Salme 77

1 Til Sangmesteren. Til Jedutun. Af Asaf. En Salme.

Untuk pemimpin kor. Menurut: Yedutun. Mazmur Asaf. Dengan nyaring aku berseru kepada Allah; dengan nyaring aku berseru, dan Ia mendengar aku.

2 Jeg raaber højt til Gud, højt til Gud, og han hører mig;

Di waktu kesesakan aku berdoa kepada TUHAN; sepanjang malam kuangkat tanganku kepada-Nya tanpa jemu, tetapi hatiku tak mau dihibur.

3 jeg søger Herren paa Nødens Dag, min Haand er om Natten utrættet udrakt, min Sjæl vil ikke lade sig trøste;

Bila aku ingat Allah, aku mengaduh, bila aku merenung, hatiku semakin lesu.

4 jeg ihukommer Gud og stønner, jeg sukker, min Aand vansmægter. (Sela)

TUHAN membuat aku tak bisa tidur di waktu malam, aku gelisah sehingga tak dapat berbicara.

5 Du holder mine Øjne vaagne, jeg er urolig og maalløs.

Kupikirkan hari-hari yang lampau, kuingat-ingat dan kurenungkan tahun-tahun yang silam.

6 Jeg tænker paa fordums Dage, ihukommer længst henrundne Aar;

Di waktu malam aku berpikir-pikir, dan bertanya-tanya dalam hati,

7 jeg gransker om Natten i Hjertet, grunder og ransager min Aand.

"Untuk selamanyakah TUHAN menolak dan tidak berkenan lagi?

8 Vil Herren bortstøde for evigt og aldrig mer vise Naade,

Apakah Ia sudah berhenti mengasihi kami? Tidakkah Ia memenuhi janji-Nya lagi?

9 er hans Miskundhed ude for stedse, hans Trofasthed omme for evigt og altid,

Sudah lupakah Allah untuk mengasihani? Marahkah Ia, sehingga tidak berbelaskasihan lagi?"

10 har Gud da glemt at ynkes, lukket sit Hjerte i Vrede? (Sela)

Lalu aku berkata, "Inilah yang menyakiti hatiku, bahwa Yang Mahatinggi tidak berkuasa lagi."

11 Jeg sagde: Det er min Smerte, at den Højestes højre er ikke som før.

Aku mau mengingat perbuatan-perbuatan-Mu TUHAN, mengenang keajaiban-keajaiban-Mu di zaman dahulu.

12 Jeg kommer HERRENS Gerninger i Hu, ja kommer dine fordums Undere i Hu.

Aku mau merenungkan segala yang Kaulakukan, dan memikirkan karya-karya-Mu yang hebat.

13 Jeg tænker paa al din Gerning og grunder over dine Værker.

Ya Allah, segala perbuatan-Mu suci, siapakah sebesar Allah kami?

14 Gud, din Vej var i Hellighed, hvo er en Gud saa stor som Gud!

Engkaulah Allah yang melakukan keajaiban, kuasa-Mu telah Kaunyatakan di antara bangsa-bangsa.

15 Du er en Gud, som gør Undere, du gjorde din Vælde kendt blandt Folkene,

Dengan kekuatan-Mu Kaubebaskan umat-Mu, keturunan Yakub dan Yusuf.

16 udøste dit Folk med din Arm, Jakobs og Josefs Sønner. (Sela)

Melihat Engkau, ya Allah, air menjadi gentar, ya, dasar laut pun gemetar.

17 Vandene saa dig, Gud, Vandene saa dig og vred sig i Angst, ja Dybet tog til at skælve;

Awan mencurahkan hujan, guntur mengguruh; halilintar menyambar ke segala arah.

18 Skyerne udøste Vand, Skyhimlens Stemme gjalded, dine Pile for hid og did;

Guntur menggelegar, kilat berpijar, bumi goncang dan gemetar.

19 din bragende Torden rulled, Lynene oplyste Jorderig, Jorden bæved og skjalv;

Engkau berjalan melalui ombak, mengarungi lautan, tetapi jejak-Mu tak tampak.

20 din Vej gik midt gennem Havet, din Sti gennem store Vande, dine Fodspor kendtes ikke. Du førte dit Folk som en Hjord ved Moses's og Arons Haand.

Seperti gembala Engkau menuntun umat-Mu, dengan perantaraan Musa dan Harun.