Salme 79

1 En Salme af Asaf. Hedninger er trængt ind i din arvelod, Gud, de har besmittet dit hellige Tempel og gjort Jerusalem til en Stenhob;

Aw Khawsa, pilnam thlangkhqi ing na qo ak pangkhqi tuk hawh uhy; na bawkim ciim ce tyih kap sak unawh, Jerusalem ce qawp sak hawh uhy.

2 de har givet Himlens Fugle dine Tjeneres Lig til Æde, Jordens vilde Dyr dine frommes Kød;

Na tyihzawih thlangkhqi qawk ce khan nakaw phakhqi a buh na pe uhy; nak thlang ciimkhqi a sa ce khawmdek qamsakhqi a buh na pe uhy.

3 deres Blod har de udøst som Vand omkring Jerusalem, ingen jorder dem;

Jerusalem a kengsam awh tui amyihna thi ce hawk uhy, qawk ak pup hly kawi u pynoet awm am awm hy.

4 vore Naboer er vi til Haan, vore Grander til Spot og Spe.

Kami kengsam awhkaw thlangkhqi a qaihbu nani kami awm hawh hy.

5 Hvor længe vredes du, HERRE — for evigt? hvor længe skal din Nidkærhed lue som Ild?

Iqyt dy nu, Aw Bawipa? Kumqui dyna nak kaw so hly hawh nawh nu? Iqyt dy nu nak thatlainaak ce mai amyihna a uih kaw?

6 Udøs din Vrede paa Folk, der ikke kender dig, paa Riger, som ikke paakalder dit Navn;

Nang ama nik sim pilnam ak khan awh nak kawsonaak ce hawk lah, nang ming amak khy pilnam ak khan awh nak kawsonaak ce hawk lah;

7 thi de har opædt Jakob og lagt hans Bolig øde.

kawtih cekhqi ing Jacob ce daih unawh a im a lokhqi ce hqe pe pheng hawh uhy.

8 Tilregn os ikke Fædrenes Brøde, lad din Barmhjertighed komme os snarlig i Møde, thi vi er saare ringe,

Ami pakhqi a thawlhnaak ce kaimih koeh nik kawqut nak khqi; nam qeennaak ing kaimih hqum aham ang tawnna law hlah seh, voet a hlauh na awm hqoeng hawh unyng.

9 Hjælp os, vor Frelses Gud, for dit Navns Æres Skyld, fri os, forlad vore Synder for dit Navns Skyld!

Aw Khawsa kaimih a hulkung, kaimih ve ni hul khqi lah, nang ming thangleeknaak aham; namah ang ming ak caming kaimih ve ni hul khqi nawhtaw ni thaawng khqi lah.

10 Hvorfor skal Hedninger sige: »Hvor er deres Gud?« Lad dine Tjeneres udgydte Blod blive hævnet paa Hedningerne for vore Øjne!

Ikawtih pilnam thlangkhqi ing, “Hana a Khawsa a awm?” ami ti hly paqap? Kaimih amik huh awh pilnam thlangkhqi a sim na kqawn unawh, na tyihzawih thlangkhqi a thi phu nang ing lo hy tice sim lah u seh.

11 Lad de fangnes Suk naa hen for dit Aasyn, udløs Dødens Børn efter din Arms Vælde,

Thawng ak tlakhqi ak khynaak awi ing na haai pha law seitaw; na bantha ing thih aham ami thawlh sak ce dem sak lah.

12 lad syvfold Gengæld ramme vore Naboer for Haanen, de viser dig, Herre!

Ka kengsam awhkaw thlangkhqi namah a nik thekhanaakkhqi ce a phai awh pyh ak khqih dy awh Bawipa nang ing thung lah.

13 Men vi, dit Folk og den Hjord, du røgter, vi vil evindelig takke dig, forkynde din Pris fra Slægt til Slægt!

Cawhtaw nang ak thlangkhqi, na qamno a sainaak awhkaw tuukhqi ing nang ce kumqui dyna nim kyihcah hawh kawm uh; cadil dyna nang kyihcahnaak ce kqawn kawng unyng.