Salme 78

1 En Maskil af Asaf. Lyt, mit Folk, til min Lære, bøj eders Øre til Ord fra min Mund;

intellectus Asaph adtendite populus meus legem meam inclinate aurem vestram in verba oris mei

2 jeg vil aabne min Mund med Billedtale, fremsætte Gaader fra fordums Tid,

aperiam in parabola os meum eloquar propositiones ab initio

3 hvad vi har hørt og ved, hvad vore Fædre har sagt os;

quanta audivimus et cognovimus ea et patres nostri narraverunt nobis

4 vi dølger det ikke for deres Børn, men melder en kommende Slægt om HERRENS Ære og Vælde og Underne, som han har gjort.

non sunt occultata a filiis eorum in generationem alteram narrantes laudes Domini et virtutes eius et mirabilia eius quae fecit

5 Han satte et Vidnesbyrd i Jakob, i Israel gav han en Lov, idet han bød vore Fædre at lade deres Børn det vide,

et suscitavit testimonium in Iacob et legem posuit in Israhel quanta mandavit patribus nostris nota facere ea filiis suis

6 at en senere Slægt kunde vide det, og Børn, som fødtes siden, staa frem og fortælle deres Børn derom,

ut cognoscat generatio altera filii qui nascentur et exsurgent et narrabunt filiis suis

7 saa de slaar deres Lid til Gud og ikke glemmer Guds Gerninger, men overholder hans Bud,

ut ponant in Deo spem suam et non obliviscantur opera Dei et mandata eius exquirant

8 ej slægter Fædrene paa, en vanartet, stridig Slægt, hvis Hjerte ikke var fast, hvis Aand var utro mod Gud

ne fiant sicut patres eorum generatio prava et exasperans generatio quae non direxit cor suum et non est creditus cum Deo spiritus eius

9 — Efraims Børn var rustede Bueskytter, men svigted paa Stridens Dag —

filii Effrem intendentes et mittentes arcus conversi sunt in die belli

10 Gudspagten holdt de ikke, de nægtede at følge hans Lov;

non custodierunt testamentum Dei et in lege eius noluerunt ambulare

11 hans Gerninger gik dem ad Glemme, de Undere, han lod dem skue.

et obliti sunt benefactorum eius et mirabilium eius quae ostendit eis

12 Han gjorde Undere for deres Fædre i Ægypten paa Zoans Mark;

coram patribus eorum quae fecit mirabilia in terra Aegypti in campo Taneos

13 han kløved Havet og førte dem over, lod Vandet staa som en Vold;

interrupit mare et perduxit eos statuit aquas quasi utrem

14 han ledede dem ved Skyen om Dagen, Natten igennem ved Ildens Skær;

et deduxit eos in nube diei et tota nocte in inluminatione ignis

15 han kløvede Klipper i Ørkenen, lod dem rigeligt drikke som af Strømme,

interrupit petram in heremo et adaquavit eos velut in abysso multa

16 han lod Bække rinde af Klippen og Vand strømme ned som Floder.

et eduxit aquam de petra et deduxit tamquam flumina aquas

17 Men de blev ved at synde imod ham og vække den Højestes Vrede i Ørkenen;

et adposuerunt adhuc peccare ei in ira excitaverunt Excelsum in inaquoso

18 de fristede Gud i Hjertet og krævede Mad til at stille Sulten,

et temptaverunt Deum in cordibus suis ut peterent escas animabus suis

19 de talte mod Gud og sagde: »Kan Gud dække Bord i en Ørken?

et male locuti sunt de Deo dixerunt numquid poterit Deus parare mensam in deserto

20 Se, Klippen slog han, saa Vand flød frem, og Bække vælded ud; mon han ogsaa kan give Brød og skaffe Kød til sit Folk?«

quoniam percussit petram et fluxerunt aquae et torrentes inundaverunt numquid et panem potest dare aut parare mensam populo suo

21 Det hørte HERREN, blev vred, der tændtes en Ild mod Jakob, ja Vrede kom op mod Israel,

ideo audivit Dominus et distulit et ignis accensus est in Iacob et ira ascendit in Israhel

22 fordi de ikke troede Gud eller stolede paa hans Frelse.

quia non crediderunt in Deo nec speraverunt in salutare eius

23 Da bød han Skyerne oventil, lod Himlens Døre aabne

et mandavit nubibus desuper et ianuas caeli aperuit

24 og Manna regne paa dem til Føde, han gav dem Himmelkorn;

et pluit illis manna ad manducandum et panem caeli dedit eis

25 Mennesker spiste Englebrød, han sendte dem Mad at mætte sig med.

panem angelorum manducavit homo cibaria misit eis in abundantiam

26 Han rejste Østenvinden paa Himlen, førte Søndenvinden frem ved sin Kraft;

transtulit austrum de caelo et induxit in virtute sua africum

27 Kød lod han regne paa dem som Støv og vingede Fugle som Havets Sand,

et pluit super eos sicut pulverem carnes et sicut harenam maris volatilia pinnata

28 lod dem falde midt i sin Lejr, rundt omkring sine Boliger;

et ceciderunt in medio castrorum eorum circa tabernacula eorum

29 Og de spiste sig overmætte, hvad de ønsked, lod han dem faa.

et manducaverunt et saturati sunt nimis et desiderium eorum adtulit eis

30 Men før deres Attraa var stillet, mens Maden var i deres Mund,

non sunt fraudati a desiderio suo adhuc escae eorum erant in ore ipsorum

31 rejste Guds Vrede sig mod dem; han vog deres kraftige Mænd, fældede Israels Ynglinge.

et ira Dei ascendit in eos et occidit pingues eorum et electos Israhel inpedivit

32 Og dog blev de ved at synde og troede ej paa hans Undere.

in omnibus his peccaverunt adhuc et non crediderunt mirabilibus eius

33 Da lod han deres Dage svinde i Tomhed og endte brat deres Aar.

et defecerunt in vanitate dies eorum et anni eorum cum festinatione

34 Naar han vog dem, søgte de ham, vendte om og spurgte om Gud,

cum occideret eos quaerebant eum et revertebantur et diluculo veniebant ad Deum

35 kom i Hu, at Gud var deres Klippe, Gud den Allerhøjeste deres Genløser.

et rememorati sunt quia Deus adiutor est eorum et Deus excelsus redemptor eorum est

36 De hyklede for ham med Munden, løj for ham med deres Tunge;

et dilexerunt eum in ore suo et lingua sua mentiti sunt ei

37 deres Hjerter holdt ikke fast ved ham, hans Pagt var de ikke tro.

cor autem ipsorum non erat rectum cum eo nec fideles habiti sunt in testamento eius

38 Og dog er han barmhjertig, han tilgiver Misgerning, lægger ej øde, hans Vrede lagde sig Gang paa Gang, han lod ikke sin Harme fuldt bryde frem;

ipse autem est misericors et propitius fiet peccatis eorum et non perdet eos et abundabit ut avertat iram suam et non accendet omnem iram suam

39 han kom i Hu, de var Kød, et Pust, der svinder og ej vender tilbage.

et recordatus est quia caro sunt spiritus vadens et non rediens

40 Hvor tit stod de ham ikke imod i Ørkenen og voldte ham Sorg i det øde Land!

quotiens exacerbaverunt eum in deserto in ira concitaverunt eum in inaquoso

41 De fristede atter Gud, de krænkede Israels Hellige;

et conversi sunt et temptaverunt Deum et Sanctum Israhel exacerbaverunt

42 hans Haand kom de ikke i Hu, den Dag han friede dem fra Fjenden,

non sunt recordati manus eius die qua redemit eos de manu tribulantis

43 da han gjorde sine Tegn i Ægypten, sine Undere paa Zoans Mark,

sicut posuit in Aegypto signa sua et prodigia sua in campo Taneos

44 forvandled deres Floder til Blod, saa de ej kunde drikke af Strømmene,

et convertit in sanguine flumina eorum et imbres eorum ne biberent

45 sendte Myg imod dem, som aad dem, og Frøer, som lagde dem øde,

misit in eos cynomiam et comedit eos et ranam et disperdit eos

46 gav Æderen, hvad de avlede, Græshoppen al deres Høst,

et dedit erugini fructus eorum et labores eorum lucustae

47 slog deres Vinstokke ned med Hagl, deres Morbærtræer med Frost,

et occidit in grandine vineam eorum et moros eorum in pruina

48 prisgav Kvæget for Hagl og deres Hjorde for Lyn.

et tradidit grandini iumenta eorum et possessionem eorum igni

49 Han sendte sin Vredesglød mod dem, Harme, Vrede og Trængsel, en Sendefærd af Ulykkesengle;

misit in eos iram indignationis suae indignationem et iram et tribulationem inmissionem per angelos malos

50 frit Løb gav han sin Vrede, skaaned dem ikke for Døden, gav deres Liv til Pris for Pest;

viam fecit semitae irae suae non pepercit a morte animarum eorum et iumenta eorum in morte conclusit

51 alt førstefødt i Ægypten slog han, Mandskraftens Førstegrøde i Kamiternes Telte,

et percussit omne primitivum in terra Aegypti primitias laborum eorum in tabernaculis Cham

52 lod sit Folk bryde op som en Hjord, leded dem som Kvæg i Ørkenen,

et abstulit sicut oves populum suum et perduxit eos tamquam gregem in deserto

53 leded dem trygt, uden Frygt, mens Havet lukked sig over deres Fjender;

et deduxit eos in spe et non timuerunt et inimicos eorum operuit mare

54 han bragte dem til sit hellige Land, de Bjerge, hans højre vandt,

et induxit eos in montem sanctificationis suae montem quem adquisivit dextera eius et eiecit a facie eorum gentes et sorte divisit eis terram in funiculo distributionis

55 drev Folkeslag bort foran dem, udskiftede ved Lod deres Land og lod Israels Stammer bo i deres Telte.

et habitare fecit in tabernaculis eorum tribus Israhel

56 Dog fristed og trodsede de Gud den Allerhøjeste og overholdt ikke hans Vidnesbyrd;

et temptaverunt et exacerbaverunt Deum excelsum et testimonia eius non custodierunt

57 de faldt fra, var troløse som deres Fædre, svigtede som en slappet Bue,

et averterunt se et non servaverunt pactum quemadmodum patres eorum conversi sunt in arcum pravum

58 de krænked ham med deres Offerhøje, ægged ham med deres Gudebilleder.

et in ira concitaverunt eum in collibus suis et in sculptilibus suis ad aemulationem eum provocaverunt

59 Det hørte Gud og blev vred, følte højlig Lede ved Israel;

audivit Deus et sprevit et ad nihilum redegit valde Israhel

60 han opgav sin Bolig i Silo, det Telt, hvor han boede blandt Mennesker;

et reppulit tabernaculum Selo tabernaculum suum ubi habitavit in hominibus

61 han gav sin Stolthed i Fangenskab, sin Herlighed i Fjendehaand,

et tradidit in captivitatem virtutem eorum et pulchritudinem eorum in manus inimici

62 prisgav sit Folk for Sværdet, blev vred paa sin Arvelod;

et conclusit in gladio populum suum et hereditatem suam sprevit

63 Ild fortæred dets unge Mænd, dets Jomfruer fik ej Bryllupssange,

iuvenes eorum comedit ignis et virgines eorum non sunt lamentatae

64 dets Præster faldt for Sværdet, dets Enker holdt ikke Klagefest.

sacerdotes eorum in gladio ceciderunt et viduae eorum non plorabuntur

65 Da vaagned Herren som en, der har sovet, som en Helt, der er døvet af Vin;

et excitatus est tamquam dormiens Dominus tamquam potens crapulatus a vino

66 han slog sine Fjender paa Ryggen, gjorde dem evigt til Skamme.

et percussit inimicos suos in posteriora obprobrium sempiternum dedit illis

67 Men han fik Lede ved Josefs Telt, Efraims Stamme udvalgte han ikke;

et reppulit tabernaculum Ioseph et tribum Effrem non elegit

68 han udvalgte Judas Stamme, Zions Bjerg, som han elsker;

et elegit tribum Iuda montem Sion quem dilexit

69 han bygged sit Tempel himmelhøjt, grundfæsted det evigt som Jorden.

et aedificavit sicut unicornium sanctificium suum in terra quam fundavit in saecula

70 Han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Faarenes Folde,

et elegit David servum suum et sustulit eum de gregibus ovium de post fetantes accepit eum

71 hentede ham fra de diende Dyr til at vogte Jakob, hans Folk, Israel, hans Arvelod;

pascere Iacob servum suum et Israhel hereditatem suam

72 han vogtede dem med oprigtigt Hjerte, ledede dem med kyndig Haand.

et pavit eos in innocentia cordis sui et in intellectibus manuum suarum deduxit eos