Salme 79

1 En Salme af Asaf. Hedninger er trængt ind i din arvelod, Gud, de har besmittet dit hellige Tempel og gjort Jerusalem til en Stenhob;

Asaph ih Saam m laa. Aw Sithaw, Sithaw panoek ai kaminawk loe nang ih qawktoep kaminawk khaeah caeh o; kaciim na tempul to amhnong o sak boeh moe, Jerusalem to amro o sak boeh.

2 de har givet Himlens Fugle dine Tjeneres Lig til Æde, Jordens vilde Dyr dine frommes Kød;

Na tamnanawk ih qok to van ih tavaanawk hanah rawkcak ah paek o; nangmah ih kaciim kaminawk ih angan loe long ah kaom moinawk hanah buh ah paek o.

3 deres Blod har de udøst som Vand omkring Jerusalem, ingen jorder dem;

Nihcae ih athiinawk loe tui baktiah Jerusalem taeng boih ah kraih o; nihcae aphum hanah kami mi doeh om ai.

4 vore Naboer er vi til Haan, vore Grander til Spot og Spe.

Kaicae loe imtaeng kaminawk kasaethuih han koi ah ni ka oh o moe, kaicae taengah kaom kaminawk ih tamhnui tabu ah ni ka oh o boeh.

5 Hvor længe vredes du, HERRE — for evigt? hvor længe skal din Nidkærhed lue som Ild?

Angraeng, nasetto maw? Dungzan khoek to palung nang phui thuih han boeh maw? Palung na phuihaih hmai baktiah kangh tih boeh maw?

6 Udøs din Vrede paa Folk, der ikke kender dig, paa Riger, som ikke paakalder dit Navn;

Nang panoek ai kaminawk nuiah palung na phuihaih to krai ah loe, na hmin kawk ai praenawk nuiah palung na phuihaih to krai ah.

7 thi de har opædt Jakob og lagt hans Bolig øde.

Tipongah tih nahaeloe nihcae mah Jakob to caak o moe, a ohhaih ahmuennawk doeh phraek pae o boih boeh.

8 Tilregn os ikke Fædrenes Brøde, lad din Barmhjertighed komme os snarlig i Møde, thi vi er saare ringe,

Canghnii ah sak ih zaehaihnawk to kaicae khaeah palai hanah poek hmah; kaicae loe poek pahnaemhaih hoiah ka oh o baktih toengah, na palungnathaih mah kaicae hae karangah pakaa nasoe.

9 Hjælp os, vor Frelses Gud, for dit Navns Æres Skyld, fri os, forlad vore Synder for dit Navns Skyld!

Aw Sithaw kaicae pahlongkung, na hmin pakoeh hanah na bom ah; na hmin pongah, na krang ah loe kaicae zaehaihnawk to pasae ah.

10 Hvorfor skal Hedninger sige: »Hvor er deres Gud?« Lad dine Tjeneres udgydte Blod blive hævnet paa Hedningerne for vore Øjne!

Tipongah Sithaw panoek ai kaminawk mah, Nihcae ih Sithaw loe naah maw oh, tiah thuih o loe? Na tamnanawk ih athii tho lu na lakhaih to, kaicae hmaa ah Sithaw panoek ai kaminawk mah hnu o nasoe.

11 Lad de fangnes Suk naa hen for dit Aasyn, udløs Dødens Børn efter din Arms Vælde,

Thongkrah kaminawk hanghaih lok to na hmaa ah pha nasoe; paduek hanah suek ih kaminawk to na ban thacakhaih hoiah loisak ah.

12 lad syvfold Gengæld ramme vore Naboer for Haanen, de viser dig, Herre!

Na sethaih kathui ka imtaeng kaminawk ih saoek nuiah, kasae a thuih o haih atho alet sarihto ah, Angraeng nang mah pathok ah.

13 Men vi, dit Folk og den Hjord, du røgter, vi vil evindelig takke dig, forkynde din Pris fra Slægt til Slægt!

To pongah nangmah ih kami kaicae hoi nangmah ih caphoih kahing saihaih ahmuen ih na tuunawk mah nang to dungzan khoek to saphaw o tih boeh; hmabang angzo han koi caanawk boih khaeah nang saphawhaih to kam tueng o sak han.