Salme 77

1 Til Sangmesteren. Til Jedutun. Af Asaf. En Salme.

Kathutkung: Asaph Ka lawk hoi Cathut koe ka hram. Ka lawk roeroe hoi Cathut koe ka hram teh, ama ni na thai pouh.

2 Jeg raaber højt til Gud, højt til Gud, og han hører mig;

Runae kâhmo navah Bawipa teh ka kaw. Karum vah ka kut hah pou ka dâw teh, ka hringnae ni duem awm ngai hoeh.

3 jeg søger Herren paa Nødens Dag, min Haand er om Natten utrættet udrakt, min Sjæl vil ikke lade sig trøste;

Cathut ka pouk teh ka cingou. Luepluep ka pouk teh, ka muitha ngawt a tâwn. (Selah)

4 jeg ihukommer Gud og stønner, jeg sukker, min Aand vansmægter. (Sela)

Ka mit pou na padai sak teh, pou ka kâroe dawkvah, lawk ka dei thai hoeh.

5 Du holder mine Øjne vaagne, jeg er urolig og maalløs.

Yampa e hninnaw hoi ayan e kumnaw hah ouk ka pouk.

6 Jeg tænker paa fordums Dage, ihukommer længst henrundne Aar;

Karum vah lanaw hah pahnim hoeh nahanlah ka pouk teh, ka lungthung hoi ouk ka pouk. Ka muitha ni hai atangcalah a tawng.

7 jeg gransker om Natten i Hjertet, grunder og ransager min Aand.

Bawipa ni pou na pahnim han na maw. Lunghawi laipalah maw ao han aw.

8 Vil Herren bortstøde for evigt og aldrig mer vise Naade,

A lungmanae teh ka pout han na maw. A lawkkam hai kuep laipalah maw pou ao han toung.

9 er hans Miskundhed ude for stedse, hans Trofasthed omme for evigt og altid,

Cathut ni pahrennae a pahnim han na maw. Lungkhuek laihoi a ngai e lungmanae hah a khan toe khe.

10 har Gud da glemt at ynkes, lukket sit Hjerte i Vrede? (Sela)

Hete ni ka lung a pataw sak. Hatei, Lathueng Poung aranglae kut a kamnue lahunnae kum hah ka pahnim mahoeh ka ti.

11 Jeg sagde: Det er min Smerte, at den Højestes højre er ikke som før.

BAWIPA ni ayan e kângairu hno a sak e naw hah ka pahnim mahoeh.

12 Jeg kommer HERRENS Gerninger i Hu, ja kommer dine fordums Undere i Hu.

Na sak e naw puenghai ka pouk teh, na tawk e hah ka dei han.

13 Jeg tænker paa al din Gerning og grunder over dine Værker.

Oe Cathut, na lam teh hmuen kathoung koe ao. Ka Cathut patetlah ka lentoe e Cathut teh apimaw.

14 Gud, din Vej var i Hellighed, hvo er en Gud saa stor som Gud!

Nang teh, kângairu hno ka sak e Cathut doeh. Tamimaya koe na thaonae hah na kamnue sak.

15 Du er en Gud, som gør Undere, du gjorde din Vælde kendt blandt Folkene,

Na taminaw hoi Jakop hoi Joseph catounnaw hah na kut hoi na ratang. (Selah)

16 udøste dit Folk med din Arm, Jakobs og Josefs Sønner. (Sela)

Oe Cathut, tuinaw ni na hmu. Tuinaw ni na hmu awh teh, na taki awh. Kadung poung e tui hai a kâhuet.

17 Vandene saa dig, Gud, Vandene saa dig og vred sig i Angst, ja Dybet tog til at skælve;

Tâmainaw ni tui a rabawk awh teh, kalvannaw a cairing teh, na palanaw teh avoivang lah a yawng awh.

18 Skyerne udøste Vand, Skyhimlens Stemme gjalded, dine Pile for hid og did;

Na khoparit lawk teh, bongparui dawk ao teh, sumpapalik ni talai pheng a ang sak. Talai teh a kâhuet teh a pâyaw.

19 din bragende Torden rulled, Lynene oplyste Jorderig, Jorden bæved og skjalv;

Na lam teh talîpui dawk ao teh, na lamthung teh kakaw e tui dawk ao teh, na khokhnuk teh panue e lah awm hoeh.

20 din Vej gik midt gennem Havet, din Sti gennem store Vande, dine Fodspor kendtes ikke. Du førte dit Folk som en Hjord ved Moses's og Arons Haand.

Mosi hoi Aron kut hoi na taminaw hah tuhu patetlah na hrawi.