< Salme 77 >

1 Til Sangmesteren. Til Jedutun. Af Asaf. En Salme.
Til sangmesteren, for Jedutun; av Asaf; en salme. Min røst er til Gud, og jeg vil rope; min røst er til Gud, og han vil vende øret til mig.
2 Jeg raaber højt til Gud, højt til Gud, og han hører mig;
På min nøds dag søker jeg Herren; min hånd er utrakt om natten og blir ikke trett, min sjel vil ikke la sig trøste.
3 jeg søger Herren paa Nødens Dag, min Haand er om Natten utrættet udrakt, min Sjæl vil ikke lade sig trøste;
Jeg vil komme Gud i hu og sukke; jeg vil gruble, og min ånd vansmekter. (Sela)
4 jeg ihukommer Gud og stønner, jeg sukker, min Aand vansmægter. (Sela)
Du holder mine øine oppe i nattevaktene; jeg er urolig og taler ikke.
5 Du holder mine Øjne vaagne, jeg er urolig og maalløs.
Jeg tenker på fordums dager, på de lengst fremfarne år.
6 Jeg tænker paa fordums Dage, ihukommer længst henrundne Aar;
Jeg vil komme i hu mitt strengespill om natten, i mitt hjerte vil jeg gruble, og min ånd ransaker.
7 jeg gransker om Natten i Hjertet, grunder og ransager min Aand.
Vil da Herren forkaste i all evighet, og vil han ikke mere bli ved å vise nåde?
8 Vil Herren bortstøde for evigt og aldrig mer vise Naade,
Er det for all tid ute med hans miskunnhet? er hans løfte blitt til intet slekt efter slekt?
9 er hans Miskundhed ude for stedse, hans Trofasthed omme for evigt og altid,
Har Gud glemt å være nådig? Har han i vrede tillukket sin barmhjertighet? (Sela)
10 har Gud da glemt at ynkes, lukket sit Hjerte i Vrede? (Sela)
Jeg sier: Dette er min plage, det er år fra den Høiestes høire hånd.
11 Jeg sagde: Det er min Smerte, at den Højestes højre er ikke som før.
Jeg vil forkynne Herrens gjerninger; for jeg vil komme dine under i hu fra fordums tid.
12 Jeg kommer HERRENS Gerninger i Hu, ja kommer dine fordums Undere i Hu.
Og jeg vil eftertenke alt ditt verk, og på dine store gjerninger vil jeg grunde.
13 Jeg tænker paa al din Gerning og grunder over dine Værker.
Gud! Din vei er i hellighet; hvem er en gud stor som Gud?
14 Gud, din Vej var i Hellighed, hvo er en Gud saa stor som Gud!
Du er den Gud som gjør under; du har kunngjort din styrke blandt folkene.
15 Du er en Gud, som gør Undere, du gjorde din Vælde kendt blandt Folkene,
Du har forløst ditt folk med velde, Jakobs og Josefs barn. (Sela)
16 udøste dit Folk med din Arm, Jakobs og Josefs Sønner. (Sela)
Vannene så dig, Gud, vannene så dig, de bevet, ja avgrunnene skalv.
17 Vandene saa dig, Gud, Vandene saa dig og vred sig i Angst, ja Dybet tog til at skælve;
Skyene utøste vann, himlene lot sin røst høre, ja dine piler fløi hit og dit.
18 Skyerne udøste Vand, Skyhimlens Stemme gjalded, dine Pile for hid og did;
Din tordens røst lød i stormhvirvelen, lyn lyste op jorderike, jorden bevet og skalv.
19 din bragende Torden rulled, Lynene oplyste Jorderig, Jorden bæved og skjalv;
Gjennem havet gikk din vei, og dine stier gjennem store vann, og dine fotspor blev ikke kjent.
20 din Vej gik midt gennem Havet, din Sti gennem store Vande, dine Fodspor kendtes ikke. Du førte dit Folk som en Hjord ved Moses's og Arons Haand.
Du førte ditt folk som en hjord ved Moses' og Arons hånd.

< Salme 77 >