Salme 77
1 Til Sangmesteren. Til Jedutun. Af Asaf. En Salme.
Neghmichilerning béshi Yedutun’gha tapshurulghan, Asaf yazghan küy: — Awazim Xudagha kötürüldi, men peryad qilimen; Awazim Xudagha kötürüldi, U manga qulaq salidu.
2 Jeg raaber højt til Gud, højt til Gud, og han hører mig;
Béshimgha kün chüshkende, men Rebni izdidim; Kéchiche qolumni [duagha] kötürüp, bosh qoymidim; Jénim tesellini xalimay ret qildi.
3 jeg søger Herren paa Nødens Dag, min Haand er om Natten utrættet udrakt, min Sjæl vil ikke lade sig trøste;
Men Xudani eslep séghindim, ah-zar qildim; Séghinip oylinip, rohim parakende boldi. (Sélah)
4 jeg ihukommer Gud og stønner, jeg sukker, min Aand vansmægter. (Sela)
Sen méning közümni yumdurmiding; Chongqur gheshlik ilkide bolghanliqimdin sözliyelmeyttim.
5 Du holder mine Øjne vaagne, jeg er urolig og maalløs.
Men: «Kona zamandiki künlerni, Qedimki yillarni xiyal qilimen;
6 Jeg tænker paa fordums Dage, ihukommer længst henrundne Aar;
Kéchilerde éytqan naxshamni esleymen; Könglümde chongqur xiyal sürimen» — [dédim]; Rohim intilip izdimekte idi;
7 jeg gransker om Natten i Hjertet, grunder og ransager min Aand.
— «Reb menggüge tashliwétemdu? U qaytidin iltipat körsetmemdu?
8 Vil Herren bortstøde for evigt og aldrig mer vise Naade,
Uning özgermes muhebbiti emdi menggüge tügep kettimu? Uning wedisi ewladtin-ewladqiche inawetsiz bolamdu?
9 er hans Miskundhed ude for stedse, hans Trofasthed omme for evigt og altid,
Tengri méhir-shepqitini körsitishni üntudimu? U ghezeplinip Öz rehimdilliqini toxtitiwettimu?». (Sélah)
10 har Gud da glemt at ynkes, lukket sit Hjerte i Vrede? (Sela)
Andin men mundaq dédim: — «Bundaq désem bolmaydu, bu [étiqadimning] ajizliqi emesmu! Hemmidin Aliy Bolghuchining ong qolining yillirini, Yeni Yahning qilghanlirini — yad étimen; Qedimdin buyanqi karametliringni esleymen.
11 Jeg sagde: Det er min Smerte, at den Højestes højre er ikke som før.
12 Jeg kommer HERRENS Gerninger i Hu, ja kommer dine fordums Undere i Hu.
Séning barliq ishligenliring üstide séghinip oylinimen; Séning qilghanliring üstide istiqamet qilimen;
13 Jeg tænker paa al din Gerning og grunder over dine Værker.
I Xuda, yolung bolsa pak-muqeddesliktidur; Xudadek ulugh bir ilah barmidur?
14 Gud, din Vej var i Hellighed, hvo er en Gud saa stor som Gud!
Möjiziler Yaratquchi Ilahdursen; El-milletler ara Sen küchüngni namayan qilding.
15 Du er en Gud, som gør Undere, du gjorde din Vælde kendt blandt Folkene,
Öz biliking bilen Öz xelqingni, Yeni Yaqup we Yüsüpning perzentlirini hörlükke chiqarghansen; (Sélah)
16 udøste dit Folk med din Arm, Jakobs og Josefs Sønner. (Sela)
Sular Séni kördi, i Xuda, sular Séni kördi; Titrek ularni basti, Déngiz tegliri patiparaq boldi.
17 Vandene saa dig, Gud, Vandene saa dig og vred sig i Angst, ja Dybet tog til at skælve;
Qara bulutlar sularni töküwetti; Asmanlar zor sadasini anglatti; Berheq, Séning oqliring terep-terepke étildi.
18 Skyerne udøste Vand, Skyhimlens Stemme gjalded, dine Pile for hid og did;
Güldürmamangning awazi qara quyunda idi, Chaqmaqlar jahanni yorutti; Yer yüzi alaqzade bolup tewrendi.
19 din bragende Torden rulled, Lynene oplyste Jorderig, Jorden bæved og skjalv;
Séning yolung okyan-déngizlarda, Qedemliring chongqur sulardidur, Ayagh izliringni tapqili bolmaydu.
20 din Vej gik midt gennem Havet, din Sti gennem store Vande, dine Fodspor kendtes ikke. Du førte dit Folk som en Hjord ved Moses's og Arons Haand.
Sen qoy padisini baqqandek, Musa we Harunning qoli bilen Öz xelqingni yétekliding».
