< Salme 79 >
1 En Salme af Asaf. Hedninger er trængt ind i din arvelod, Gud, de har besmittet dit hellige Tempel og gjort Jerusalem til en Stenhob;
Anumzamoka megi'a vahe'mo'za hara eme huragatere'za erisanti'ma hare'nana mopaka'a e'neri'za, ruotgema hu'nea mono nonka'a eri haviza nehu'za, Jerusalemi kumara tagna vazitrazageno hihi huno mareri'ne.
2 de har givet Himlens Fugle dine Tjeneres Lig til Æde, Jordens vilde Dyr dine frommes Kød;
Eri'za vaheka'aramine Kagrima negavaririza vaheka'aramina zamahete'za zamavufaga'a atrazageno namamo'zane zagagafamo'za ne'naze.
3 deres Blod har de udøst som Vand omkring Jerusalem, ingen jorder dem;
Jerusalemi kumapina zamahe'za korana tagitrazageno tihageno eviankna nehigeno, asezmante'nia vahera magore huno omani'ne.
4 vore Naboer er vi til Haan, vore Grander til Spot og Spe.
Mika tagri tava'onte'ma nemaniza vahe'mo'za huhaviza hunerantazageno, mani kagirante'naza kumapinti vahe'mo'za ki'za zokago ke hurante'naze.
5 Hvor længe vredes du, HERRE — for evigt? hvor længe skal din Nidkærhed lue som Ild?
Ra Anumzamoka nama'a kna krimpa aherantenka vugahane? Kagra karimpa aherante vava hunka vugahampi? Maka kna kanive renerantankeno ana zamo'a tevenefakna hu vava huno vugahifi?
6 Udøs din Vrede paa Folk, der ikke kender dig, paa Riger, som ikke paakalder dit Navn;
Mono'ma hugante'zanku'ma zamavaresrama hunegantaza vaheku karimpa ahenezmantenka, kini ne'mo'ma kegavama hu'nea kumatamimpi vahe'mo'zama kagihanta'ma novaziza vahetami karimpa ahezmanto.
7 thi de har opædt Jakob og lagt hans Bolig øde.
Na'ankure Kagri vahe Israeli vahera zamahe'za eri vagarazageno, mopazmimo'a vahe omani hagege kokankna hie.
8 Tilregn os ikke Fædrenes Brøde, lad din Barmhjertighed komme os snarlig i Møde, thi vi er saare ringe,
Ko'ma tagehemo'zama hu'naza kumitera antahintahi ka'afina ana zankura antahinka ovuo. Kasunku hurantenka ame hunka enka eme taza huo. Na'ankure tagra tusi'a hazenkefi manune.
9 Hjælp os, vor Frelses Gud, for dit Navns Æres Skyld, fri os, forlad vore Synder for dit Navns Skyld!
Anumzana tagu'vazi ne' mani'nananki taza huo. Kagra'a kagimofo knare zanku nentahinka taza huo. Kagri kagima husgama hugantesaza zanku netahinka, kumitia apase nerantenka tagu'vazio.
10 Hvorfor skal Hedninger sige: »Hvor er deres Gud?« Lad dine Tjeneres udgydte Blod blive hævnet paa Hedningerne for vore Øjne!
Na'a hanige'za ru vahe'mo'za hu'za, iga zamagri Anumzana mani'ne? hu'za hugahaze. Tagona kema hunka ana vahetmima ha'ma huzmante'sana zana, tagra kamneno. Na'ankure zamagra eri'za vaheka'aramimofo korana zamahe'za eri tagi atre'naze.
11 Lad de fangnes Suk naa hen for dit Aasyn, udløs Dødens Børn efter din Arms Vælde,
Kinama hu'naza vaheka'amo'zama zamatagu'ma nehu'za, kragi'ma neraza zana antahio. Frigahaze hu'zama hazage'zama mani'naza vahera, marerirfa hihamuka'anu zamagu'vazio.
12 lad syvfold Gengæld ramme vore Naboer for Haanen, de viser dig, Herre!
Anumzamoka tava'ontire'ma nemaniza vahe'mo'zama Kagri'ma huhavizama hugantazarera, 7ni'a zupa ana zantera nona huzmanto.
13 Men vi, dit Folk og den Hjord, du røgter, vi vil evindelig takke dig, forkynde din Pris fra Slægt til Slægt!
Ana'ma hananketa Kagri vahe'mota tretre'ma hu'nea trazampima tantenanketa sipisipigna huta mani'nomota musena nehuta, susu hugante vava nehanunkeno, henkama forehu anante anante hu'zama esaza vahe'mo'za ana zanke hugahaze.