Salme 78
1 En Maskil af Asaf. Lyt, mit Folk, til min Lære, bøj eders Øre til Ord fra min Mund;
KOMAIL nai aramas akan, rong ai kusoned; komail kapaike dong salong omail padak en au ai!
2 jeg vil aabne min Mund med Billedtale, fremsætte Gaader fra fordums Tid,
I pan ki pasang au ai, pwen padak, o pan kida kasoi en mas o,
3 hvad vi har hørt og ved, hvad vore Fædre har sagt os;
Me kitail rongadar o asaer, o sam atail kasoi ong kitail er,
4 vi dølger det ikke for deres Børn, men melder en kommende Slægt om HERRENS Ære og Vælde og Underne, som han har gjort.
Pwe kitail ender karirila sang kadaudok arail, me pan pwarado mur, o kaparokki wau en Ieowa, o a manaman o a dodok kapuriamui kan.
5 Han satte et Vidnesbyrd i Jakob, i Israel gav han en Lov, idet han bød vore Fædre at lade deres Børn det vide,
Pwe a kotin kauada men kataman eu ren Iakop, o kotikida kapung eu ren men Israel, me a kotin kakaliki ong sam atail akan, pwe ren uselang nair seri kan,
6 at en senere Slægt kunde vide det, og Børn, som fødtes siden, staa frem og fortælle deres Børn derom,
Pwe di en mur en asa due, o seri ko, me pan ipwidi; o ni ar kokoda, ren pil kasoi ong nair seri kan,
7 saa de slaar deres Lid til Gud og ikke glemmer Guds Gerninger, men overholder hans Bud,
Pwe irail en kaporoporeki Kot, o ren der monokela en Kot a wiawia kan, o ren kapwaiada a kusoned akan,
8 ej slægter Fædrene paa, en vanartet, stridig Slægt, hvis Hjerte ikke var fast, hvis Aand var utro mod Gud
O ren der dueta sam arail akan, me kainok kangudi o katiwo eu, me mongiong arail sota tengeteng, o ngen arail sota melel ong Kot;
9 — Efraims Børn var rustede Bueskytter, men svigted paa Stridens Dag —
Dueta kainok Epraim, me wa tatan mauin, ap purela sang nan pei.
10 Gudspagten holdt de ikke, de nægtede at følge hans Lov;
Irail sota dadaurata inau en Kot, o re sota men weweideki duen a kusoned akan;
11 hans Gerninger gik dem ad Glemme, de Undere, han lod dem skue.
O re monokelar a wiawia kan o a manaman akan, me a kotin kasansale ong irail er.
12 Han gjorde Undere for deres Fædre i Ægypten paa Zoans Mark;
A kotin wiadar manaman akai sansal mon sam arail akan nan Äkipten, nan sap Soan.
13 han kløved Havet og førte dem over, lod Vandet staa som en Vold;
A kotin palang pasang madau o kotin mueid ong ir, en kotela, o wiadar pil dueta kel takai eu.
14 han ledede dem ved Skyen om Dagen, Natten igennem ved Ildens Skær;
A kotin kalua kin irail tapok ni ran o, a ni pong umpul en kisiniai.
15 han kløvede Klipper i Ørkenen, lod dem rigeligt drikke som af Strømme,
A kotin palang pasang paip nan sap tan o kanim pile kin irail pil toto.
16 han lod Bække rinde af Klippen og Vand strømme ned som Floder.
O a kotin kapkapwile wei pilap kai sang nan paip, pwe ren pwile wei dueta pilap laud akan.
17 Men de blev ved at synde imod ham og vække den Højestes Vrede i Ørkenen;
Ari so, re dadaurata ni arail dipi ong i, o re kaongiongi me Lapalap o nan sap tan.
18 de fristede Gud i Hjertet og krævede Mad til at stille Sulten,
O re kasongesong Kot nan mongiong arail, ni ar inong iong kan arail manga.
19 de talte mod Gud og sagde: »Kan Gud dække Bord i en Ørken?
O re palian Kot ni ar inda: Melel Kot pan kak wiada tepel eu nan sap tan?
20 Se, Klippen slog han, saa Vand flød frem, og Bække vælded ud; mon han ogsaa kan give Brød og skaffe Kød til sit Folk?«
Kilang, a poki paip o, pwe pil en pwarado o pilap akan pwilepwile wei, a iaduen, a pan kak kida prot o uduk ong na aramas akan?
21 Det hørte HERREN, blev vred, der tændtes en Ild mod Jakob, ja Vrede kom op mod Israel,
Ieowa lao mangier mepukat, ap kotin ongiongadar, o kisiniai wiauier ren Iakop, o ongiong lel ong Israel,
22 fordi de ikke troede Gud eller stolede paa hans Frelse.
Pweki ar so kamelele Kot, o sota kaporoporeki a sauas.
23 Da bød han Skyerne oventil, lod Himlens Døre aabne
A ap kotin masani ong tapok en poa kan, o ritingida wanim en lang akan.
24 og Manna regne paa dem til Føde, han gav dem Himmelkorn;
O kotin kamoredi ong ir manga, pwe ren manga, o a kotiki ong ir prot en lang.
25 Mennesker spiste Englebrød, han sendte dem Mad at mætte sig med.
Irail kangalar prot en tounlang kan; a kotin kadar ong ir kisin manga toto.
26 Han rejste Østenvinden paa Himlen, førte Søndenvinden frem ved sin Kraft;
A kotin kapwaredar pan lang ang en mas en lang, o ni a manaman a kotin kamokidada ang en pali air.
27 Kød lod han regne paa dem som Støv og vingede Fugle som Havets Sand,
O a kotin kamoredi ong ir uduk dueta pwel par, o manpir dueta pik en oror.
28 lod dem falde midt i sin Lejr, rundt omkring sine Boliger;
O a kotin kapup irail di wasa karos, me irail kauson ia.
29 Og de spiste sig overmætte, hvad de ønsked, lod han dem faa.
Rap mangamanga o medilar kaualap, o a kotin mueid ong ir ar inong.
30 Men før deres Attraa var stillet, mens Maden var i deres Mund,
A ni ar kapwaiadar ar inong, o ni ar mangamanga,
31 rejste Guds Vrede sig mod dem; han vog deres kraftige Mænd, fældede Israels Ynglinge.
Ongiong en Kot ap lel ong irail er, o kamelar ol lapalap re’rail, o kotin wokiedi manakap en Israel kasampwal akan.
32 Og dog blev de ved at synde og troede ej paa hans Undere.
A re kalaudelar arail dip, o re sota kamelele a manaman akan.
33 Da lod han deres Dage svinde i Tomhed og endte brat deres Aar.
I me a kotin mueideki ren mela, re sota paida, o ar apwal akan me toto arain ar maur.
34 Naar han vog dem, søgte de ham, vendte om og spurgte om Gud,
Ni a kotin kame irail la, rap idok i, o wukila, o rapaki Kot.
35 kom i Hu, at Gud var deres Klippe, Gud den Allerhøjeste deres Genløser.
O re tamandar, me Kot kele parail o Kot lapalap ar saundor.
36 De hyklede for ham med Munden, løj for ham med deres Tunge;
O re lik sansal mau ong i ni au arail o re likam ong i ni lo ar.
37 deres Hjerter holdt ikke fast ved ham, hans Pagt var de ikke tro.
A mongiong arail sota tengeteng ong i, o re sota dadaurata melel a inau.
38 Og dog er han barmhjertig, han tilgiver Misgerning, lægger ej øde, hans Vrede lagde sig Gang paa Gang, han lod ikke sin Harme fuldt bryde frem;
Ari so, a kotin kalangan ong ir, o kotin makeki ong ir dip arail, o sota kame irail la, o katukiedi a ongiong pan pak toto, o sota ongiongi melel.
39 han kom i Hu, de var Kød, et Pust, der svinder og ej vender tilbage.
Pwe a kotin kupura, me irail pali uduk, dueta kisiniang, me pir wei o solar puredo.
40 Hvor tit stod de ham ikke imod i Ørkenen og voldte ham Sorg i det øde Land!
Pan pak toto re kangudi ong i nan sap tan, o kakupur suedi i nan mal.
41 De fristede atter Gud, de krænkede Israels Hellige;
Irail pur ong ansau karos kasongesong Kot, o re akapungi ong me Saraui ren men Israel.
42 hans Haand kom de ikke i Hu, den Dag han friede dem fra Fjenden,
Re solar tamanda lim a manaman, me dore ir ala sang ar imwintiti kan ni ran o.
43 da han gjorde sine Tegn i Ægypten, sine Undere paa Zoans Mark,
Duen a kotin wiadar a manaman akan nan Äkipten o a dodok kapuriamui nan Soan.
44 forvandled deres Floder til Blod, saa de ej kunde drikke af Strømmene,
A kotin kawuki ong nta ar pil akan, rap solar kak nima sang ar pilap akan.
45 sendte Myg imod dem, som aad dem, og Frøer, som lagde dem øde,
Ni a kotin kapwaredar man sued akan nan pung arail, me kang ir ala, o pros akan, me kawe ir ala.
46 gav Æderen, hvad de avlede, Græshoppen al deres Høst,
A kotiki ong muedi ar tuka kan, o ar wantuka ong man siek.
47 slog deres Vinstokke ned med Hagl, deres Morbærtræer med Frost,
A kotin kawekilar akel ar wain o tuka kan ki akel tikitik.
48 prisgav Kvæget for Hagl og deres Hjorde for Lyn.
A kotin kamekila ar man akel akan o ar pwin man akan liol.
49 Han sendte sin Vredesglød mod dem, Harme, Vrede og Trængsel, en Sendefærd af Ulykkesengle;
A kotin ongiong melel o porone wong ir tounlang sued kai, o mueid ong ir, ren lingarangar, o morsued, o kainsensued.
50 frit Løb gav han sin Vrede, skaaned dem ikke for Døden, gav deres Liv til Pris for Pest;
A kotin kaonopa dang ongiong al apot, o sota dorelar maur arail sang mela, o kotin mueid ong kilitop ni maur arail.
51 alt førstefødt i Ægypten slog han, Mandskraftens Førstegrøde i Kamiternes Telte,
A kotin kamelar meseni karos nan Äkipten, meseni en ar kelail nan im en Am akan.
52 lod sit Folk bryde op som en Hjord, leded dem som Kvæg i Ørkenen,
A kotin kaluala sapwilim a kan dueta pwin sip eu nan sap tan.
53 leded dem trygt, uden Frygt, mens Havet lukked sig over deres Fjender;
A kotin kalua irail ni pung, pwe ren der masak meakot, a madau kadupaledi ar imwintiti kan.
54 han bragte dem til sit hellige Land, de Bjerge, hans højre vandt,
A kotin wa ir ala lel ni irair en sap saraui, lel nana wet, me lim a pali maun kileledier.
55 drev Folkeslag bort foran dem, udskiftede ved Lod deres Land og lod Israels Stammer bo i deres Telte.
O kotin pakipaki men liki kan mo’rail, o kotin nek ong ir sap arail, pwen sosoki, o a kotiki ong kainok en Israel akan, en kaukauson nan im arail.
56 Dog fristed og trodsede de Gud den Allerhøjeste og overholdt ikke hans Vidnesbyrd;
A re songesong? o kaongiong Kot lapalap, o sota peiki ong i, o sota duki ong a masan akan.
57 de faldt fra, var troløse som deres Fædre, svigtede som en slappet Bue,
O re muei sang o mamaleki meakaros, dueta sam arail akan, o re sota tengeteng, dueta kasik katieu luet eu.
58 de krænked ham med deres Offerhøje, ægged ham med deres Gudebilleder.
O re kaongiong i ni ar kaudok pon dol akan, o re kupur suedeki i ki arail dikedik en ani kan.
59 Det hørte Gud og blev vred, følte højlig Lede ved Israel;
A Kot lao kotin mangi mepukat, ap kotin ongiongada o kasapok ir ala melel.
60 han opgav sin Bolig i Silo, det Telt, hvor han boede blandt Mennesker;
A kotin muei sang tanpas a nan Silo, im pwal o, wasa a kotikot ia ren aramas akan.
61 han gav sin Stolthed i Fangenskab, sin Herlighed i Fjendehaand,
A kotiki wei sapwilim akan nan imateng, o a lingan nan pa en imwintiti kan.
62 prisgav sit Folk for Sværdet, blev vred paa sin Arvelod;
A kotiki wei sapwilim a aramas akan ni kodlas, o kotin ongiongi sapwilim a soso.
63 Ild fortæred dets unge Mænd, dets Jomfruer fik ej Bryllupssange,
Kisiniai kangala ar manakap akan, o ar peinekap akan solar kak papaud.
64 dets Præster faldt for Sværdet, dets Enker holdt ikke Klagefest.
Arail samero kan mekilar kodlas, a solar li odi kan, me kin maiei.
65 Da vaagned Herren som en, der har sovet, som en Helt, der er døvet af Vin;
Ieowa ap kotin opala wasa dueta amen me mairelar, dueta ol komad amen kin ngisingis ni a kang wain.
66 han slog sine Fjender paa Ryggen, gjorde dem evigt til Skamme.
A kotin kaloedier a imwintiti kan o kanamenok ir ala kokolata.
67 Men han fik Lede ved Josefs Telt, Efraims Stamme udvalgte han ikke;
A kotin kaselar im en Iosep, o sota piladar kainok en Epraim.
68 han udvalgte Judas Stamme, Zions Bjerg, som han elsker;
Pwe a kotin piladar kainok en Iuda, dol Sion, me a kotin kupura.
69 han bygged sit Tempel himmelhøjt, grundfæsted det evigt som Jorden.
O a kotin kauadar tanpas a im saraui wasa ileile, dueta sappa me pan tengeteng eta kokolata.
70 Han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Faarenes Folde,
Ap kotin piladar sapwilim a ladu Dawid, o a kotin ale i sang nan deun sip akan.
71 hentede ham fra de diende Dyr til at vogte Jakob, hans Folk, Israel, hans Arvelod;
A kotin kalua i sang ren sip en kadidi kan, pwen kamanga sapwilim a kainok en Iakop o a soso men Israel.
72 han vogtede dem med oprigtigt Hjerte, ledede dem med kyndig Haand.
O a kotin apapwali ir ni tiak en mongiong melel o pung, o kakaun irail ada ni koiok en lim a kan.
