< Salme 74 >

1 En Maskil af Asaf. Hvorfor har du, Gud, stødt os bort for evigt, hvi ryger din Vrede mod Hjorden, du røgter?
Apay nga agnanayon nga inlaksidnakami, O Dios? Apay a gumil-ayab ti pungtotmo maibusor iti karnero iti pagpaspasturam?
2 Kom din Menighed i Hu, som du fordum vandt dig, — du udløste den til din Ejendoms Stamme — Zions Bjerg, hvor du har din Bolig.
Lagipem dagiti tattaom, a pinilim idi un-unana a tiempo, a sinubbotmo nga agbalin a tawidmo, ken ti Bantay Sion a pagnanaedam.
3 Løft dine Fjed til de evige Tomter: Fjenden lagde alt i Helligdommen øde.
Umaymo kitaen dagiti naan-anay a nadadael, amin a panangpirdi nga inaramid dagiti kabusor iti nasantoan a disso.
4 Dine Fjender brøled i dit Samlingshus, satte deres Tegn som Tegn deri.
Nagriyaw dagiti kabusormo iti tengnga ti pinilim a lugar; inkabilda dagiti banderada a pakigubat.
5 Det saa ud, som naar man løfter Økser i Skovens Tykning.
Arigda la dagiti agpukpukan iti kayo iti kabakiran.
6 Og alt det udskaarne Træværk der! De hugged det sønder med Økse og Hammer.
Minaso ken binurakda dagiti amin nakitikitan; binurakda dagitoy babaen kadagiti wasay ken maso.
7 Paa din Helligdom satte de Ild, de skændede og nedrev dit Navns Bolig.
Pinuoranda ti templom, tinulawanda ti pagnanaedam, renebbada daytoy.
8 De tænkte: »Til Hobe udrydder vi dem!« De brændte alle Guds Samlingshuse i Landet.
Kinunada iti puspusoda, “Dadaelentayo amin dagitoy.” Pinuoranda amin a kukuam a disso a paguummongan iti dayta a lugar.
9 Vore Tegn, dem ser vi ikke, Profeter findes ej mer; hvor længe, ved ingen af os.
Awanen ti makitami a nakaskasdaaw a pagilasinan manipud iti Dios; awanen iti profeta, ken awanen ti makaammo kadakami no kaano nga agpatingga daytoy.
10 Hvor længe, o Gud, skal vor Modstander smæde, Fjenden blive ved at haane dit Navn?
Kasano kapaut, O Dios, ti pananglalais ti kabusor kenka? Agnanayonto kadi a tabtabbaawan dagiti kabusor ti naganmo?
11 Hvorfor holder du din Haand tilbage og skjuler din højre i Kappens Fold?
Apay a gawgawidam ti imam, ti makannawan nga imam? Iruarmo ti makannawan nga imam manipud iti pagan-anaymo ket dadaelem ida.
12 Vor Konge fra fordums Tid er dog Gud, som udførte Frelsens Værk i Landet.
Nupay kasta, ti Dios isun ti arik sipu pay idi un-unana, a mangiyeg ti pannakaisalakan iti daga.
13 Du kløvede Havet med Vælde, knuste paa Vandet Dragernes Hoved;
Babaen iti bilegmo, ginuduam ti baybay, binurakmo dagiti ulo dagiti nakabutbuteng nga ayup ti baybay, nga adda iti uneg ti danum.
14 du søndrede Hovederne paa Livjatan og gav dem som Æde til Ørkenens Dyr;
Rinumekmo dagiti ulo ti leviatan; impakanmo isuna kadagiti agnanaed iti let-ang.
15 Kilde og Bæk lod du vælde frem, du udtørred stedseflydende Strømme;
Linukatam dagiti ubbog ken dagiti waig; pinagmagam dagiti agay-ayus a karayan.
16 din er Dagen, og din er Natten, du grundlagde Lys og Sol,
Kukuam ti aldaw, ken kukuam pay ti rabii; inkabilmo ti init ken bulan iti umiso a pagiananda.
17 du fastsatte alle Grænser paa Jord, du frembragte Sommer og Vinter.
Inkabilmo dagiti beddeng ti daga; inaramidmo ti tiempo ti pudot ken lam-ek.
18 Kom i Hu, o HERRE, at Fjenden har haanet, et Folk af Daarer har spottet dit Navn!
Lagipem no kasano iti panangisawang ti kabusor iti makapasakit a sasao kenka, O Yahweh, ken tinabbaawan dagiti maag a tao iti naganmo.
19 Giv ikke Vilddyret din Turteldues Sjæl, glem ikke for evigt dine armes Liv;
Saanmo nga iyawat ti biag ti kalapatim iti atap nga ayup. Ti biag dagiti tattaom a naidadanes, saanmo a liplipatan iti agnanayon.
20 se hen til Pagten, thi fyldte er Landets mørke Steder med Voldsfærds Boliger.
Lagipem ti tulagmo, ta dagiti nasipnget a rehion iti daga ket napnoan kadagiti lugar ti kinaranggas.
21 Lad ej den fortrykte gaa bort med Skam, lad de arme og fattige prise dit Navn!
Saanmo nga ipalubos a maibabain dagiti naidadanes; idaydayaw koma dagiti nakurapay ken naidadanes ti naganmo.
22 Gud, gør dig rede, før din Sag, kom i Hu, hvor du stadig smædes af Daarer,
Tumakderka, O Dios; ikalintegam ti dayawmo; lagipem ti agmalmalem a pananglalais dagiti maag kenka.
23 lad ej dine Avindsmænds Røst uænset! Ustandseligt lyder dine Fjenders Larm!
Saanmo a liplipatan ti timek dagiti kabusormo wenno ti panagririyaw dagiti saan nga agsarsardeng a mangkarkarit kenka.

< Salme 74 >