< Salme 77 >
1 Til Sangmesteren. Til Jedutun. Af Asaf. En Salme.
Pou direktè koral la: pou Jeduthun. Yon Sòm Asaph Vwa m leve vè Bondye! Mwen kriye pou sekou. Vwa m leve vè Bondye pou L tande mwen.
2 Jeg raaber højt til Gud, højt til Gud, og han hører mig;
Nan jou gwo twoub mwen an, mwen te chache SENYÈ a. Nan nwit, mwen te lonje men m san poze. Nanm mwen te refize rekonfòte.
3 jeg søger Herren paa Nødens Dag, min Haand er om Natten utrættet udrakt, min Sjæl vil ikke lade sig trøste;
Lè mwen sonje Bondye, alò, lespri m twouble. Mwen fè soupi; lespri m febli nèt.
4 jeg ihukommer Gud og stønner, jeg sukker, min Aand vansmægter. (Sela)
Ou te kenbe zye mwen yo louvri. Mwen tèlman twouble ke m pa kab pale.
5 Du holder mine Øjne vaagne, jeg er urolig og maalløs.
Mwen te reflechi sou jou lansyen yo, ane lontan yo.
6 Jeg tænker paa fordums Dage, ihukommer længst henrundne Aar;
Chanson mwen, mwen va sonje pandan lannwit. Mwen reflechi tout tan nan kè mwen. Lespri m reflechi jis rive nan fon kè m:
7 jeg gransker om Natten i Hjertet, grunder og ransager min Aand.
“Èske Senyè a va rejte nou pou tout tan? Èske Li p ap janm kite favè Li vini sou nou ankò?
8 Vil Herren bortstøde for evigt og aldrig mer vise Naade,
Èske lanmou dous Li a kite nou pou tout tan? Èske pwomès Li yo fini nèt?
9 er hans Miskundhed ude for stedse, hans Trofasthed omme for evigt og altid,
Èske Bondye te bliye gras Li, Oswa nan kòlè Li, èske Li te retire mizerikòd Li a?” Tan
10 har Gud da glemt at ynkes, lukket sit Hjerte i Vrede? (Sela)
Epi mwen te di: “Se chagren mwen ki fè m panse men dwat a Wo Pwisan an vin chanje.”
11 Jeg sagde: Det er min Smerte, at den Højestes højre er ikke som før.
Mwen va sonje zèv SENYÈ yo. Anverite, Mwen va sonje mèvèy Ou yo nan tan ansyen yo.
12 Jeg kommer HERRENS Gerninger i Hu, ja kommer dine fordums Undere i Hu.
Mwen va reflechi tout tan sou tout zèv Ou yo, pou m sonje nan kè m tout sa Ou te fè.
13 Jeg tænker paa al din Gerning og grunder over dine Værker.
Chemen Ou a, O Bondye, se apa. Ki dye ki gran tankou Bondye pa nou an?
14 Gud, din Vej var i Hellighed, hvo er en Gud saa stor som Gud!
Ou se Bondye ki fè zèv mèvèy. Ou te fè pwisans Ou rekonèt pami pèp yo.
15 Du er en Gud, som gør Undere, du gjorde din Vælde kendt blandt Folkene,
Avèk pwòp pouvwa Ou, Ou te rachte pèp Ou a, fis a Jacob yo avèk Joseph. Tan
16 udøste dit Folk med din Arm, Jakobs og Josefs Sønner. (Sela)
Dlo yo te wè Ou, O Bondye. Dlo yo te wè Ou. Yo te nan gran doulè. Anplis, fon yo te boulvèse.
17 Vandene saa dig, Gud, Vandene saa dig og vred sig i Angst, ja Dybet tog til at skælve;
Nwaj yo te vide gwo dlo. Syèl yo te bay gwo kout loray. Flèch Ou yo te lime pa isit e pa lòtbò.
18 Skyerne udøste Vand, Skyhimlens Stemme gjalded, dine Pile for hid og did;
Bwi tonnè a eklate nan toubiyon an. Loray yo te klere tout tè a. Mond lan te tranble. Li te souke.
19 din bragende Torden rulled, Lynene oplyste Jorderig, Jorden bæved og skjalv;
Chemen Ou an te nan lanmè a, e vwa Ou nan dlo pwisan yo. Kote Ou mache p ap kab dekouvri menm.
20 din Vej gik midt gennem Havet, din Sti gennem store Vande, dine Fodspor kendtes ikke. Du førte dit Folk som en Hjord ved Moses's og Arons Haand.
Ou te dirije pèp Ou a tankou yon bann, pa men Moïse avèk Aaron.