Salme 78
1 En Maskil af Asaf. Lyt, mit Folk, til min Lære, bøj eders Øre til Ord fra min Mund;
[Psalm lal Asaph] Mwet luk, porongo mwe luti luk, Ac lohang nu ke ma nga fahk.
2 jeg vil aabne min Mund med Billedtale, fremsætte Gaader fra fordums Tid,
Nga ac orekmakin kas lalmwetmet In aketeya ma lukma in pacl somla,
3 hvad vi har hørt og ved, hvad vore Fædre har sagt os;
Ke ma su kut lohng ac etu, Su mwet matu lasr elos srumun nu sesr.
4 vi dølger det ikke for deres Børn, men melder en kommende Slægt om HERRENS Ære og Vælde og Underne, som han har gjort.
Kut ac fah tia okanla ma inge liki tulik natusr; Kut ac fah fahkak nu sin fwil tok uh Ke ku lun LEUM GOD ac orekma yohk lal Ac ma wolana su El oru.
5 Han satte et Vidnesbyrd i Jakob, i Israel gav han en Lov, idet han bød vore Fædre at lade deres Børn det vide,
El sang ma sap nu sin mwet Israel Ac ma sap ku nu sin fwil natul Jacob. El sapkin nu sin mwet matu lasr Tuh elos in luti ma sap lal nu sin tulik natulos.
6 at en senere Slægt kunde vide det, og Børn, som fødtes siden, staa frem og fortælle deres Børn derom,
Tuh fwil se tok uh in etu ke ma inge Ac elos in tafwela pac nu sin tulik natulos.
7 saa de slaar deres Lid til Gud og ikke glemmer Guds Gerninger, men overholder hans Bud,
Fin ouinge, elos fah oayapa filiya lulalfongi lalos in God Ac tia mulkunla orekma lal, A elos fah akos ma sap lal pacl e nukewa.
8 ej slægter Fædrene paa, en vanartet, stridig Slægt, hvis Hjerte ikke var fast, hvis Aand var utro mod Gud
Elos ac fah tia oana mwet matu lalos meet ah, Su seakos ac likkeke, Ac lulalfongi lalos tiana ku, Ac elos tia nunak pwaye nu sin God.
9 — Efraims Børn var rustede Bueskytter, men svigted paa Stridens Dag —
Mwet Ephraim elos tuh us pisr ac sukan pisr natulos A elos kaingla in len in mweun.
10 Gudspagten holdt de ikke, de nægtede at følge hans Lov;
Elos tia liyaung wuleang lalos nu sin God, Ac elos srangesr akos ma sap lal.
11 hans Gerninger gik dem ad Glemme, de Undere, han lod dem skue.
Elos mulkunla orekma lal, Oayapa mwenmen su El oru ye mutalos.
12 Han gjorde Undere for deres Fædre i Ægypten paa Zoans Mark;
God El oru ma usrnguk ye mutun mwet matu lalos In acn Zoan in facl Egypt.
13 han kløved Havet og førte dem over, lod Vandet staa som en Vold;
God El oralik meoa ac lela tuh elos in fahsr sasla; El oru tuh kof uh in tuyak oana eol.
14 han ledede dem ved Skyen om Dagen, Natten igennem ved Ildens Skær;
Ke len uh El kololos ke sie pukunyeng, Ac ke fong uh ke kalem ke e.
15 han kløvede Klipper i Ørkenen, lod dem rigeligt drikke som af Strømme,
El foklalik eot uh yen mwesis Ac sang kof nimalos liki acn loal.
16 han lod Bække rinde af Klippen og Vand strømme ned som Floder.
El oru tuh soko infacl srisrik in tuku ke eot uh me, Ac orala tuh kof uh soror oana soko infacl.
17 Men de blev ved at synde imod ham og vække den Højestes Vrede i Ørkenen;
Tusruktu, elos srakna orekma koluk lain God, Ac elos lain El Su Fulatlana yen mwesis.
18 de fristede Gud i Hjertet og krævede Mad til at stille Sulten,
Elos ke pacna srike God Ke elos sapkin tuh Elan kitalos ke mwe mongo elos lungse.
19 de talte mod Gud og sagde: »Kan Gud dække Bord i en Ørken?
Elos kaskas lain God ac fahk, “Ya God El ku in ase mwe mongo in acn mwesis uh?
20 Se, Klippen slog han, saa Vand flød frem, og Bække vælded ud; mon han ogsaa kan give Brød og skaffe Kød til sit Folk?«
Pwaye lah El puokya eot uh Ac kof uh kahkma. Na fuka, El ku pac in ase bread nasr Ac kite mwet lal ke ikwa?”
21 Det hørte HERREN, blev vred, der tændtes en Ild mod Jakob, ja Vrede kom op mod Israel,
Ke ma inge LEUM GOD El kasrkusrak ke El lohng kas lalos. El akkeokye mwet lal ke e, Ac kasrkusrak lal kaclos yokelik,
22 fordi de ikke troede Gud eller stolede paa hans Frelse.
Mweyen wangin lulalfongi lalos in El, Ac elos tia lulalfongi lah El ac ku in molelosla.
23 Da bød han Skyerne oventil, lod Himlens Døre aabne
Na God El kaskas nu yen engyeng uh Ac sapkin tuh srungul we in ikakelik;
24 og Manna regne paa dem til Føde, han gav dem Himmelkorn;
El sang wheat inkusrao me Ke El supwama manna nalos.
25 Mennesker spiste Englebrød, han sendte dem Mad at mætte sig med.
Ouinge, mwet uh mongo ke mwe mongo nun lipufan, Ac God El supwama fal nu ke enenu lalos.
26 Han rejste Østenvinden paa Himlen, førte Søndenvinden frem ved sin Kraft;
El oayapa oru tuh eng kutulap in tuhyak, Ac ke ku lal El purakak eng eir me.
27 Kød lod han regne paa dem som Støv og vingede Fugle som Havets Sand,
Na El supweya won nu sin mwet lal, Pus oana puk weacn uh.
28 lod dem falde midt i sin Lejr, rundt omkring sine Boliger;
Won inge putati infulwen na nien aktuktuk lalos, Ac raunela lohm nuknuk selos.
29 Og de spiste sig overmætte, hvad de ønsked, lod han dem faa.
Ouinge mwet uh mongo ac arulana kihp, Tuh God El sang nu selos fal nu ke enenu lalos.
30 Men før deres Attraa var stillet, mens Maden var i deres Mund,
Tusruktu, elos soenna muti ke kena lalos, Ac elos srakna mongo
31 rejste Guds Vrede sig mod dem; han vog deres kraftige Mænd, fældede Israels Ynglinge.
Ke God El kasrkusrak selos Ac uniya mukul su fokoko emeet lalos; Aok, mukul fusr su wo emeet sin mwet Israel.
32 Og dog blev de ved at synde og troede ej paa hans Undere.
Ne ouinge elos srakna oru ma koluk God El finne orek mwenmen nu selos, ac elos srakna tia lulalfongel.
33 Da lod han deres Dage svinde i Tomhed og endte brat deres Aar.
Ke ma inge God El aksafye len lalos oana lusen mong se; In kitin pacl na El arulana kunausla moul lalos.
34 Naar han vog dem, søgte de ham, vendte om og spurgte om Gud,
Pacl nukewa ma God El ac onela kutu selos Na mwet lula uh ac forla nu sel, Elos ac auliyak ac pre ke kuiyalos nufon.
35 kom i Hu, at Gud var deres Klippe, Gud den Allerhøjeste deres Genløser.
Elos esamak lah God El nien molela lalos, Ac El Su Kulana El tuku kasrelos.
36 De hyklede for ham med Munden, løj for ham med deres Tunge;
Tusruktu kas nukewa lalos kikiap — Tiana pwaye ma elos fahk.
37 deres Hjerter holdt ikke fast ved ham, hans Pagt var de ikke tro.
Elos tia nunak pwaye nu sel; Elos tia inse pwaye nu ke wuleang lalos nu sel.
38 Og dog er han barmhjertig, han tilgiver Misgerning, lægger ej øde, hans Vrede lagde sig Gang paa Gang, han lod ikke sin Harme fuldt bryde frem;
Tusruktu, God El pakomuta mwet lal. El nunak munas ke ma koluk lalos Ac tia kunauselosla. Pacl pus El sruokya mulat lal lukelos, Ac kutongya kasrkusrak lal.
39 han kom i Hu, de var Kød, et Pust, der svinder og ej vender tilbage.
El esam lah mwet inge elos mwet moul in ikwa, Moul lalos oana eng uh ke ac tuhwot ac tia folok.
40 Hvor tit stod de ham ikke imod i Ørkenen og voldte ham Sorg i det øde Land!
Pus na pacl elos aktoasrye God yen mwesis, Oayapa pus na pacl elos aksupwaryal.
41 De fristede atter Gud, de krænkede Israels Hellige;
Pus na pacl elos srike God Ac akkeokye insien God Mutal lun Israel.
42 hans Haand kom de ikke i Hu, den Dag han friede dem fra Fjenden,
Elos mulkunla ku lulap lal Ac len se El tuh molelosla liki mwet lokoalok lalos,
43 da han gjorde sine Tegn i Ægypten, sine Undere paa Zoans Mark,
Ac orala ma ku ac usrnguk In acn Zoan in facl Egypt.
44 forvandled deres Floder til Blod, saa de ej kunde drikke af Strømmene,
El ekulla infacl we nu ke srah Na wangin kof mwet Egypt in nim.
45 sendte Myg imod dem, som aad dem, og Frøer, som lagde dem øde,
El supwala un loang nu inmasrlolos, mwe akkeokyalos, Ac frog in kunausla acn selos.
46 gav Æderen, hvad de avlede, Græshoppen al deres Høst,
El supwala locust in kangla fokinsak sunalos Ac in kunausla ima lalos.
47 slog deres Vinstokke ned med Hagl, deres Morbærtræer med Frost,
El kunausla ima grape lalos ke af yohk kosra, Ac kunausla sak fig ke aunfong oyohu.
48 prisgav Kvæget for Hagl og deres Hjorde for Lyn.
El uniya cow natulos ke af yohk kosra, Ac un kosro natulos ke sarom.
49 Han sendte sin Vredesglød mod dem, Harme, Vrede og Trængsel, en Sendefærd af Ulykkesengle;
El srunglulos Ke kasrkusrak ac mulat lal, Oana sie un lipufan su tuku in use misa.
50 frit Løb gav han sin Vrede, skaaned dem ikke for Døden, gav deres Liv til Pris for Pest;
El tia sruokya mulat lal Ku molela moul lalos, A El onelos ke mwe akkeok.
51 alt førstefødt i Ægypten slog han, Mandskraftens Førstegrøde i Kamiternes Telte,
El uniya wounse nukewa In sou nukewa lun mwet Egypt.
52 lod sit Folk bryde op som en Hjord, leded dem som Kvæg i Ørkenen,
Na El kolla mwet lal oana sie shepherd, Ac pwanulos sasla yen mwesis.
53 leded dem trygt, uden Frygt, mens Havet lukked sig over deres Fjender;
El kololos in misla ac elos tia sangeng, A meoa tuku ac afunla mwet lokoalok lalos.
54 han bragte dem til sit hellige Land, de Bjerge, hans højre vandt,
El kololos nu ke acn mutal sel, Nu ke eol we su El sifacna eisla.
55 drev Folkeslag bort foran dem, udskiftede ved Lod deres Land og lod Israels Stammer bo i deres Telte.
El lusak mwet in facl sac ke mwet lal elos utyak Ac El kitalik acn selos nu sin sruf lun Israel, Ac sang lohm sin mwet we nu sin mwet lal.
56 Dog fristed og trodsede de Gud den Allerhøjeste og overholdt ikke hans Vidnesbyrd;
Tusruktu, elos tuyak lain God Kulana, Ac kena sifilpa srikal. Elos tia akos ma sap lal,
57 de faldt fra, var troløse som deres Fædre, svigtede som en slappet Bue,
A elos forla liki God ac tia pwaye nunak lalos nu sel, oapana mwet matu lalos meet ah; Elos sesuwos oana soko sukan pisr kururu.
58 de krænked ham med deres Offerhøje, ægged ham med deres Gudebilleder.
Elos arulana akkasrkusrakye God ke nien alu lalos Ac ke ma sruloala lalos.
59 Det hørte Gud og blev vred, følte højlig Lede ved Israel;
God El arulana mulat ke El liye ma inge, Ac El sisla na pwaye mwet Israel.
60 han opgav sin Bolig i Silo, det Telt, hvor han boede blandt Mennesker;
God El som liki lohm nuknuk sel in Shiloh, Lohm se su El muta loac inmasrlosr.
61 han gav sin Stolthed i Fangenskab, sin Herlighed i Fjendehaand,
El lela tuh mwet lokoalok lasr in sruokya Tuptup in Wuleang, Su akilenyen ku ac wolana lal.
62 prisgav sit Folk for Sværdet, blev vred paa sin Arvelod;
El arulana toasr sin mwet lal Ac El lela tuh elos in anwuki sin mwet lokoalok lalos.
63 Ild fortæred dets unge Mænd, dets Jomfruer fik ej Bryllupssange,
Mukul fusr elos misa ke mweun, Ac mutan fusr uh wangin mwet elos in payuk se.
64 dets Præster faldt for Sværdet, dets Enker holdt ikke Klagefest.
Mwet tol elos anwuki, Na tia lela tuh katinmas kialos in eoksra.
65 Da vaagned Herren som en, der har sovet, som en Helt, der er døvet af Vin;
Na Leum El sifil ngutalik oana mwet se su motul ngutalik — El oana sie mukul fokoko su pirikyukyak ke sripen wain.
66 han slog sine Fjender paa Ryggen, gjorde dem evigt til Skamme.
Na El ukwauk mwet lokoalok ac kutangulosla, Pwanang elos mwekinla nwe tok.
67 Men han fik Lede ved Josefs Telt, Efraims Stamme udvalgte han ikke;
Tusruk El sisla sruf lal Joseph, Ac El tia sulela sruf lal Ephraim.
68 han udvalgte Judas Stamme, Zions Bjerg, som han elsker;
A El sulela sruf lal Judah, Oayapa Eol Zion, su El arulana lungse.
69 han bygged sit Tempel himmelhøjt, grundfæsted det evigt som Jorden.
El musaela Tempul lal ingo, In oana lohm sel inkusrao. El oru in okak ac ku, oana faclu, Su oakwuki nwe tok.
70 Han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Faarenes Folde,
God El sulella David, mwet kulansap lal, Su El usalu liki inima,
71 hentede ham fra de diende Dyr til at vogte Jakob, hans Folk, Israel, hans Arvelod;
Acn el muta liyaung sheep we, Ac El oru tuh elan tokosra fin Israel — Elan oana sie mwet shepherd lun mwet lun God.
72 han vogtede dem med oprigtigt Hjerte, ledede dem med kyndig Haand.
Ouinge David el liyalosyang ke inse pwaye Ac ke pah in nunak lal, el kololos.
