kom kotin madang sauasa kit, pwe kit me malaulaular.

9 Hjælp os, vor Frelses Gud, for dit Navns Æres Skyld, fri os, forlad vore Synder for dit Navns Skyld!

Maing Kot, sauas pat, kom kotin sauasa kit, pweki wau en mar omui. Kom kotin dore kit ala o kotin maki ong kit dip at akan, pweki mar omui!

10 Hvorfor skal Hedninger sige: »Hvor er deres Gud?« Lad dine Tjeneres udgydte Blod blive hævnet paa Hedningerne for vore Øjne!

Da me kom kotin mueid ong men liki kan en inda: Ari, ia arail Kot? Kom kotin kasale ong men liki kan depuk en ntan sapwilim omui ladu kan, me wudokilar, en pil sansal mo at!

11 Lad de fangnes Suk naa hen for dit Aasyn, udløs Dødens Børn efter din Arms Vælde,

Kotin mangi sangesang en me salidi o; kom kotin kolekol kidi lim omui manaman me kileledier ong kamela.

12 lad syvfold Gengæld ramme vore Naboer for Haanen, de viser dig, Herre!

Kom kotin depukki ong men imp at pan pak isu ar lalaue, me re lalaue kin komui.

13 Men vi, dit Folk og den Hjord, du røgter, vi vil evindelig takke dig, forkynde din Pris fra Slægt til Slægt!

A kit, sapwilim omui aramas akan, o sip en sapwilim omui mos, pan danke komui kokolata, kapakaparok duen omui lingan ansau karos.