Salme 77
1 Til Sangmesteren. Til Jedutun. Af Asaf. En Salme.
Anumzamofontega ranke hu'na nagra krafagea hugahue. Nazama hinogura ranke hu'na krafa hanugeno Anumzamo'a antahi namigahie.
2 Jeg raaber højt til Gud, højt til Gud, og han hører mig;
Hazenkefima unefre'na, Ra Anumzamofonku hake'noe. Kinagareti'ma agafama huno vuno ko'ma ome tu'neana monafinka nazana rusutete'na nunamuna hu'noanagi, narimpamo'a kna hu'ne.
3 jeg søger Herren paa Nødens Dag, min Haand er om Natten utrættet udrakt, min Sjæl vil ikke lade sig trøste;
Anumzamokagu'ma nagesama nentahi'na, natagura karagi neru'na, kagriku'ma nentahi'na nunamuma nehugeno, zaferinani'a omne amne hu'ne.
4 jeg ihukommer Gud og stønner, jeg sukker, min Aand vansmægter. (Sela)
Kagra navua eri hari hanke'na maka kinaga navura omase mani'nena, tusi antahintahi hakare nehu'na kea osu'noe.
5 Du holder mine Øjne vaagne, jeg er urolig og maalløs.
Ko'ma evu'nea knafima knare'ma hu'na mani'noa zanku nagesa nentahi'na, ko'ma evu'nea kafuramimpima fore'ma hu'nea zantaminkura nagesa nentahue.
6 Jeg tænker paa fordums Dage, ihukommer længst henrundne Aar;
Nagrama kenage'ma nehua zagamenigura nagesa nentahi'na, nagu'afina antahintahia hu'noe. Anante antahintahinimo'ma ama'ma higena, ko'ma hu'noa zagamekura nagesa nentahi'na, anage hu'noe,
7 jeg gransker om Natten i Hjertet, grunder og ransager min Aand.
Anumzamo'a ha natreno amefi hu'namifi? Ete mago'anena avesinanteno nazeri so'ea huonantegahifi?
8 Vil Herren bortstøde for evigt og aldrig mer vise Naade,
Vagaore avesizamo'a ha fanene hu vagarefi? Huvempama hu'nea kemo'a hago vagarefi?
9 er hans Miskundhed ude for stedse, hans Trofasthed omme for evigt og altid,
Anumzamo'a asunku'ma hurante zankura agekanifi? Hifi tusi'a arimpa aheneranteno asunku zama'a azenerifi?
10 har Gud da glemt at ynkes, lukket sit Hjerte i Vrede? (Sela)
Anante anage hu'na antahi'noe, Marerirfa Anumzamo hara renante hu'na hu'noe.
11 Jeg sagde: Det er min Smerte, at den Højestes højre er ikke som før.
Hianagi Anumzamo'ma hu'nea avu'ava zankura nagera okanigahue. Tamage, nagra korapa'ma ruzahu ruzahu kaguvazama hu'nana zankura nagera okanigahue.
12 Jeg kommer HERRENS Gerninger i Hu, ja kommer dine fordums Undere i Hu.
Maka zama tro'ma hu'nana zankura nagesa antahigami vava nehu'na, ranra avu'avazama hu'nana zantmimofonku nagu'afina antahi vava hugahue.
13 Jeg tænker paa al din Gerning og grunder over dine Værker.
Anumzamoka kavukva zankamo'a ruotagetfa hu'ne. Tagri hankavenentake Anumzankna Anumzana magore huno omanitfa hu'ne.
14 Gud, din Vej var i Hellighed, hvo er en Gud saa stor som Gud!
Kagra ruzahu ruzahu kagu'vaza eri fore hu'nana Anumza mani'nane. Kagra vahe'mokizmi amu'nompi hankaveka'a erifore hu Anumza mani'nane.
15 Du er en Gud, som gør Undere, du gjorde din Vælde kendt blandt Folkene,
Kagra hankavenentake kazanuti vaheka'a Jekopu mofavreramine, Josefe mofavreraminena zamagu'vazi'nane.
16 udøste dit Folk med din Arm, Jakobs og Josefs Sønner. (Sela)
Anumzamoka timo'ma negageno'a, koro nehigeno, hagerimo'ma negageno'a koro huno ahirahiku hu'ne.
17 Vandene saa dig, Gud, Vandene saa dig og vred sig i Angst, ja Dybet tog til at skælve;
Hampompintira ko'mo'a herafi neramigeno, monagemo'a kragugu nehigeno, kopsinamo'a rutrage huno kevema ahene trazankna huno enevie.
18 Skyerne udøste Vand, Skyhimlens Stemme gjalded, dine Pile for hid og did;
Kagra hankeno monagemo'a ununkomofo agasasa nerigeno, kopsinamo'a maka kokantega trage huno rumsa huno vuno eno nehigeno, ama mopamo'a kaza nehuno tusi agogogu nehie.
19 din bragende Torden rulled, Lynene oplyste Jorderig, Jorden bæved og skjalv;
Kama vanoma nehana kamo'a hageri amu'nompi vu'ne. Kagra tusi'a hankave timpi nevankeno, vahe'mo'za kagiaka nonkaze.
20 din Vej gik midt gennem Havet, din Sti gennem store Vande, dine Fodspor kendtes ikke. Du førte dit Folk som en Hjord ved Moses's og Arons Haand.
Sipisipi afutami avreno viankna hunka, vaheka'a ana kampina zamavarenka vananke'za, Aroni'ene Mosesekea sipisipi afu kva vahekna huke zamavareke vu'na'e.
