Salme 77
1 Til Sangmesteren. Til Jedutun. Af Asaf. En Salme.
Asaf dwom. Misu mefrɛɛ Onyankopɔn srɛɛ mmoa; misu mefrɛɛ no sɛ ontie me.
2 Jeg raaber højt til Gud, højt til Gud, og han hører mig;
Bere a mewɔ ahohiahia mu no, mehwehwɛɛ Awurade; metrɛw me nsa a ɛmpa abaw mu anadwo na me kra ampene sɛ wɔbɛkyekye ne werɛ.
3 jeg søger Herren paa Nødens Dag, min Haand er om Natten utrættet udrakt, min Sjæl vil ikke lade sig trøste;
Onyankopɔn mekaee wo, na misii apini; medwenee, na me honhom tɔɔ beraw.
4 jeg ihukommer Gud og stønner, jeg sukker, min Aand vansmægter. (Sela)
Woamma mʼani ankum; amanehunu dodow nti, mantumi ankasa.
5 Du holder mine Øjne vaagne, jeg er urolig og maalløs.
Medwenee nna a atwam no ho, teteete mfe no ho;
6 Jeg tænker paa fordums Dage, ihukommer længst henrundne Aar;
mekaee me nnwom a na meto no anadwo. Me koma dwenee ho na me honhom bisae se:
7 jeg gransker om Natten i Hjertet, grunder og ransager min Aand.
“Enti, Awurade bɛpo yɛn daa? Ɔrenhu yɛn mmɔbɔ bio ana?
8 Vil Herren bortstøde for evigt og aldrig mer vise Naade,
Nʼadɔe a ɛnsa da atu ayera koraa ana? Na ne bɔhyɛ no, amma mu koraa ana?
9 er hans Miskundhed ude for stedse, hans Trofasthed omme for evigt og altid,
Onyankopɔn werɛ afi sɛ ɔbɛyɛ mmɔborɔhunufo ana? Ɔde abufuw atwe nʼayamhyehye no asan ana?”
10 har Gud da glemt at ynkes, lukket sit Hjerte i Vrede? (Sela)
Afei misusuwii se, “Eyi de, mɛsrɛ: mfe a Ɔsorosoroni no teɛɛ ne nsa nifa mu no.”
11 Jeg sagde: Det er min Smerte, at den Højestes højre er ikke som før.
Mɛkae nneɛma a Awurade ayɛ; yiw, mɛkae wo tete anwonwade no.
12 Jeg kommer HERRENS Gerninger i Hu, ja kommer dine fordums Undere i Hu.
Mɛdwene wo nnwuma nyinaa ho na masusuw wo nneyɛe akɛse nyinaa ho.
13 Jeg tænker paa al din Gerning og grunder over dine Værker.
Onyankopɔn, wʼakwan yɛ kronkron. Onyame bɛn na ɔso sɛ yɛn Nyankopɔn?
14 Gud, din Vej var i Hellighed, hvo er en Gud saa stor som Gud!
Wone Onyankopɔn a woyɛ anwonwade; wokyerɛ wo tumi wɔ aman mu.
15 Du er en Gud, som gør Undere, du gjorde din Vælde kendt blandt Folkene,
Wode wo tumi nsa no gyee wo nkurɔfo, Yakob ne Yosef asefo no.
16 udøste dit Folk med din Arm, Jakobs og Josefs Sønner. (Sela)
Onyankopɔn, nsu no huu wo, nsu no huu wo na wɔpopoe; bun no mpo ho wosowee.
17 Vandene saa dig, Gud, Vandene saa dig og vred sig i Angst, ja Dybet tog til at skælve;
Omununkum tɔɔ nsu, aprannaa gyigyee wɔ ɔsoro; na wo bɛmma paa gya dii akɔneaba.
18 Skyerne udøste Vand, Skyhimlens Stemme gjalded, dine Pile for hid og did;
Wʼaprannaa bobɔɔ mu wɔ mfɛtɛ no mu, wʼanyinam hyerɛn wiase; asase popoe, na ɛwosowee.
19 din bragende Torden rulled, Lynene oplyste Jorderig, Jorden bæved og skjalv;
Wode wo kwan faa po mu, wode faa nsu kɛse mu, nanso wɔanhu wʼanammɔn.
20 din Vej gik midt gennem Havet, din Sti gennem store Vande, dine Fodspor kendtes ikke. Du førte dit Folk som en Hjord ved Moses's og Arons Haand.
Wonam Mose ne Aaron abasa so, dii wo nkurɔfo anim sɛ nguankuw.
