Salme 74
1 En Maskil af Asaf. Hvorfor har du, Gud, stødt os bort for evigt, hvi ryger din Vrede mod Hjorden, du røgter?
Ihubo lika-Asafu Kungani ususilahlile kokuphela na, awu Nkulunkulu? Kungani ulaka lwakho luvutha phezu kwezimvu zedlelo lakho na?
2 Kom din Menighed i Hu, som du fordum vandt dig, — du udløste den til din Ejendoms Stamme — Zions Bjerg, hvor du har din Bolig.
Khumbula abantu owabathengayo ekadeni, isizwe selifa lakho owasihlengayo iNtaba iZiyoni, owawuhlala khona.
3 Løft dine Fjed til de evige Tomter: Fjenden lagde alt i Helligdommen øde.
Phenduka ungene emanxiweni aphakade la, incithakalo yonke le yenziwe yisitha endlini engcwele.
4 Dine Fjender brøled i dit Samlingshus, satte deres Tegn som Tegn deri.
Izitha zakho zazibhonga endaweni owawuhlangana lathi kuyo; zamisa impawu zazo njengeziboniso.
5 Det saa ud, som naar man løfter Økser i Skovens Tykning.
Zenza njengabantu abaphakamise amahloka ukuphendla indlela yabo eguswini.
6 Og alt det udskaarne Træværk der! De hugged det sønder med Økse og Hammer.
Zafohloza konke okubaziweyo ngamahloka azo langezando.
7 Paa din Helligdom satte de Ild, de skændede og nedrev dit Navns Bolig.
Zatshisa indlu yakho engcwele yaphela nya; zangcolisa indawo ehlala iBizo lakho.
8 De tænkte: »Til Hobe udrydder vi dem!« De brændte alle Guds Samlingshuse i Landet.
Zathi ngezinhliziyo zazo, “Sizababhuqa baphele nya!” Zatshisa zonke izindawo zokukhonzela uNkulunkulu elizweni.
9 Vore Tegn, dem ser vi ikke, Profeter findes ej mer; hvor længe, ved ingen af os.
Kasisaboniswa mimangaliso; kakuselabuphrofethi, kakho kithi owaziyo ukuthi kuzaze kube nini kunjalo.
10 Hvor længe, o Gud, skal vor Modstander smæde, Fjenden blive ved at haane dit Navn?
Koze kube nini isitha sikuklolodela na, awu Nkulunkulu? Izitha zizalithuka kokuphela ibizo lakho na?
11 Hvorfor holder du din Haand tilbage og skjuler din højre i Kappens Fold?
Kungani ufinyeza isandla sakho sokunene na? Sikhuphe ezingoxweni zezembatho zakho ubabhubhise.
12 Vor Konge fra fordums Tid er dog Gud, som udførte Frelsens Værk i Landet.
Kodwa wena Nkulunkulu uyiNkosi yami kwasekadeni; uletha insindiso emhlabeni.
13 Du kløvede Havet med Vælde, knuste paa Vandet Dragernes Hoved;
Kwakunguwe owaqhekeza ulwandle ngamandla akho; wafohloza amakhanda esilo phakathi kwamanzi.
14 du søndrede Hovederne paa Livjatan og gav dem som Æde til Ørkenens Dyr;
Kwakunguwe owachoboza amakhanda kaLeviyathani waba yikudla kwezidalwa zasenkangala.
15 Kilde og Bæk lod du vælde frem, du udtørred stedseflydende Strømme;
Kwakunguwe owavula imithombo lemifula; womisa qha imifula eyayihlala igeleza.
16 din er Dagen, og din er Natten, du grundlagde Lys og Sol,
Imini ngeyakho, ngobakho njalo lobusuku; walimisa ilanga kanye lenyanga.
17 du fastsatte alle Grænser paa Jord, du frembragte Sommer og Vinter.
Kwakunguwe owamisa imingcele yonke yomhlaba; wenza ihlobo kanye lobusika.
18 Kom i Hu, o HERRE, at Fjenden har haanet, et Folk af Daarer har spottet dit Navn!
Khumbula ukuthi isitha besikuklolodela, Thixo, ukuthi iziwula bezihlambaza ibizo lakho.
19 Giv ikke Vilddyret din Turteldues Sjæl, glem ikke for evigt dine armes Liv;
Ungaqhubeli umphefumulo wejuba lakho ezinyamazaneni; ungaze wakhohlwa kokuphela impilo yabantu bakho abahluphekayo.
20 se hen til Pagten, thi fyldte er Landets mørke Steder med Voldsfærds Boliger.
Nanzelela isivumelwano sakho, ngoba izikhundla zobugebenga zigcwele kulolonke ilizwe ezindaweni ezilamathunzi.
21 Lad ej den fortrykte gaa bort med Skam, lad de arme og fattige prise dit Navn!
Ungayekeli abancindezelweyo babuyele beyangekile; sengathi abayanga labaswelayo bangalidumisa ibizo lakho.
22 Gud, gør dig rede, før din Sag, kom i Hu, hvor du stadig smædes af Daarer,
Phakama, awu Nkulunkulu, vikela okungokwakho; khumbula ukuthi iziwula zikuhleka njani ilanga lonke.
23 lad ej dine Avindsmænds Røst uænset! Ustandseligt lyder dine Fjenders Larm!
Ungakulibali ukuvungama kwalabo abalwa lawe, ukuxokozela kwezitha zakho, okuzwakala kokuphela.
