< Salme 74 >

1 En Maskil af Asaf. Hvorfor har du, Gud, stødt os bort for evigt, hvi ryger din Vrede mod Hjorden, du røgter?
¿Por qué o! Dios, nos has desechado para siempre? ¿ por qué ha humeado tu furor contra las ovejas de tu dehesa?
2 Kom din Menighed i Hu, som du fordum vandt dig, — du udløste den til din Ejendoms Stamme — Zions Bjerg, hvor du har din Bolig.
Acuérdate de tu congregación, que adquiriste de tiempo antiguo: cuando redimiste la vara de tu heredad, este monte de Sión, donde has habitado.
3 Løft dine Fjed til de evige Tomter: Fjenden lagde alt i Helligdommen øde.
Levanta tus pies a los asolamientos eternos: a todo enemigo que ha hecho mal en el santuario.
4 Dine Fjender brøled i dit Samlingshus, satte deres Tegn som Tegn deri.
Tus enemigos han bramado en medio de tus sinagogas: han puesto en ellas sus señas, señas.
5 Det saa ud, som naar man løfter Økser i Skovens Tykning.
Nombrado era, como si lo llevara al cielo, el que metía las hachas en el monte de la madera para el edificio del santuario.
6 Og alt det udskaarne Træværk der! De hugged det sønder med Økse og Hammer.
Y ahora con hachas y martillos han quebrado todas sus entalladuras.
7 Paa din Helligdom satte de Ild, de skændede og nedrev dit Navns Bolig.
Han puesto a fuego tus santuarios, el tabernáculo de tu nombre han ensuciado en tierra.
8 De tænkte: »Til Hobe udrydder vi dem!« De brændte alle Guds Samlingshuse i Landet.
Dijeron en su corazón: Destruyámoslos de una vez: quemaron todas las sinagogas de Dios en la tierra.
9 Vore Tegn, dem ser vi ikke, Profeter findes ej mer; hvor længe, ved ingen af os.
No vemos ya nuestras señales: no hay más profeta, ni hay con nosotros quien sepa: ¿hasta cuándo?
10 Hvor længe, o Gud, skal vor Modstander smæde, Fjenden blive ved at haane dit Navn?
¿Hasta cuándo, o! Dios, nos afrentará el angustiador? ¿blasfemará el enemigo perpetuamente tu nombre?
11 Hvorfor holder du din Haand tilbage og skjuler din højre i Kappens Fold?
¿Por qué retráes tu mano, y tu diestra la escondes dentro de tu seno?
12 Vor Konge fra fordums Tid er dog Gud, som udførte Frelsens Værk i Landet.
Y Dios ha sido mi rey de tiempo antiguo: el que obraba saludes en medio de la tierra.
13 Du kløvede Havet med Vælde, knuste paa Vandet Dragernes Hoved;
Tú hendiste la mar con tu fortaleza: quebrantaste cabezas de ballenas en las aguas.
14 du søndrede Hovederne paa Livjatan og gav dem som Æde til Ørkenens Dyr;
Tú magullaste las cabezas del leviatán: le diste por comida al pueblo de los desiertos.
15 Kilde og Bæk lod du vælde frem, du udtørred stedseflydende Strømme;
Tú abriste fuente y río: tú secaste ríos impetuosos.
16 din er Dagen, og din er Natten, du grundlagde Lys og Sol,
Tuyo es el día, tuya también es la noche: tú aparejaste la lumbre y el sol.
17 du fastsatte alle Grænser paa Jord, du frembragte Sommer og Vinter.
Tú estableciste todos los términos de la tierra: el verano y el invierno tú los formaste.
18 Kom i Hu, o HERRE, at Fjenden har haanet, et Folk af Daarer har spottet dit Navn!
Acuérdate de esto, que el enemigo ha dicho afrentas a Jehová: y que el pueblo insensato ha blasfemado tu nombre.
19 Giv ikke Vilddyret din Turteldues Sjæl, glem ikke for evigt dine armes Liv;
No entregues a las bestias el alma de tu tórtola: y no olvides para siempre la compañía de tus afligidos.
20 se hen til Pagten, thi fyldte er Landets mørke Steder med Voldsfærds Boliger.
Mira al concierto: porque las oscuridades de la tierra se han henchido de habitaciones de violencia.
21 Lad ej den fortrykte gaa bort med Skam, lad de arme og fattige prise dit Navn!
No vuelva avergonzado el abatido: el afligido y el menesteroso alabarán tu nombre.
22 Gud, gør dig rede, før din Sag, kom i Hu, hvor du stadig smædes af Daarer,
Levántate, o! Dios, pleitea tu pleito: acuérdate de tu injuria con que el insensato te injuria cada día.
23 lad ej dine Avindsmænds Røst uænset! Ustandseligt lyder dine Fjenders Larm!
No olvides las voces de tus enemigos: el tropel de los que se levantan contra ti sube continuamente.

< Salme 74 >