Salme 77
1 Til Sangmesteren. Til Jedutun. Af Asaf. En Salme.
`To the ouercomere on Yditum, `the salm of Asaph. With my vois Y criede to the Lord; with my vois to God, and he yaf tent to me.
2 Jeg raaber højt til Gud, højt til Gud, og han hører mig;
In the dai of my tribulacioun Y souyte God with myn hondis; in the nyyt `to fore hym, and Y am not disseyued. Mi soule forsook to be coumfortid;
3 jeg søger Herren paa Nødens Dag, min Haand er om Natten utrættet udrakt, min Sjæl vil ikke lade sig trøste;
Y was myndeful of God, and Y delitide, and Y was exercisid; and my spirit failide.
4 jeg ihukommer Gud og stønner, jeg sukker, min Aand vansmægter. (Sela)
Myn iyen bifore took wakyngis; Y was disturblid, and Y spak not.
5 Du holder mine Øjne vaagne, jeg er urolig og maalløs.
I thouyte elde daies; and Y hadde in mynde euerlastinge yeeris.
6 Jeg tænker paa fordums Dage, ihukommer længst henrundne Aar;
And Y thouyte in the nyyt with myn herte; and Y was exercisid, and Y clensid my spirit.
7 jeg gransker om Natten i Hjertet, grunder og ransager min Aand.
Whether God schal caste awei with outen ende; ether schal he not lei to, that he be more plesid yit?
8 Vil Herren bortstøde for evigt og aldrig mer vise Naade,
Ethir schal he kitte awei his merci into the ende; fro generacioun in to generacioun?
9 er hans Miskundhed ude for stedse, hans Trofasthed omme for evigt og altid,
Ethir schal God foryete to do mercy; ethir schal he withholde his mercies in his ire?
10 har Gud da glemt at ynkes, lukket sit Hjerte i Vrede? (Sela)
And Y seide, Now Y bigan; this is the chaunging of the riythond of `the hiye God.
11 Jeg sagde: Det er min Smerte, at den Højestes højre er ikke som før.
I hadde mynde on the werkis of the Lord; for Y schal haue mynde fro the bigynnyng of thi merueilis.
12 Jeg kommer HERRENS Gerninger i Hu, ja kommer dine fordums Undere i Hu.
And Y schal thenke in alle thi werkis; and Y schal be occupied in thi fyndyngis.
13 Jeg tænker paa al din Gerning og grunder over dine Værker.
God, thi weie was in the hooli; what God is greet as oure God?
14 Gud, din Vej var i Hellighed, hvo er en Gud saa stor som Gud!
thou art God, that doist merueilis. Thou madist thi vertu knowun among puplis;
15 Du er en Gud, som gør Undere, du gjorde din Vælde kendt blandt Folkene,
thou ayenbouytist in thi arm thi puple, the sones of Jacob and of Joseph.
16 udøste dit Folk med din Arm, Jakobs og Josefs Sønner. (Sela)
God, watris sien thee, watris sien thee, and dredden; and depthis of watris weren disturblid.
17 Vandene saa dig, Gud, Vandene saa dig og vred sig i Angst, ja Dybet tog til at skælve;
The multitude of the soun of watris; cloudis yauen vois.
18 Skyerne udøste Vand, Skyhimlens Stemme gjalded, dine Pile for hid og did;
For whi thin arewis passen; the vois of thi thundir was in a wheel. Thi liytnyngis schyneden to the world; the erthe was moued, and tremblid.
19 din bragende Torden rulled, Lynene oplyste Jorderig, Jorden bæved og skjalv;
Thi weie in the see, and thi pathis in many watris; and thi steppis schulen not be knowun.
20 din Vej gik midt gennem Havet, din Sti gennem store Vande, dine Fodspor kendtes ikke. Du førte dit Folk som en Hjord ved Moses's og Arons Haand.
Thou leddist forth thi puple as scheep; in the hond of Moyses and of Aaron.
