Salme 78

1 En Maskil af Asaf. Lyt, mit Folk, til min Lære, bøj eders Øre til Ord fra min Mund;

Nkunga Asafi. A batu bama, wanu malongi mama! Dimbanu mambu ma munu ama.

2 jeg vil aabne min Mund med Billedtale, fremsætte Gaader fra fordums Tid,

Ndiela zibula munu ama mu tuba zingana ayi ndiela samuna mambu ma suama, mambu makhulu;

3 hvad vi har hørt og ved, hvad vore Fædre har sagt os;

momo tuwa ayi momo tuzaba ayi momo bakulu beto batukamba;

4 vi dølger det ikke for deres Børn, men melder en kommende Slægt om HERRENS Ære og Vælde og Underne, som han har gjort.

Tulendi masuekila ko bana bawu; tuela samuna kuidi tsungi yinkuiza mavanga ma Yave mafueti zitusu, lulendo luandi ayi matsiminanga momo kavanga.

5 Han satte et Vidnesbyrd i Jakob, i Israel gav han en Lov, idet han bød vore Fædre at lade deres Børn det vide,

Wuvana zithumunu mu diambu di Yakobi. Wukubika Mina mu Iseli, ayi wutumina bakulu beto muingi bamilonga kuidi bana bawu;

6 at en senere Slægt kunde vide det, og Børn, som fødtes siden, staa frem og fortælle deres Børn derom,

buna tsungi yinkuiza, yela zaba mawu buela bana bobo babutuki ko ayi bawu mamvawu mu thangu awu bela yolukila bana bawu;

7 saa de slaar deres Lid til Gud og ikke glemmer Guds Gerninger, men overholder hans Bud,

buna bela tula diana diawu mu Nzambi, ayi balendi zimbakana mavanga mandi ko, vayi bela keba zithumunu ziandi;

8 ej slægter Fædrene paa, en vanartet, stridig Slægt, hvis Hjerte ikke var fast, hvis Aand var utro mod Gud

Balendi ba banga bakulu bawu ko; tsungi yikambulu bulemvo, ayi tsungi yi matingu; bobo mintima misia ba mifuana ko kuidi Nzambi bobo pheve yisia yikuikama kuidi Nzambi ko.

9 — Efraims Børn var rustede Bueskytter, men svigted paa Stridens Dag —

Batu ba Efalayimi bobo baba ayi mimbasa, bavutuka ku mbusa mu lumbu ki mvita.

10 Gudspagten holdt de ikke, de nægtede at følge hans Lov;

Basi keba ko Nguizani yi Nzambi, ayi bamanga zingila boso buididi Mina miandi.

11 hans Gerninger gik dem ad Glemme, de Undere, han lod dem skue.

Bazimbakana momo kavanga; matsiminanga momo kabamonisa.

12 Han gjorde Undere for deres Fædre i Ægypten paa Zoans Mark;

Wuvanga bikumu va ntuala bakulu bawu mu tsi yi Ezipite; mu zunga ki Tsowani.

13 han kløved Havet og førte dem over, lod Vandet staa som en Vold;

Wuvasa mbu ayi wuba viokila muawu; wutelimisa nlangu dio ngui banga baka.

14 han ledede dem ved Skyen om Dagen, Natten igennem ved Ildens Skær;

Wuba diatisa mu dituti va muini, ayi mu kiezila ki mbazu va builu bu mvimba.

15 han kløvede Klipper i Ørkenen, lod dem rigeligt drikke som af Strømme,

Wubasa matadi mu dikanga, ayi wuba vana nlangu wuwombo banga mbu;

16 han lod Bække rinde af Klippen og Vand strømme ned som Floder.

Wutotula mimvuila minlangu mu ditadi ayi wukumbisa minlangu banga minlangu minneni.

17 Men de blev ved at synde imod ham og vække den Højestes Vrede i Ørkenen;

Vayi babuela tatamana sumuka diaka va ntualꞌandi; batinguna Nzambi Yizangama mu dikanga.

18 de fristede Gud i Hjertet og krævede Mad til at stille Sulten,

Batota Nzambi mu luzolo lungolo, mu lombanga mu kingolo bidia biobi batomba.

19 de talte mod Gud og sagde: »Kan Gud dække Bord i en Ørken?

Batubidila Nzambi batuba: “Nzambi beki kuandi bu kubikila meza mu dikanga e?

20 Se, Klippen slog han, saa Vand flød frem, og Bække vælded ud; mon han ogsaa kan give Brød og skaffe Kød til sit Folk?«

Bu kabula ditadi dingolo, mbadi nlangu wutotuka ayi mimvuila mikumba mu buwombo vayi buna wulendi kuandi kutuvana bidia e? Wulendi kuandi kubika zimbizi mu diambu di batu bandi e?”

21 Det hørte HERREN, blev vred, der tændtes en Ild mod Jakob, ja Vrede kom op mod Israel,

Yave bu kaba wa, wufuema ngolo, mbazu andi yilema mu diambu di Yakobi ayi miangu miandi mibuila Iseli.

22 fordi de ikke troede Gud eller stolede paa hans Frelse.

Bila basia wilukila Nzambi ko, voti basia tula diana diawu mu khudulu andi ko.

23 Da bød han Skyerne oventil, lod Himlens Døre aabne

Muaki wuvana lutumunu kuidi matuti ma yilu ayi wuzibula mielo mi diyilu;

24 og Manna regne paa dem til Føde, han gav dem Himmelkorn;

Wunokisa mana mu diambu di batu muingi badia; wuba vana zitheti zi diyilu.

25 Mennesker spiste Englebrød, han sendte dem Mad at mætte sig med.

Batu badia dipha di zimbasi; wuba fidisila bidia bioso biobi balenda dia.

26 Han rejste Østenvinden paa Himlen, førte Søndenvinden frem ved sin Kraft;

Wuvevumuna phemo yi Esite mu diyilu. Wudiata ku ntuala phemo yi Sude mu lulendo luandi.

27 Kød lod han regne paa dem som Støv og vingede Fugle som Havets Sand,

Wuba nokisila zimbizi banga mbungi-mbungi; zinuni zieti dumuka banga nzielo yi mbu.

28 lod dem falde midt i sin Lejr, rundt omkring sine Boliger;

Wuba buisila biawu va khatitsika ka kiawu; muyenda zinzo ziawu zioso zingoto.

29 Og de spiste sig overmætte, hvad de ønsked, lod han dem faa.

Badia nate bayukuta kuwombo; ayi wuba vana biobi baleba mu kingolo.

30 Men før deres Attraa var stillet, mens Maden var i deres Mund,

Tuamina batamba bidia biobi baleba mu kingolo mbusa, buela bikidi mu miunu miawu.

31 rejste Guds Vrede sig mod dem; han vog deres kraftige Mænd, fældede Israels Ynglinge.

Nganzi yi Nzambi yi babuila; wuvonda bobo baluta ba zinitu zingolo mu bawu; wuvonda bana ba matoko ma Iseli.

32 Og dog blev de ved at synde og troede ej paa hans Undere.

Ka diambu ko mambu moso momo, batatamana vola masumu ka diambu ko matsiminanga mandi, basia wilukila ko.

33 Da lod han deres Dage svinde i Tomhed og endte brat deres Aar.

Buna wumanisa bilumbu biawu mu phamba ayi mimvu miawu mu tsisi.

34 Naar han vog dem, søgte de ham, vendte om og spurgte om Gud,

Kadika khumbu kaba kuba vondanga, tombanga baba kuntombanga, balukanga nsualu-nsualu diaka kuidi niandi.

35 kom i Hu, at Gud var deres Klippe, Gud den Allerhøjeste deres Genløser.

Batebuka moyo ti Nzambi niandi wuba dibanga diawu ayi Nzambi Yizangama niandi nkudi awu.

36 De hyklede for ham med Munden, løj for ham med deres Tunge;

Vayi buna bankamba mambu ma lueki mu miunu miawu bamvuna mu ludimi luawu.

37 deres Hjerter holdt ikke fast ved ham, hans Pagt var de ikke tro.

Mintima miawu misia ba mifuana kuidi niandi ko basia ba bakuikama ko mu Nguizani andi.

38 Og dog er han barmhjertig, han tilgiver Misgerning, lægger ej øde, hans Vrede lagde sig Gang paa Gang, han lod ikke sin Harme fuldt bryde frem;

Vayi niandi wuba nkua kiadi wuba lemvukila mambimbi mawu kasia babunga ko thangu ka thangu wudekula nganzi andi ayi kasia totula ko miangu miandi mioso.

39 han kom i Hu, de var Kød, et Pust, der svinder og ej vender tilbage.

Wutebuka moyo ti baba minsuni kaka; phemo yeti vioka yoyi yilendi vutuka ko. Ayi wulendi buela vutuka ko.

40 Hvor tit stod de ham ikke imod i Ørkenen og voldte ham Sorg i det øde Land!

Zikhumbu ziwombo bantingunina mu dikanga, ayi bansoka mu bibuangu bikambulu batu.

41 De fristede atter Gud, de krænkede Israels Hellige;

Khumbu ka khumbu baba vutukilanga diaka tota Nzambi; bafuemisa mutu wunlongo wu Iseli kiadi.

42 hans Haand kom de ikke i Hu, den Dag han friede dem fra Fjenden,

Basia tebukila ko moyo lulendo luandi mu lumbu kioki kaba kula mu mioko mi mutu wuba yamisa;

43 da han gjorde sine Tegn i Ægypten, sine Undere paa Zoans Mark,

mu lumbu kamonisa bidimbu bi bikumu biandi mu Ezipite, mambu mandi matsiminanga mu ndambu tsi yi Tsowani

44 forvandled deres Floder til Blod, saa de ej kunde drikke af Strømmene,

wukitula minlangu miawu menga; basia buela baka bumina mu mimvuila mi minlangu miawu.

45 sendte Myg imod dem, som aad dem, og Frøer, som lagde dem øde,

Wufidisa nkangu zinzinzi ziozi zibadia ayi zinguanga ziozi zi babunga.

46 gav Æderen, hvad de avlede, Græshoppen al deres Høst,

Wavana mimbutu miawu mu zitsola kuidi binzienzi biobi basala kuidi makhoko.

47 slog deres Vinstokke ned med Hagl, deres Morbærtræer med Frost,

Wumana bunga zindima ziawu zi vinu mu mvula yi matadi ayi minti miawu mi sikomole mu kiozi ki ngolo,

48 prisgav Kvæget for Hagl og deres Hjorde for Lyn.

wuyekula bibulu biawu kuidi mvula yi matadi ayi minkangu mi mamemi mawu kuidi lusiemo.

49 Han sendte sin Vredesglød mod dem, Harme, Vrede og Trængsel, en Sendefærd af Ulykkesengle;

Wuba fidisila nganzi andi yi mbazu, miangu miandi mi ngolo khakumusu, kimbeni weti bunga

50 frit Løb gav han sin Vrede, skaaned dem ikke for Døden, gav deres Liv til Pris for Pest;

Wukubika nsolo mu diambu di nganzi andi kasia kuba tanina ko mu lufua; vayi wuba yekula mu minsongo;

51 alt førstefødt i Ægypten slog han, Mandskraftens Førstegrøde i Kamiternes Telte,

Wuvonda bana boso batheti bababakala ba Ezipiti mimbutu mitheti mi zingolo mu zinzo zi ngoto zi Hami.

52 lod sit Folk bryde op som en Hjord, leded dem som Kvæg i Ørkenen,

Vayi wutotula batu bandi banga mamemi; wuba tuadisa banga nkangu wu bibulu mu dikanga.

53 leded dem trygt, uden Frygt, mens Havet lukked sig over deres Fjender;

Wuba diatisila mu luvovomo; diawu basia mona tsisi ko ayi mbu wumina bambeni ziawu.

54 han bragte dem til sit hellige Land, de Bjerge, hans højre vandt,

Buna wuba kotisa mu yenda tsi andi yinlongo; ku tsi yi mongo wowo koko kuandi ku lubakala kukibakila.

55 drev Folkeslag bort foran dem, udskiftede ved Lod deres Land og lod Israels Stammer bo i deres Telte.

Wukuka makanda ku ntualꞌawu; ayi wuba kabudila mintoto miawu banga kiuka wuvuandisa makanda ma Iseli mu zinzo ziawu.

56 Dog fristed og trodsede de Gud den Allerhøjeste og overholdt ikke hans Vidnesbyrd;

Vayi batota Nzambi ayi batinguna Nzambi Yizangama; basia keba zinzengolo ziandi ko.

57 de faldt fra, var troløse som deres Fædre, svigtede som en slappet Bue,

Banga madisa mawu basia ba bafuana ko ayi basia ba minu ko balendi tudulu diana ko banga wuvenga.

58 de krænked ham med deres Offerhøje, ægged ham med deres Gudebilleder.

Bamfuemisa mu bibuangu biawu bizangama balemisa kiphala kiandi mu bitumba biawu

59 Det hørte Gud og blev vred, følte højlig Lede ved Israel;

Nzambi bu kawa, buna wufuema ngolo wutumbu loza mvimba Iseli.

60 han opgav sin Bolig i Silo, det Telt, hvor han boede blandt Mennesker;

Wuyekula, nzo ngoto mbuabununu yi Silo; nzo yoyo mu kakivuandisa;

61 han gav sin Stolthed i Fangenskab, sin Herlighed i Fjendehaand,

Wufidisa kesi yi lulendo luandi mu buvika, ayi kiezila kiandi mu mioko mi mbeni.

62 prisgav sit Folk for Sværdet, blev vred paa sin Arvelod;

Wuyekula batu bandi mu sabala, wufuemina ngolo kiuka kiandi.

63 Ild fortæred dets unge Mænd, dets Jomfruer fik ej Bryllupssange,

Mbazu yi zinisa bamatoko mawu, ayi bandumba ziawu ziozi zisia zaba babakala ko zisia baka ko minkunga mi makuela ko.

64 dets Præster faldt for Sværdet, dets Enker holdt ikke Klagefest.

Zinganga ziawu zinzambi zimana fuila mu sabala ayi mafuola mawu masia baka bu didila ko.

65 Da vaagned Herren som en, der har sovet, som en Helt, der er døvet af Vin;

Buna Yave wukotuka banga mutu wuba wuleka, banga mutu kotukidi mu diambu di vinu kakololo.

66 han slog sine Fjender paa Ryggen, gjorde dem evigt til Skamme.

Wuvutula bambeni bandi ku manima; wuzifuisa zitsoni ka zisukanga ko.

67 Men han fik Lede ved Josefs Telt, Efraims Stamme udvalgte han ikke;

Buna wuloza zinzo zi ngoto zi Zozefi, kasia sobula ko dikanda di Efalayimi;

68 han udvalgte Judas Stamme, Zions Bjerg, som han elsker;

Vayi wusobula dikanda di Yuda, mongo wu Sioni, wowo kazola.

69 han bygged sit Tempel himmelhøjt, grundfæsted det evigt som Jorden.

Wutunga buangu kiandi kinlongo banga bibuangu bizangama, banga ntoto wowo kakubika mu zithangu zioso zi kazimani.

70 Han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Faarenes Folde,

Wusobula Davidi kisadi kiandi ayi wumbonga mu ziphangu zi mamemi,

71 hentede ham fra de diende Dyr til at vogte Jakob, hans Folk, Israel, hans Arvelod;

Wumbongila vana vaba mamemi momo kaba sunga mu diambu di kaba nsungi wu batu bandi Yakobi, wu Iseli kiuka kiandi.

72 han vogtede dem med oprigtigt Hjerte, ledede dem med kyndig Haand.

Buna Davidi wuba nsungi awu mu ntima wufuana ayi wuba diatisila mu koko ku diela.