Salme 78
1 En Maskil af Asaf. Lyt, mit Folk, til min Lære, bøj eders Øre til Ord fra min Mund;
Tsendreño o fañòhakoo ry ondatiko, atokilaño mb’am-pivolañam-bavako o ravembia’ areoo.
2 jeg vil aabne min Mund med Billedtale, fremsætte Gaader fra fordums Tid,
Ho sokafeko ty vavako handrazaña’e: ho lañoneko razan-tsaontsy miheotse boak’an-kaehae’e;
3 hvad vi har hørt og ved, hvad vore Fædre har sagt os;
o jinanjin-tika naho fohin-tikañe vaho natalilin-droae aman-tikañeo.
4 vi dølger det ikke for deres Børn, men melder en kommende Slægt om HERRENS Ære og Vælde og Underne, som han har gjort.
Aa le tsy haetantika amo ana’ iareoo, fa hatalilin-tika amo tariratse ho avio ty fandrengeañe Iehovà, naho ty haozara’e vaho o fitoloña’e ra’elahy nifonire’eo.
5 Han satte et Vidnesbyrd i Jakob, i Israel gav han en Lov, idet han bød vore Fædre at lade deres Børn det vide,
Fa noriza’e e Iakobe ao ty taroñe naho najado’e e Israele ao t’i Hake linili’e aman-droaen-tikañey, hañanara’ iareo o ana’ iareo,
6 at en senere Slægt kunde vide det, og Børn, som fødtes siden, staa frem og fortælle deres Børn derom,
hampahafohina’ iareo ty tariratse ho avy, naho o ajaja mbe hasamakeo, hitroara’ iareo hañoke o ana’eo,
7 saa de slaar deres Lid til Gud og ikke glemmer Guds Gerninger, men overholder hans Bud,
soa te ho aman’Añahare ty fatokisa’e, vaho tsy handikofa’ iareo o fitoloñan’ Añahareo, fe hambena’ iereo o lili’eo;
8 ej slægter Fædrene paa, en vanartet, stridig Slægt, hvis Hjerte ikke var fast, hvis Aand var utro mod Gud
naho tsy hitsikombe o roae’ iareoo; tariratse mitangingìñe naho miola, tariratse tsy nampifahatse troke, tsy nigahiñe aman’ Añahare ty arofo’e.
9 — Efraims Børn var rustede Bueskytter, men svigted paa Stridens Dag —
Nimpitam-pale ninday fale o ana’ i Efraimeo f’ie niamboho tañ’ andro’ i hotakotakey.
10 Gudspagten holdt de ikke, de nægtede at følge hans Lov;
Tsy nambena’ iareo i fañinan’ Añaharey, vaho nifoneñe tsy hañavelo amy Tsara’ey.
11 hans Gerninger gik dem ad Glemme, de Undere, han lod dem skue.
Nihaliño’ iareo o fitoloña’eo— o halatsàñe naboa’e am’ iareoo,
12 Han gjorde Undere for deres Fædre i Ægypten paa Zoans Mark;
o raha tsitantane nanoe’e añatrefan- droae’ iareo e Mitsraimeo, an-tete’ i Tsòañe ao.
13 han kløved Havet og førte dem over, lod Vandet staa som en Vold;
Finatsi’e i riakey naho nampisorohe’e mb’eo iereo! najoha’e hoe votry i ranoy.
14 han ledede dem ved Skyen om Dagen, Natten igennem ved Ildens Skær;
Le niaoloa’e an-drahoñe iereo te antoandro, naho an-kazavàñ’afo te haleñe am-para’ te niporea.
15 han kløvede Klipper i Ørkenen, lod dem rigeligt drikke som af Strømme,
Finoi’e o vato am-patrañeo, finaha’e rano bey manahake i an-dalekey;
16 han lod Bække rinde af Klippen og Vand strømme ned som Floder.
Nampitotsaha’e torahañe ty lamilamy vaho nampikararaha’e rano hoe oñe.
17 Men de blev ved at synde imod ham og vække den Højestes Vrede i Ørkenen;
Fe mbe nandilara’ iareo, niola amy Abo Tiañey am-babangoañ’ añe.
18 de fristede Gud i Hjertet og krævede Mad til at stille Sulten,
Nitsohe’ iereo an-troke t’i Andrianañahare, nihalaly mahakama ty amy hadrao’iareo.
19 de talte mod Gud og sagde: »Kan Gud dække Bord i en Ørken?
Toe, nandrabio’ iareo t’i Andrianañahare, ami’ty hoe: Mahafañalankañe fandambañañe an-dratraratra ao hao t’i Andrianañahare,
20 Se, Klippen slog han, saa Vand flød frem, og Bække vælded ud; mon han ogsaa kan give Brød og skaffe Kød til sit Folk?«
Eka, finofo’e i vato nampidoandoan-dranoy, vaho nampanganahanae’e o torahañeo. Aa vaho hahafanjotsoa’e mofo ka? he ho fahana’e hena hao ondati’eo?
21 Det hørte HERREN, blev vred, der tændtes en Ild mod Jakob, ja Vrede kom op mod Israel,
Aa ie jinaji’ Iehovà, le niforoforo ty fifombo’e, naho namiañañe afo t’Iakobe, vaho nionjoñe am’ Israele ty haviñerañe,
22 fordi de ikke troede Gud eller stolede paa hans Frelse.
Amy t’ie tsy natoky an’Andrianañahare, vaho tsy niatoa’ iareo ty fandrombaha’e;
23 Da bød han Skyerne oventil, lod Himlens Døre aabne
Fe linili’e o rahoñe amboneo, naho sinoka’e o lalambein-dindìñeo,
24 og Manna regne paa dem til Føde, han gav dem Himmelkorn;
nampikojojoaha’e mane ho kamae’iereo; nanjotsoa’e ampemban-dikerañe.
25 Mennesker spiste Englebrød, han sendte dem Mad at mætte sig med.
Nikama ty mofom-panalolahy ondatio! nampidobaña’e mahakama nahaeneñe!
26 Han rejste Østenvinden paa Himlen, førte Søndenvinden frem ved sin Kraft;
Nampikofaohe’e an-dikerañe ey ty tiok’ atiñanañe vaho nitehafe’e an-kaozarañe i tiok’ atimoy.
27 Kød lod han regne paa dem som Støv og vingede Fugle som Havets Sand,
Nampidoañe’e am’ iareo ty hena hoe lemboke, voroñe amañ’elatse mira amo fasen-driakeo!
28 lod dem falde midt i sin Lejr, rundt omkring sine Boliger;
nampivotrahe’e aivo’ ty tobe’e ao, niarikoboñe i Toem-pimoneña’ey.
29 Og de spiste sig overmætte, hvad de ønsked, lod han dem faa.
Aa le nikama iareo vaho nianjañe amy te nanjotsoa’e ty hasiji’ iareo.
30 Men før deres Attraa var stillet, mens Maden var i deres Mund,
Ie mboe nibòro ty drao’ iareo, mbe tam-palie’ iareo ao i henay,
31 rejste Guds Vrede sig mod dem; han vog deres kraftige Mænd, fældede Israels Ynglinge.
le nihelofe’ ty haviñeran’ Añahare navetra’e o nanjofak’ am’iereoo, vaho nampihotrahe’e o jinoboñ’ Israeleo.
32 Og dog blev de ved at synde og troede ej paa hans Undere.
Ie amy zay iaby, mbe nitolon-kakeo iereo, tsy niantoke o fitoloña’e fanjakao.
33 Da lod han deres Dage svinde i Tomhed og endte brat deres Aar.
Aa le nampigadoña’e an-kamodoañe ty andro’ iareo, naho an-kebahebake ty tao’ iareo.
34 Naar han vog dem, søgte de ham, vendte om og spurgte om Gud,
Ie zinevo’e iereo, naho nipay aze, nisoloho vaho nitsoeke an’Andrianañahare,
35 kom i Hu, at Gud var deres Klippe, Gud den Allerhøjeste deres Genløser.
le nahatiahy te lamilami’ iareo t’i Andrianamboatse, naho t’ie Mpijeba’ iareo i Andrianañaharen-dindimoneñey.
36 De hyklede for ham med Munden, løj for ham med deres Tunge;
Fe kinabea’ iareo am-palie; vaho nandañitse am-pameleke.
37 deres Hjerter holdt ikke fast ved ham, hans Pagt var de ikke tro.
Toe tsy nifahatse ama’e o arofo’ iareoo, naho tsy nigahiñe amy fañìna’ey.
38 Og dog er han barmhjertig, han tilgiver Misgerning, lægger ej øde, hans Vrede lagde sig Gang paa Gang, han lod ikke sin Harme fuldt bryde frem;
Fe amy fitretreza’ey, le hinaha’e o hakeo’ iareoo, naho tsy rinotsa’e; beteke natoli’e ty haviñera’e, vaho tsy fonga nitroboa’e o fifombo’eo!
39 han kom i Hu, de var Kød, et Pust, der svinder og ej vender tilbage.
Nitiahi’e te nofotse avao iareo, tioke mihelañe naho tsy mibalike.
40 Hvor tit stod de ham ikke imod i Ørkenen og voldte ham Sorg i det øde Land!
Impire hao ty niodia’ iareo am-patrambey añe, vaho nampioje’Aze an-dratraratra añe?
41 De fristede atter Gud, de krænkede Israels Hellige;
Eka, niamboho naho nitsok’ an’Andrianañahare iereo, vaho nanigike i Masi’ Israeley
42 hans Haand kom de ikke i Hu, den Dag han friede dem fra Fjenden,
Tsy nitiahi’ iereo ty fità’e, i andro nijebaña’e iareo amy rafelahiy,
43 da han gjorde sine Tegn i Ægypten, sine Undere paa Zoans Mark,
Ie nampipoha’e e Mitsraime añe o vilo’eo naho an-tete’ i Tsòañe ao o halatsà’eo.
44 forvandled deres Floder til Blod, saa de ej kunde drikke af Strømmene,
Nafote’e ho lio o saka’ iareoo, vaho tsy nimete kamaeñe o toraha’ iareoo.
45 sendte Myg imod dem, som aad dem, og Frøer, som lagde dem øde,
Nañiraha’e laletse nifamorohotse, namotseke, naho sahoñe nandrotsake.
46 gav Æderen, hvad de avlede, Græshoppen al deres Høst,
Natolo’e amo oletseo ty havokara’ iareo, amo valalao ty tolim-pitoloña’ iareo.
47 slog deres Vinstokke ned med Hagl, deres Morbærtræer med Frost,
Rinotsa’e ami’ty havandra ty vahe’ iareo, naho an-drano-panala o sakoa’ iareoo.
48 prisgav Kvæget for Hagl og deres Hjorde for Lyn.
Nengae’e amy havandray o añombe’ iareoo, vaho an-kelatse nibelabela o mpirai-tro’ iareoo.
49 Han sendte sin Vredesglød mod dem, Harme, Vrede og Trængsel, en Sendefærd af Ulykkesengle;
Nahitri’e am’iereo ty fiforoforoa’e; fifomboañe naho haviñerañe vaho hankàñe; firimboñan’ anjely mpandrotsake.
50 frit Løb gav han sin Vrede, skaaned dem ikke for Døden, gav deres Liv til Pris for Pest;
Nampimirae’e lalañe i haviñera’ey; tsy navotso’e am-pihomahañe ty fiai’iareo, fa napo’e ho zamanen-kiria ty havelo’ iareo
51 alt førstefødt i Ægypten slog han, Mandskraftens Førstegrøde i Kamiternes Telte,
Binaibai’e ze hene tañoloñoloña’ i Mitsraime, ty lohan-kaozara’iareo an-kiboho’ i Kame ao.
52 lod sit Folk bryde op som en Hjord, leded dem som Kvæg i Ørkenen,
Nonjone’e hoe añondry ondati’eo; vaho niaoloa’e mb’am-babangoañe añe hoe lia-raike.
53 leded dem trygt, uden Frygt, mens Havet lukked sig over deres Fjender;
Nindese’e tsy nolañeñe, le tsy nihembañe iereo, vaho nampiopoe’ i riakey o rafelahio.
54 han bragte dem til sit hellige Land, de Bjerge, hans højre vandt,
Nindese’e mb’an-tane’e miavake mb’eo, sikala’ami’ty vohitse vinilim-pità’e havana toy.
55 drev Folkeslag bort foran dem, udskiftede ved Lod deres Land og lod Israels Stammer bo i deres Telte.
Rinoa’e aolo’ iareo ka o kilakila’ndatio; le zinara’e an-taly ty lova’ iareo, vaho nampitobea’e amo akiba’ iareoo o fifokoa’ Israeleo.
56 Dog fristed og trodsede de Gud den Allerhøjeste og overholdt ikke hans Vidnesbyrd;
F’ie nangala-pañahy naho niola aman’Añahare Andindimoneñe, vaho tsy nambena’ iereo o taro’eo;
57 de faldt fra, var troløse som deres Fædre, svigtede som en slappet Bue,
Te mone nibalintoa naho nañorike ty tsy fatokisan-droae’ iareo; niolake hoe fale mibatriotse.
58 de krænked ham med deres Offerhøje, ægged ham med deres Gudebilleder.
Ie nikai-jaka ama’e amo tamboho’ iareo; vaho nampamarahy aze amo raham-pahasive’iareoo.
59 Det hørte Gud og blev vred, følte højlig Lede ved Israel;
Nahajanjiñe t’i Andrianañahare le nifombo vaho niheje’e vintañe t’Israele.
60 han opgav sin Bolig i Silo, det Telt, hvor han boede blandt Mennesker;
Le naforintse’e ty kivoho’e e Silo ao, i akiba nanoe’e himoneña’e añivo’ondatioy.
61 han gav sin Stolthed i Fangenskab, sin Herlighed i Fjendehaand,
Nasese’e mb’ am-pandrohizañe añe ty haozara’e, le am-pità’ o rafelahio ty enge’e.
62 prisgav sit Folk for Sværdet, blev vred paa sin Arvelod;
Natolo’e ami’ty fibara ka ondati’eo, naha-fiforoforo Aze i lova’ey.
63 Ild fortæred dets unge Mænd, dets Jomfruer fik ej Bryllupssange,
Nabotse’ ty afo o ajalahi’eo; naho tsy nanan-tsabo haonjoñe o somondrara’eo.
64 dets Præster faldt for Sværdet, dets Enker holdt ikke Klagefest.
Nampikorovohem-pibara o mpisoro’ iareoo, naho tsy nahafandala o remavoi’ iareoo.
65 Da vaagned Herren som en, der har sovet, som en Helt, der er døvet af Vin;
Nivañoñe amy zao t’i Talè hoe nirotse, manahake ty fanalolahy niopoen-divay.
66 han slog sine Fjender paa Ryggen, gjorde dem evigt til Skamme.
Nampipolie’e an-dafa o rafelahi’eo, le nametsaha’e hasalarañe tsy modo kitro katroke.
67 Men han fik Lede ved Josefs Telt, Efraims Stamme udvalgte han ikke;
Mbore nifarie’e ty kivoho’ Iosefe; le tsy jinobo’e ty tarira’ i Efraime.
68 han udvalgte Judas Stamme, Zions Bjerg, som han elsker;
Fe ginene’e ty fifokoa’ Iehodà, i vohy Tsiône nikokoa’ey.
69 han bygged sit Tempel himmelhøjt, grundfæsted det evigt som Jorden.
Rinanji’e hoe o haboañeo i toe’e miavakey, manahake ty tane naore’e ho nainai’e tsy ho modo toy.
70 Han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Faarenes Folde,
Jinobo’e ka t’i Davide mpitoro’e, rinambe’e amo golobon’añondrio.
71 hentede ham fra de diende Dyr til at vogte Jakob, hans Folk, Israel, hans Arvelod;
Boak’ am-piarahañe o añondry mampinonoo ty nendesa’e aze hiaraha’e o tiri’ Iakobe ondati’eo, naho Israele lova’ey
72 han vogtede dem med oprigtigt Hjerte, ledede dem med kyndig Haand.
Nifahana’e añ’ arofo-vañonañe le niaoloa’e am-pitàñe mahimbañe.
