Salme 77
1 Til Sangmesteren. Til Jedutun. Af Asaf. En Salme.
Untuk pemimpin biduan. Menurut: Yedutun. Mazmur Asaf. Aku mau berseru-seru dengan nyaring kepada Allah, dengan nyaring kepada Allah, supaya Ia mendengarkan aku.
2 Jeg raaber højt til Gud, højt til Gud, og han hører mig;
Pada hari kesusahanku aku mencari Tuhan; malam-malam tanganku terulur dan tidak menjadi lesu, jiwaku enggan dihiburkan.
3 jeg søger Herren paa Nødens Dag, min Haand er om Natten utrættet udrakt, min Sjæl vil ikke lade sig trøste;
Apabila aku mengingat Allah, maka aku mengerang, apabila aku merenung, makin lemah lesulah semangatku. (Sela)
4 jeg ihukommer Gud og stønner, jeg sukker, min Aand vansmægter. (Sela)
Engkau membuat mataku tetap terbuka; aku gelisah, sehingga tidak dapat berkata-kata.
5 Du holder mine Øjne vaagne, jeg er urolig og maalløs.
Aku memikir-mikir hari-hari zaman purbakala, tahun-tahun zaman dahulu aku ingat.
6 Jeg tænker paa fordums Dage, ihukommer længst henrundne Aar;
Aku sebut-sebut pada waktu malam dalam hatiku, aku merenung, dan rohku mencari-cari:
7 jeg gransker om Natten i Hjertet, grunder og ransager min Aand.
"Untuk selamanyakah Tuhan menolak dan tidak kembali bermurah hati lagi?
8 Vil Herren bortstøde for evigt og aldrig mer vise Naade,
Sudah lenyapkah untuk seterusnya kasih setia-Nya, telah berakhirkah janji itu berlaku turun-temurun?
9 er hans Miskundhed ude for stedse, hans Trofasthed omme for evigt og altid,
Sudah lupakah Allah menaruh kasihan, atau ditutup-Nyakah rahmat-Nya karena murka-Nya?" (Sela)
10 har Gud da glemt at ynkes, lukket sit Hjerte i Vrede? (Sela)
Maka kataku: "Inilah yang menikam hatiku, bahwa tangan kanan Yang Mahatinggi berubah."
11 Jeg sagde: Det er min Smerte, at den Højestes højre er ikke som før.
Aku hendak mengingat perbuatan-perbuatan TUHAN, ya, aku hendak mengingat keajaiban-keajaiban-Mu dari zaman purbakala.
12 Jeg kommer HERRENS Gerninger i Hu, ja kommer dine fordums Undere i Hu.
Aku hendak menyebut-nyebut segala pekerjaan-Mu, dan merenungkan perbuatan-perbuatan-Mu.
13 Jeg tænker paa al din Gerning og grunder over dine Værker.
Ya Allah, jalan-Mu adalah kudus! Allah manakah yang begitu besar seperti Allah kami?
14 Gud, din Vej var i Hellighed, hvo er en Gud saa stor som Gud!
Engkaulah Allah yang melakukan keajaiban; Engkau telah menyatakan kuasa-Mu di antara bangsa-bangsa.
15 Du er en Gud, som gør Undere, du gjorde din Vælde kendt blandt Folkene,
Dengan lengan-Mu Engkau telah menebus umat-Mu, bani Yakub dan bani Yusuf. (Sela)
16 udøste dit Folk med din Arm, Jakobs og Josefs Sønner. (Sela)
Air telah melihat Engkau, ya Allah, air telah melihat Engkau, lalu menjadi gentar, bahkan samudera raya gemetar.
17 Vandene saa dig, Gud, Vandene saa dig og vred sig i Angst, ja Dybet tog til at skælve;
Awan-awan mencurahkan air, awan-gemawan bergemuruh, bahkan anak-anak panah-Mu beterbangan.
18 Skyerne udøste Vand, Skyhimlens Stemme gjalded, dine Pile for hid og did;
Deru guntur-Mu menggelinding, kilat-kilat menerangi dunia, bumi gemetar dan bergoncang.
19 din bragende Torden rulled, Lynene oplyste Jorderig, Jorden bæved og skjalv;
Melalui laut jalan-Mu dan lorong-Mu melalui muka air yang luas, tetapi jejak-Mu tidak kelihatan.
20 din Vej gik midt gennem Havet, din Sti gennem store Vande, dine Fodspor kendtes ikke. Du førte dit Folk som en Hjord ved Moses's og Arons Haand.
Engkau telah menuntun umat-Mu seperti kawanan domba dengan perantaraan Musa dan Harun.
