Salme 74
1 En Maskil af Asaf. Hvorfor har du, Gud, stødt os bort for evigt, hvi ryger din Vrede mod Hjorden, du røgter?
intellectus Asaph ut quid Deus reppulisti in finem iratus est furor tuus super oves pascuae tuae
2 Kom din Menighed i Hu, som du fordum vandt dig, — du udløste den til din Ejendoms Stamme — Zions Bjerg, hvor du har din Bolig.
memor esto congregationis tuae quam possedisti ab initio redemisti virgam hereditatis tuae mons Sion in quo habitasti in eo
3 Løft dine Fjed til de evige Tomter: Fjenden lagde alt i Helligdommen øde.
leva manus tuas in superbias eorum in finem quanta malignatus est inimicus in sancto
4 Dine Fjender brøled i dit Samlingshus, satte deres Tegn som Tegn deri.
et gloriati sunt qui oderunt te in medio sollemnitatis tuae posuerunt signa sua signa
5 Det saa ud, som naar man løfter Økser i Skovens Tykning.
et non cognoverunt sicut in exitu super summum quasi in silva lignorum securibus
6 Og alt det udskaarne Træværk der! De hugged det sønder med Økse og Hammer.
exciderunt ianuas eius in id ipsum in securi et ascia deiecerunt eam
7 Paa din Helligdom satte de Ild, de skændede og nedrev dit Navns Bolig.
incenderunt igni sanctuarium tuum in terra polluerunt tabernaculum nominis tui
8 De tænkte: »Til Hobe udrydder vi dem!« De brændte alle Guds Samlingshuse i Landet.
dixerunt in corde suo cognatio eorum simul quiescere faciamus omnes dies festos Dei a terra
9 Vore Tegn, dem ser vi ikke, Profeter findes ej mer; hvor længe, ved ingen af os.
signa nostra non vidimus iam non est propheta et nos non cognoscet amplius
10 Hvor længe, o Gud, skal vor Modstander smæde, Fjenden blive ved at haane dit Navn?
usquequo Deus inproperabit inimicus inritat adversarius nomen tuum in finem
11 Hvorfor holder du din Haand tilbage og skjuler din højre i Kappens Fold?
ut quid avertis manum tuam et dexteram tuam de medio sinu tuo in finem
12 Vor Konge fra fordums Tid er dog Gud, som udførte Frelsens Værk i Landet.
Deus autem rex noster ante saeculum operatus est salutes in medio terrae
13 Du kløvede Havet med Vælde, knuste paa Vandet Dragernes Hoved;
tu confirmasti in virtute tua mare contribulasti capita draconum in aquis
14 du søndrede Hovederne paa Livjatan og gav dem som Æde til Ørkenens Dyr;
tu confregisti capita draconis dedisti eum escam populis Aethiopum
15 Kilde og Bæk lod du vælde frem, du udtørred stedseflydende Strømme;
tu disrupisti fontem et torrentes tu siccasti fluvios Aetham;
16 din er Dagen, og din er Natten, du grundlagde Lys og Sol,
tuus est dies et tua est nox tu fabricatus es auroram et solem
17 du fastsatte alle Grænser paa Jord, du frembragte Sommer og Vinter.
tu fecisti omnes terminos terrae aestatem et ver tu plasmasti ea
18 Kom i Hu, o HERRE, at Fjenden har haanet, et Folk af Daarer har spottet dit Navn!
memor esto huius inimicus inproperavit Dominum et populus insipiens incitavit nomen tuum
19 Giv ikke Vilddyret din Turteldues Sjæl, glem ikke for evigt dine armes Liv;
ne tradas bestiis animam confitentem tibi animas pauperum tuorum ne obliviscaris in finem
20 se hen til Pagten, thi fyldte er Landets mørke Steder med Voldsfærds Boliger.
respice in testamentum tuum quia repleti sunt qui obscurati sunt terrae domibus iniquitatum
21 Lad ej den fortrykte gaa bort med Skam, lad de arme og fattige prise dit Navn!
ne avertatur humilis factus confusus pauper et inops laudabunt nomen tuum
22 Gud, gør dig rede, før din Sag, kom i Hu, hvor du stadig smædes af Daarer,
exsurge Deus iudica causam tuam memor esto inproperiorum tuorum eorum qui ab insipiente sunt tota die
23 lad ej dine Avindsmænds Røst uænset! Ustandseligt lyder dine Fjenders Larm!
ne obliviscaris voces inimicorum tuorum superbia eorum qui te oderunt ascendit semper
