Salme 78

1 En Maskil af Asaf. Lyt, mit Folk, til min Lære, bøj eders Øre til Ord fra min Mund;

Rempima huramisua zana vahe'nimota antahiho, nanekema tamasmisuana tamagesa ante'neta antahiho.

2 jeg vil aabne min Mund med Billedtale, fremsætte Gaader fra fordums Tid,

Na'ankure nagra mago fronka ke tamasamigahue. Rempima huramiga zantamima korapama oku'ama me'nea zantmi rempi huramigahue.

3 hvad vi har hørt og ved, hvad vore Fædre har sagt os;

Kanihe'ma ko'ma antahi'nona kanihe tamasamigahue, ko'ma tagehe'mozama hurasmi anante anante'ma hu'za e'naza kanihe tamasamigahue.

4 vi dølger det ikke for deres Børn, men melder en kommende Slægt om HERRENS Ære og Vælde og Underne, som han har gjort.

Hagi ama ana tamage nanekea, mofavretirera frara okigosunanki, Ra Anumzamo'ma hihamu hankave'anuti'ma ruzahu ruzahu kaguva zantmima erifore'ma hu'nea zantamina, menima fore'ma nehaza vahetmina zamasamigahune.

5 Han satte et Vidnesbyrd i Jakob, i Israel gav han en Lov, idet han bød vore Fædre at lade deres Børn det vide,

Na'ankure Agra Jekopuna trake'a nemino, kasege'a Israeli vahera zami'ne. Ana nehuno tagehe'mofonkura, mofavre nagatamia ama ana nanekea rempi huzamiho huno zamasmi'ne.

6 at en senere Slægt kunde vide det, og Børn, som fødtes siden, staa frem og fortælle deres Børn derom,

Ana hinkeno henkama fore hu anante anante'ma hu'za vanaza vahe'mo'za, ama ana nanekea antahine'za, mofavrezmia rempi hu'za zamasami vava hu'za viho.

7 saa de slaar deres Lid til Gud og ikke glemmer Guds Gerninger, men overholder hans Bud,

E'ina hanage'za fore hu anante anante'ma hu'za vanaza vahe'mo'za Anumzamofonkura amuhara nehu'za, kasegea amage nente'za, ruzahu ruzahu kaguva zama hu'nea zankura zamagera okanigahaze.

8 ej slægter Fædrene paa, en vanartet, stridig Slægt, hvis Hjerte ikke var fast, hvis Aand var utro mod Gud

E'ina nehu'za zamagehemo'zama zamagu'ama eri hanavemati'naza zana nosu'za, hara renonte'za, kea antahi'za avarari fatgo nosu'za, zamagu'a Anumzamofona omi'nazanknara osugahaze.

9 — Efraims Børn var rustede Bueskytter, men svigted paa Stridens Dag —

Hagi Efraemi sondia vahe'mo'za ati kevea zamazampi eri'nazanagi, ha'ma hazafina zamage'na humi'za hara osu koro fre'naze.

10 Gudspagten holdt de ikke, de nægtede at følge hans Lov;

Zamagrama huhagerafi huvempa kema Anumzanema hu'nazankea runetagre'za, kasege'ama avarari zankura zamavaresra hu'naze.

11 hans Gerninger gik dem ad Glemme, de Undere, han lod dem skue.

Anumzamo'ma maka ruzahu ruzahu zama zamaveri'ma hu'nea zankura zamagenekani'za, kagu'vazama hu'nea zankura zamagesa ontahi'naze.

12 Han gjorde Undere for deres Fædre i Ægypten paa Zoans Mark;

Hagi Zoani kaziga Isipi mopafina zamafahe'mofo zamavufina, Agra ruzahukna kaguvaza erifore hu'ne.

13 han kløved Havet og førte dem over, lod Vandet staa som en Vold;

Na'ankure Agra hagerina amu'nompinti eri ataneno, kana eri fore huno zamavreno kantu kaziga vigeno, timo'a emare hihi huno mareri'ne.

14 han ledede dem ved Skyen om Dagen, Natten igennem ved Ildens Skær;

Hagi masafi'na hamponteti kana zamaveri huno zamavareno nevuno, maka hanimpina teve anefanu remsa huzmanteno zamavareno vu'ne.

15 han kløvede Klipper i Ørkenen, lod dem rigeligt drikke som af Strømme,

Ka'ma kopina Agra havea rutaneno tina zamigeno, timo'a krohupeno ege'za ne'naze.

16 han lod Bække rinde af Klippen og Vand strømme ned som Floder.

Hagi Agra neone tintamina erifore higeno, havefintira hanatino tirantima eviaza huno enevie.

17 Men de blev ved at synde imod ham og vække den Højestes Vrede i Ørkenen;

Hianagi ana hagege ka'ma kopina amnea omani'za kumira hu'za ne-eza, marerirfa Anumzamofona hara rente'za e'naze.

18 de fristede Gud i Hjertet og krævede Mad til at stille Sulten,

Zamagra zamagu'areti hu'za Anumzamofona rehe'za nege'za, zamavesi zmavesima nehia nezankura Anumzamofona antahige'naze.

19 de talte mod Gud og sagde: »Kan Gud dække Bord i en Ørken?

Ana nehu'za Anumzamofona huhaviza hunente'za amanage hu'naze, Anumzamo'a Agra amne hagege kokampintira ne'zana eri fore huramigahio? hu'za hu'naze.

20 Se, Klippen slog han, saa Vand flød frem, og Bække vælded ud; mon han ogsaa kan give Brød og skaffe Kød til sit Folk?«

Tamage Agra havea rutanegeno timo'a krohupeno evuno aviteno megahianagi, Agra bretine ame'anena vahe'a zamigahifi?

21 Det hørte HERREN, blev vred, der tændtes en Ild mod Jakob, ja Vrede kom op mod Israel,

Hagi Ra Anumzamo'ma ana nanekema nentahigeno'a, arimpama ahe'zamo'a teveregeno Jekopu nagara teve krenerasegeno, mago'a Israeli vahe'mokizmia tevereti krerasage'ne.

22 fordi de ikke troede Gud eller stolede paa hans Frelse.

Na'ankure zamagra Anumzamofontera zamentintia nosu'za, kegava hurantegahie hu'za antahi omi'naze.

23 Da bød han Skyerne oventil, lod Himlens Døre aabne

Hianagi Agra monamofonkura kafana anagio, higeno monamo'a kafana anagino erihagro hu'ne.

24 og Manna regne paa dem til Føde, han gav dem Himmelkorn;

Mana ne'zanema nehaza ne'zana ko'ma riankna huno monafinkati herafi tregeno, monafintira witia zmige'za ne'naze.

25 Mennesker spiste Englebrød, han sendte dem Mad at mætte sig med.

Ankeromofo ne'za zamige'za vahe'mo'za nenazageno, nezmu'ma huga avamente Anumzamo'a rema'a ne'za zamige'za ne'naze.

26 Han rejste Østenvinden paa Himlen, førte Søndenvinden frem ved sin Kraft;

Zage hanati kaziga zahora huntegeno monafina zahora erino enevigeno, Agra'a hihamu'areti sauti kaziga zahora azeri fatgo higeno Agra antahia kantera nevie.

27 Kød lod han regne paa dem som Støv og vingede Fugle som Havets Sand,

Agra monafinti ame'a atregeno eramino mopafina kugusopamo hihi huno mareriankna nehigeno, namama zmi'neana namaramimo'a rama'a hu'za hagerinkena kasepagna hu'naze.

28 lod dem falde midt i sin Lejr, rundt omkring sine Boliger;

Ana namaramina Anumzamo'a higeno seli noma ki'za mani'naza amu'nompine, seli noma ki'zama nemanizafinena erami erami hu'naze.

29 Og de spiste sig overmætte, hvad de ønsked, lod han dem faa.

Zamagrama zmanankenku'ma haza zaga Agra zamige'za nezamu hu'naze.

30 Men før deres Attraa var stillet, mens Maden var i deres Mund,

Hianagi ana ne'zana nevaga orenazageno, ana ne'zamo'a zahufa zamagipi me'nege'no,

31 rejste Guds Vrede sig mod dem; han vog deres kraftige Mænd, fældede Israels Ynglinge.

Anumzamo'a ana vahetamina tusi arimpa ahe'zmanteno hankavenentake vahezmia zamahehna hu'ne. Hagi hankavenentake Israeli nehazaveramina zamahehna hu'ne.

32 Og dog blev de ved at synde og troede ej paa hans Undere.

E'inara hu'neanagi, ana vahe'mo'za ana zankura zamagesa ontahi'za kumira hu'za vu'naze. Anumzamo'ma knare eri'zama eri'nea zankura antahimi'za Agrite'ma zamentintima hu'zankura zamavaresra hu'naze.

33 Da lod han deres Dage svinde i Tomhed og endte brat deres Aar.

E'ina hazageno ame' huno zamazeri haviza hige'za amne zankna nehazageno, zamazeri koro hige'za koro hu'naze.

34 Naar han vog dem, søgte de ham, vendte om og spurgte om Gud,

Hagi Anumzamo'ma agafa huno zamahema nefrige'za nege'za, maka zana netre'za ete rukrahe hu'za Anumzamofontera hanaveti'za zamentintia hu'naze. Ana nehu'za zamagu'a rukrahe hu'za Anumzamofona zamagu'areti hu'za avariri'naze.

35 kom i Hu, at Gud var deres Klippe, Gud den Allerhøjeste deres Genløser.

Anumzamo'a tagri fraki haveganti mani'ne hu'za zamagesa nentahi'za, Mareri Agatere Anumzana tahokeno tavre'nea nere hu'za antahi'naze.

36 De hyklede for ham med Munden, løj for ham med deres Tunge;

Hianagi ana maka zama hu'nazana zamagiteti hu'nazanki tamage hu'za zamagu'a omi'naze. Zamagra amne zamagiteti havige hu'naze.

37 deres Hjerter holdt ikke fast ved ham, hans Pagt var de ikke tro.

Zmagu'amo'a tamagea huno Anumzamofontera hankvetino omnene. Ana hige'za Anumzanema huhagerafi'naza huvempa kea kegava osu'za ru hantagi'naze.

38 Og dog er han barmhjertig, han tilgiver Misgerning, lægger ej øde, hans Vrede lagde sig Gang paa Gang, han lod ikke sin Harme fuldt bryde frem;

Hianagi Anumzamo'a asunku Anumzankino kumizmia atrenezmanteno, zamahe fri vagaore'ne. Rama'a knafi rimpahe'zana azenerino, zamahe vaga ore'ne.

39 han kom i Hu, de var Kød, et Pust, der svinder og ej vender tilbage.

Ana nehuno vahekura amne vahetfa mani'naze huno agesa antahi'ne. Vahe'mo'za zahomo'ma evu huhu huno vuteno omeankna huza vagaregahaze.

40 Hvor tit stod de ham ikke imod i Ørkenen og voldte ham Sorg i det øde Land!

Hagi hagage kokampima mani'neza rama'a zupa Ra Anumzamofona hararenentazageno arimpa knanena mani'ne.

41 De fristede atter Gud, de krænkede Israels Hellige;

Hagi mago'ane Ra Anumzamofona rehe'za nege'za Israeli vahe ruotge Anumzamofona rimpagna erimi vava hu'za vu'naze.

42 hans Haand kom de ikke i Hu, den Dag han friede dem fra Fjenden,

Zamagra ha' vahe'zmimofo zamazampinti'ma zamagu'ma vazi'nea hihamu'agura zamage kaninte'naze.

43 da han gjorde sine Tegn i Ægypten, sine Undere paa Zoans Mark,

Isipi mopafima ruzahu ruzahu kaguvazama erifore nehuno, Zoani kazigama knare huno mareri agatere'nea ruzahu ruzahu kaguvazama eri fore'ma hu'nea zankura zamagesa nontahizageno,

44 forvandled deres Floder til Blod, saa de ej kunde drikke af Strømmene,

Agra tirazmia eri rukrahe higeno korasege'za ana tintetira tina one'naze.

45 sendte Myg imod dem, som aad dem, og Frøer, som lagde dem øde,

Agra tusi'a kosintami huzmantege'za kregre hu'za nezamampri'zageno, hogatmi huntege'za rama'a hazenkea zami'naze.

46 gav Æderen, hvad de avlede, Græshoppen al deres Høst,

Agra neonse kenu'ene ranra kenu'ene huzmantege'za, hozazmia ne'za erihna hu'naze.

47 slog deres Vinstokke ned med Hagl, deres Morbærtræer med Frost,

Agra ranra komopa ko atregeno waini zafa zamia ahe haviza nehigeno, neonse komopa ko atregeno, sikamo zafazmia ahe haviza hu'ne.

48 prisgav Kvæget for Hagl og deres Hjorde for Lyn.

Hagi Agra bulimakao afuzmia ranra komopa ko atregeno zamahe nefrigeno, kopsina atregeno trazama nenaza afuzagama kegavama hu'nazana zamaheno eri vagare'ne.

49 Han sendte sin Vredesglød mod dem, Harme, Vrede og Trængsel, en Sendefærd af Ulykkesengle;

Agra tusi'a arimpa ahe'nezmanteno, vahe'ma zamazeri haviza hu ankero vahetamina mago'a huzmantege'za, zamazeri haviza nehu'za zamahe fri'nagura e'naze.

50 frit Løb gav han sin Vrede, skaaned dem ikke for Døden, gav deres Liv til Pris for Pest;

Agra arimpa ahezamofo kana retro huno magore huno Isipi vahetmina zamagura ovazi'neanki, knazana zamino zamazeri haviza hu'ne.

51 alt førstefødt i Ægypten slog han, Mandskraftens Førstegrøde i Kamiternes Telte,

Isipi vahetmimofo nompintira ese ne' mofavreramina Agra zamahe fri'ne. Hamu nagamokizmi zamagonesa mofavreramina agra zamahe fri'ne.

52 lod sit Folk bryde op som en Hjord, leded dem som Kvæg i Ørkenen,

Hianagi Anumzamo'a Agra'a vahetmina sipisipi afutmima vugoteno avreno'ma viankna huno hagege kokampina kegve huzmante so'e huno zamavareno vu'ne.

53 leded dem trygt, uden Frygt, mens Havet lukked sig over deres Fjender;

Agra'a kegava huzamanteno zamavareno vige'za zamagra korora osu'naze. Hianagi ha' vahe'zmimo'za hagerimpina ti nakri'naze.

54 han bragte dem til sit hellige Land, de Bjerge, hans højre vandt,

Agra ruotge'ma hu'nea mopa atupare zamavareno e'ne. Agra tamaga azantetima ha'ma huno'ma eri'nea agona kokampi zamavareno e'ne.

55 drev Folkeslag bort foran dem, udskiftede ved Lod deres Land og lod Israels Stammer bo i deres Telte.

Hagi Agra zamavugama ana mopafima mani'naza vahera zamahe kasopenetreno, ana mopa erisantihareho huno zami'ne. Ana hige'za avamente avamente hu'za refko hu'za Israeli naga nofimo'za seli nonkuma ki'za mani'naze.

56 Dog fristed og trodsede de Gud den Allerhøjeste og overholdt ikke hans Vidnesbyrd;

Hianagi zamagra Anumzamofona rehe'za nege'za, Marerirfa Anumzana ha' renente'za, kasege'a ovarari'naze.

57 de faldt fra, var troløse som deres Fædre, svigtede som en slappet Bue,

Zamagra Anumzamofona zmagena hunemi'za, zamagehemo'zama hu'nazaza hu'za Anumzamofona avarari fatgo osazageno, ati amagenamo'ma kazakiankna huno zmavu'zamava zmimo'a kazaki'naze.

58 de krænked ham med deres Offerhøje, ægged ham med deres Gudebilleder.

Zamagra havi anumzantamimofoma mono'ma hunente'za, kumama tro husgama hunte'naza zamo Anumzamofona azeri arimpa nehe'za, havi anumzama antre'za tro'ma huntaza zanku Anumzamo'a azeri kanivea rezmante'ne.

59 Det hørte Gud og blev vred, følte højlig Lede ved Israel;

Hanki Anumzamo'ma ana nanekema nentahino'a tusi arimpa ahegeno, Israeli vahera amefi huzamino zamatre vagare'ne.

60 han opgav sin Bolig i Silo, det Telt, hvor han boede blandt Mennesker;

Ana nehuno Silo kumate'ma seli mono noma'afima nemaniretira atreno vu'ne. Vahe amu'nompima seli noma'afima nemaniretira atreno vu'ne.

61 han gav sin Stolthed i Fangenskab, sin Herlighed i Fjendehaand,

Agra huhagerafi huvempage vogisia ha' vahe zamazampi antege'za eri'za kumazmirega vu'naze. Agri hihamu hankvema huvame huno me'nea zana ha' vahemoza eri'za ome antene'za ana zamofona ke amne zankna hu'naze.

62 prisgav sit Folk for Sværdet, blev vred paa sin Arvelod;

Agra vahe'aramina ha' vahe zamazampi zamavarentege'za ha' vahe'mo'za zamahe'za kazinteti traga hu'naze. Na'ankure Agra'ama erisantiharege'za Agri ruotge vahe'ma mani'naza vahekura tusi arimpa ahezmante'ne.

63 Ild fortæred dets unge Mænd, dets Jomfruer fik ej Bryllupssange,

Kasefa nehazaveramina tevemofo neza nesazageno, kasefa mofaneramimo'zama vema erisaza vene'nea omanige'za, masinezmante'zama nehaza zagamera osu'naze.

64 dets Præster faldt for Sværdet, dets Enker holdt ikke Klagefest.

Hagi pristi vahera bainati kazinteti zamahe vagarazage'za, ana pristi vahe'mokizmi kento aneramimo'za zamasunkura hu'za zavira ote'naze.

65 Da vaagned Herren som en, der har sovet, som en Helt, der er døvet af Vin;

Vahe'mo'zama mase'nazafinti'ma otizaza huno Ra Anumzamo'a oti'ne. Hanave sondia ne'mo'ma hanave waini tima neteno, neginagima huno mase'nereti'ma otiankna huno oti'ne.

66 han slog sine Fjender paa Ryggen, gjorde dem evigt til Skamme.

Ha' vahe'aramina Agra zamahe panani hige'za ete freza nevazageno, zamagazema huvavama hu'are zamazeri haviza hu'ne.

67 Men han fik Lede ved Josefs Telt, Efraims Stamme udvalgte han ikke;

Hianagi Josefe nagara avesra huzmanteno nezmatreno, Efraemi naga nofi'enema mani'zankura avresra hu'ne.

68 han udvalgte Judas Stamme, Zions Bjerg, som han elsker;

Hianagi Juda naga huhamprino zamagrane umani'ne. Na'ankure Agra Saioni agonagu avesi'ne.

69 han bygged sit Tempel himmelhøjt, grundfæsted det evigt som Jorden.

E'i anante ruotgema hu'nea mono noma'a Agra kisga huno kintegeno, anagamu marerino monarega mareri'ne. Ana nehuno ana nomofo tra'ama ante'neana mopamo'ma hanavetiankna huno hanaveti'neankino mevava hugahie.

70 Han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Faarenes Folde,

Agra eri'za vahe'a Deviti huhamprinteno, sipisipi afu keginafinti ke higeno e'ne.

71 hentede ham fra de diende Dyr til at vogte Jakob, hans Folk, Israel, hans Arvelod;

Anumzamo'a Devitima avre'neana a sipisipine amima nenea anenta'aramima kegavama nehia eri'zampinti avreno Jekopu agehemofo, Ra Anumzamo'a Agra'a feno zama'agna huno huhampri'nea Israeli vahe'a kegava hu eri'zana ami'ne.

72 han vogtede dem med oprigtigt Hjerte, ledede dem med kyndig Haand.

Hagi Deviti'a maka agu'areti'ene maka zama tro'ma hu'are'ma antahi ani'ma hu'nea ne'kino, Israeli vahera kegava hu'ne.