Salme 78
1 En Maskil af Asaf. Lyt, mit Folk, til min Lære, bøj eders Øre til Ord fra min Mund;
Asaf yazghan «Masqil»: — I Méning xelqim, telimimni anglanglar, Aghzimdiki sözlerge qulaq sélinglar.
2 jeg vil aabne min Mund med Billedtale, fremsætte Gaader fra fordums Tid,
Men aghzimni bir temsil bilen achimen, Qedimki tépishmaqlarni élan qilimen.
3 hvad vi har hørt og ved, hvad vore Fædre har sagt os;
Biz bularni anglighan, bilgen, Ata-bowilirimiz ularni bizge éytip bergen.
4 vi dølger det ikke for deres Børn, men melder en kommende Slægt om HERRENS Ære og Vælde og Underne, som han har gjort.
Biz bularni ularning ewladliridin yoshurmaymiz, Kélidighan dewrge Perwerdigarning medhiyilirini, Uning küch-qudritini, Uning qilghan karamet ishlirini bayan qilimiz.
5 Han satte et Vidnesbyrd i Jakob, i Israel gav han en Lov, idet han bød vore Fædre at lade deres Børn det vide,
Chünki U Yaqupta bir agah-guwahni békitken, Israilda bir qanunni ornatqan; U ata-bowilirimizgha bularni öz perzentlirige ögitishni buyrughan;
6 at en senere Slægt kunde vide det, og Børn, som fødtes siden, staa frem og fortælle deres Børn derom,
Shundaq qilip kéler dewr, Yeni tughulidighan balilarmu bularni bilsun, Ularmu ornidin turup öz balilirigha bularni ögetsun;
7 saa de slaar deres Lid til Gud og ikke glemmer Guds Gerninger, men overholder hans Bud,
Perzentliri ümidini Xudagha baghlisun, Tengrining qilghanlirini untumisun, Belki Uning emrlirige kirsun;
8 ej slægter Fædrene paa, en vanartet, stridig Slægt, hvis Hjerte ikke var fast, hvis Aand var utro mod Gud
Ular ata-bowilirigha oxshimisun dep, Yeni jahil hem asiy bir dewr, Öz qelbini durus qilmighan, Rohi Tengrige wapaliqta turmighan bir dewrge oxshimisun dep, U shundaq [buyrughandur].
9 — Efraims Børn var rustede Bueskytter, men svigted paa Stridens Dag —
Mana Efraimning ewladliri, Qorallan’ghan oqyachilar bolsimu, Jeng künide septin yandi.
10 Gudspagten holdt de ikke, de nægtede at følge hans Lov;
Ular Xudaning ehdisini tutmidi, Belki Uning Tewrat-qanunida méngishni ret qildi.
11 hans Gerninger gik dem ad Glemme, de Undere, han lod dem skue.
Ular Uning qilghanlirini, Özlirige körsetken karametlirini untudi.
12 Han gjorde Undere for deres Fædre i Ægypten paa Zoans Mark;
U Misirning zéminida, Zoanning dalasida, Ularning ata-bowilirining köz aldida möjizilerni körsetkenidi;
13 han kløved Havet og førte dem over, lod Vandet staa som en Vold;
U déngizni bölüwétip, Ularni otturisidin ötküzgen; Sularni döwe-döwe qilip tiklidi.
14 han ledede dem ved Skyen om Dagen, Natten igennem ved Ildens Skær;
U kündüzde bulut bilen, Kéchide ot nuri bilen ularni yéteklidi.
15 han kløvede Klipper i Ørkenen, lod dem rigeligt drikke som af Strømme,
Chöl-bayawanda tashlarni yériwetti, Chongqur surlardin urghup chiqqandek ichimlikni mol qildi;
16 han lod Bække rinde af Klippen og Vand strømme ned som Floder.
U xada tashtin östeng-éqinlarni hasil qildi, Suni deryalardek aqquzdi.
17 Men de blev ved at synde imod ham og vække den Højestes Vrede i Ørkenen;
Biraq ular yene Uning aldida gunah qiliwerdi, Chölde Hemmidin Aliy Bolghuchigha asiyliq qildi.
18 de fristede Gud i Hjertet og krævede Mad til at stille Sulten,
Ular könglide Tengrini sinidi, Nepsini qandurushqa yémeklikni telep qildi.
19 de talte mod Gud og sagde: »Kan Gud dække Bord i en Ørken?
Ular Xudani haqaretlep: — «Tengri chöl-deshtte dastixan salalamdu?
20 Se, Klippen slog han, saa Vand flød frem, og Bække vælded ud; mon han ogsaa kan give Brød og skaffe Kød til sit Folk?«
Mana U qoram tashni uruwidi, Sular urghup, Éqinlar bulaqtek téship chiqti; Emdi U bizge nanmu bérelemdu? Öz xelqini gösh bilen teminliyelemdu?» — déyishti.
21 Det hørte HERREN, blev vred, der tændtes en Ild mod Jakob, ja Vrede kom op mod Israel,
Shuning bilen Perwerdigar anglap, ghezeplendi; Yaqupqa ot tutashti, Israilgha achchiqi kötürüldi;
22 fordi de ikke troede Gud eller stolede paa hans Frelse.
Chünki ular Xudagha ishenmidi, Uning nijatliqigha ular tayanmidi,
23 Da bød han Skyerne oventil, lod Himlens Døre aabne
U ershtin bulutlarni buyrup, Asman derwazilirini achqanidi;
24 og Manna regne paa dem til Føde, han gav dem Himmelkorn;
U ular üstige «manna»ni yaghdurup, Ulargha ershtiki ashliqni bergenidi;
25 Mennesker spiste Englebrød, han sendte dem Mad at mætte sig med.
Shuning bilen insanlar küch igilirining nénini yégenidi; U ulargha qan’ghuche ozuqni ewetkenidi.
26 Han rejste Østenvinden paa Himlen, førte Søndenvinden frem ved sin Kraft;
Emdi U asmanda sherq shamili chiqirip, Küchi bilen jenub shamilinimu élip keldi;
27 Kød lod han regne paa dem som Støv og vingede Fugle som Havets Sand,
U göshni chang-tozandek ular üstige chüshürdi, Déngizlar sahilidiki qumlardek uchar-qanatlarni yaghdurdi.
28 lod dem falde midt i sin Lejr, rundt omkring sine Boliger;
U bularni ularning bargahining otturisigha, Chédirlirining etrapigha chüshürdi.
29 Og de spiste sig overmætte, hvad de ønsked, lod han dem faa.
Ular bolushiche yep toyushti, Chünki ularning nepsi tartqinini [Xuda] ulargha keltürgenidi.
30 Men før deres Attraa var stillet, mens Maden var i deres Mund,
Lékin ular nepsi tartqinidin téxi zérikmeyla, Göshni éghizlirida téxi chaynawatqinidila,
31 rejste Guds Vrede sig mod dem; han vog deres kraftige Mænd, fældede Israels Ynglinge.
Xudaning ghezipi ulargha qarita qozghaldi; U ulardin eng qametliklirini qiriwetti, Israilning serxil yashlirini yerge uruwetti.
32 Og dog blev de ved at synde og troede ej paa hans Undere.
Mana, shundaq bolsimu, Ular yenila dawamliq gunah qiliwerdi, Uning möjizilirige téxichila ishenmidi;
33 Da lod han deres Dage svinde i Tomhed og endte brat deres Aar.
Shunga U ularning künlirini bihudilikte, Yillirini dekke-dükkilik ichide tügetküzdi.
34 Naar han vog dem, søgte de ham, vendte om og spurgte om Gud,
U ularni öltürgili turghanda, Andin ular Uni izdidi; Ular yolidin yénip, intilip Tengrini izdidi;
35 kom i Hu, at Gud var deres Klippe, Gud den Allerhøjeste deres Genløser.
Ular Xudaning ularning uyultéshi ikenlikini, Hemmidin Aliy Bolghuchi Tengrining ularning hemjemet-qutquzghuchisi ikenlikini ésige keltürdi.
36 De hyklede for ham med Munden, løj for ham med deres Tunge;
Biraq ular aghzi bilen Uninggha xushamet qildi, Tili bilen Uninggha yalghan söz qildi;
37 deres Hjerter holdt ikke fast ved ham, hans Pagt var de ikke tro.
Chünki ularning köngli Uninggha sadiq bolmidi, Ular Uning ehdisini ching tutmidi.
38 Og dog er han barmhjertig, han tilgiver Misgerning, lægger ej øde, hans Vrede lagde sig Gang paa Gang, han lod ikke sin Harme fuldt bryde frem;
Biraq U yenila rehimdil idi; Qebihlikini kechürüp, ularni yoqatmidi; U qayta-qayta Öz ghezipidin yandi, U qehrini qozghighini bilen hemmini tökmidi.
39 han kom i Hu, de var Kød, et Pust, der svinder og ej vender tilbage.
U ularning peqet et igiliri, Ketse qaytip kelmes bir nepes ikenlikini yad etti.
40 Hvor tit stod de ham ikke imod i Ørkenen og voldte ham Sorg i det øde Land!
Ular chöl-deshtte shunche köp qétim Uning achchiqini keltürdi. Shunche köp qétim bayawanda könglige azar berdi!
41 De fristede atter Gud, de krænkede Israels Hellige;
Berheq, ular qaytidin yoldin chetnep Tengrini sinidi, Israildiki Muqeddes Bolghuchining yürikini zéde qildi.
42 hans Haand kom de ikke i Hu, den Dag han friede dem fra Fjenden,
Ular Uning qolini [eslimidi]; Ularni zomigerning changgilidin hörlükke qutquzghan künini, Qandaq qilip Misirda karametlerni yaritip, Zoan dalasida möjizilerni körsetkinini ésidin chiqardi.
43 da han gjorde sine Tegn i Ægypten, sine Undere paa Zoans Mark,
44 forvandled deres Floder til Blod, saa de ej kunde drikke af Strømmene,
U [Misirliqlarning] deryalirini, éqinlirini qan’gha aylandurup, Ularni ichelmes qilip qoydi;
45 sendte Myg imod dem, som aad dem, og Frøer, som lagde dem øde,
Ularning arisigha neshterlik chiwinlarni top-topi bilen ewetti, Halak qilar paqilarni mangdurdi;
46 gav Æderen, hvad de avlede, Græshoppen al deres Høst,
Ularning ziraetlirini képinek qurtlirigha tutup bérip, Mehsulatlirini chéketkilerge berdi;
47 slog deres Vinstokke ned med Hagl, deres Morbærtræer med Frost,
Üzüm tallirini möldür bilen urdurup, Enjürlirini qiraw bilen üshshütiwetti.
48 prisgav Kvæget for Hagl og deres Hjorde for Lyn.
U kalilirini möldürge soqturup, Mallirini chaqmaq otlirida [köydüriwetti].
49 Han sendte sin Vredesglød mod dem, Harme, Vrede og Trængsel, en Sendefærd af Ulykkesengle;
U ulargha ghezipining dehshetlikini — Qehrini, achchiqini hem éghir külpetlerni, Balayi’apet élip kélidighan bir türküm perishtilernimu chüshürdi.
50 frit Løb gav han sin Vrede, skaaned dem ikke for Døden, gav deres Liv til Pris for Pest;
U Öz ghezipi üchün bir yolni tüzlep qoydi; Ularning jénini ölümdin ayimay, Belki hayatini wabagha tapshurdi;
51 alt førstefødt i Ægypten slog han, Mandskraftens Førstegrøde i Kamiternes Telte,
U Misirda barliq tunji tughulghan balilarni, Hamning chédirlirida ularning ghururi bolghan tunji oghul balilirini qiriwetti.
52 lod sit Folk bryde op som en Hjord, leded dem som Kvæg i Ørkenen,
U padichidek Öz xelqini Misirdin seperge atlandurup, Chöl-bayawandin ularni qoy padisidek bashlap mangdi;
53 leded dem trygt, uden Frygt, mens Havet lukked sig over deres Fjender;
Ularni aman-ésen yétekligechke, Ular qorqunchtin xaliy bolup mangdi; Düshmenlirini bolsa, déngiz yutup ketti.
54 han bragte dem til sit hellige Land, de Bjerge, hans højre vandt,
U ularni Öz muqeddes zéminining chégrasigha, Ong qoli igiliwalghan bu taghliqqa élip keldi.
55 drev Folkeslag bort foran dem, udskiftede ved Lod deres Land og lod Israels Stammer bo i deres Telte.
U ellerni ularning aldidin qoghliwétip, Zémin üstige tana tartquzup ölchep, ulargha teqsim qildi; Israil qebililirini ularning chédirlirigha olturaqlashturdi.
56 Dog fristed og trodsede de Gud den Allerhøjeste og overholdt ikke hans Vidnesbyrd;
Biraq ular Xudani, Hemmidin Aliy Bolghuchini sinap achchiqlandurdi, Uning tapshurghan guwah-agahlirini tutmidi;
57 de faldt fra, var troløse som deres Fædre, svigtede som en slappet Bue,
Belki ata-bowliridek yoldin téyip asiyliq qildi, Xain oqyadek qéyip ketti.
58 de krænked ham med deres Offerhøje, ægged ham med deres Gudebilleder.
Ular égizlikte qurghan ibadetgahlar bilen Uning ghezipini qozghidi, Oyma butliri bilen Uning yürikini örtidi.
59 Det hørte Gud og blev vred, følte højlig Lede ved Israel;
Xuda ularni anglap ghezeplendi, Israildin intayin yirgendi.
60 han opgav sin Bolig i Silo, det Telt, hvor han boede blandt Mennesker;
U Shilohdiki makanini, Yeni U insan arisida turghan chédirni tashlap ketti,
61 han gav sin Stolthed i Fangenskab, sin Herlighed i Fjendehaand,
Özining qudret belgisini bulap kétishke, Shan-sheripini ishghaliyetchilerning qoligha berdi;
62 prisgav sit Folk for Sværdet, blev vred paa sin Arvelod;
Öz xelqini qilichqa tapshurdi, Özining mirasi bolghanlardin intayin ghezeplendi.
63 Ild fortæred dets unge Mænd, dets Jomfruer fik ej Bryllupssange,
Ot ularning yigitlirini yalmidi, Qizliri toy naxshilirida maxtalmaytti.
64 dets Præster faldt for Sværdet, dets Enker holdt ikke Klagefest.
Ularning kahinliri qilich astida yiqildi, Lékin tul xotunliri haza tutmidi.
65 Da vaagned Herren som en, der har sovet, som en Helt, der er døvet af Vin;
Andin Reb birsi uyqudin oyghandek oyghandi, Sharabtin jasaretlen’gen palwandek towlidi.
66 han slog sine Fjender paa Ryggen, gjorde dem evigt til Skamme.
U reqiblirini urup chékindürüp, Ularni tügimes reswagha qaldurdi.
67 Men han fik Lede ved Josefs Telt, Efraims Stamme udvalgte han ikke;
Yüsüpning chédirini shallap, ret qildi; Efraim qebilisini tallimidi;
68 han udvalgte Judas Stamme, Zions Bjerg, som han elsker;
Belki Yehuda qebilisini, Yaxshi körgen Zion téghini tallidi.
69 han bygged sit Tempel himmelhøjt, grundfæsted det evigt som Jorden.
[Shu yerde] muqeddes jayini tagh choqqiliridek, Yer-zéminni ebediy ornatqandek mezmut bina qildi;
70 Han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Faarenes Folde,
U Öz quli Dawutni tallap, Uni qoy qotanliridin chaqiriwaldi;
71 hentede ham fra de diende Dyr til at vogte Jakob, hans Folk, Israel, hans Arvelod;
Qozilirini émitidighan saghliqlarni egiship béqishtin ayrip, Uni Öz xelqi Yaqupni, mirasi bolghan Israilni béqishqa chiqardi.
72 han vogtede dem med oprigtigt Hjerte, ledede dem med kyndig Haand.
Dawut ularni qelbidiki durusluqi bilen baqti, Qolining epchilliki bilen ularni yéteklidi.
