Salme 77

1 Til Sangmesteren. Til Jedutun. Af Asaf. En Salme.

Načelniku godbe, naslednikov Idutunskih; psalm Asafov. Glas moj gre do Boga, ko zavpijem; glas moj do Boga, da nagne uho k meni.

2 Jeg raaber højt til Gud, højt til Gud, og han hører mig;

Ob času stiske svoje iščem Gospoda; roka moja je ponoči polita neprestano, duša moja se brani pripustiti tolažbo.

3 jeg søger Herren paa Nødens Dag, min Haand er om Natten utrættet udrakt, min Sjæl vil ikke lade sig trøste;

Spominjam se Boga, ko trepetam in stokam; premišljam, ko duh moj omaguje presilno.

4 jeg ihukommer Gud og stønner, jeg sukker, min Aand vansmægter. (Sela)

Ko mi ne daš zatisniti očî, zbegan sem, tako da povedati ne morem.

5 Du holder mine Øjne vaagne, jeg er urolig og maalløs.

Čase premišljujem starodavne, prejšnjih vekov leta.

6 Jeg tænker paa fordums Dage, ihukommer længst henrundne Aar;

Spominjam se godbe svoje ponočnje; v srci svojem premišljam, in duh moj preiskuje govoreč:

7 jeg gransker om Natten i Hjertet, grunder og ransager min Aand.

Ali bi vekomaj zametal Gospod; ali ne bode dalje dobrovoljen?

8 Vil Herren bortstøde for evigt og aldrig mer vise Naade,

Ali bi vekomaj opešala milost njegova; konec bilo govora od roda do roda?

9 er hans Miskundhed ude for stedse, hans Trofasthed omme for evigt og altid,

Ali bi bil pozabil Bog mogočni deliti milost; ali bi zapiral v jezi usmiljenje svoje?

10 har Gud da glemt at ynkes, lukket sit Hjerte i Vrede? (Sela)

Slednjič pravim: To me slabi, ko se je izpremenila Najvišjega desnica.

11 Jeg sagde: Det er min Smerte, at den Højestes højre er ikke som før.

Spominjal so bodem dejanj Gospodovih; dà, spominjal se bodem od starodavnosti vseh čudežev tvojih.

12 Jeg kommer HERRENS Gerninger i Hu, ja kommer dine fordums Undere i Hu.

In premišljal bodem vsakatero délo tvoje; o dejanjih tvojih bodem pripovedoval:

13 Jeg tænker paa al din Gerning og grunder over dine Værker.

O Bog, v svetosti je steza tvoja, kdo je Bog mogočni kakor Bog?

14 Gud, din Vej var i Hellighed, hvo er en Gud saa stor som Gud!

Ti, o Bog mogočni, čudoviti, pokazal si moč svojo na narodih.

15 Du er en Gud, som gør Undere, du gjorde din Vælde kendt blandt Folkene,

Rešil si z roko ljudstvo svoje, sinove Jakobove, tudi Jožefa.

16 udøste dit Folk med din Arm, Jakobs og Josefs Sønner. (Sela)

Videle so te vode, Bog, videle so te vode in se tresle, dà, potresla so se brezna.

17 Vandene saa dig, Gud, Vandene saa dig og vred sig i Angst, ja Dybet tog til at skælve;

Izlili so oblaki vode, glas so zagnali gornji oblaki; priletele so tudi pušice tvoje.

18 Skyerne udøste Vand, Skyhimlens Stemme gjalded, dine Pile for hid og did;

Bobnel je grom tvoj v tistem krogu, razsvetljali so bliski vesoljni svet; potresla se je zemlja in trepetala.

19 din bragende Torden rulled, Lynene oplyste Jorderig, Jorden bæved og skjalv;

Skozi morje pot tvoja, in steza tvoja skozi prostorne vode, kjer sledovi tvoji niso znani,

20 din Vej gik midt gennem Havet, din Sti gennem store Vande, dine Fodspor kendtes ikke. Du førte dit Folk som en Hjord ved Moses's og Arons Haand.

Vodil si kakor čedo ljudstvo svoje, po Mojzu in Aronu.