< Salme 74 >
1 En Maskil af Asaf. Hvorfor har du, Gud, stødt os bort for evigt, hvi ryger din Vrede mod Hjorden, du røgter?
Yon Sòm Asaph O Bondye, poukisa Ou te rejte nou pou tout tan? Poukisa kòlè Ou fè lafimen kont mouton patiraj Ou an?
2 Kom din Menighed i Hu, som du fordum vandt dig, — du udløste den til din Ejendoms Stamme — Zions Bjerg, hvor du har din Bolig.
Sonje asanble Ou a, ke Ou te achte depi tan ansyen yo, sa yo ke Ou te rachte pou fè tribi eritaj pa Ou: Mòn Sion (sila) a, kote Ou te abite.
3 Løft dine Fjed til de evige Tomter: Fjenden lagde alt i Helligdommen øde.
Vire pa Ou yo pou rive kote mazi ki kraze nèt yo, kote lènmi a fin fè tout mechanste li anndan sanktiyè a.
4 Dine Fjender brøled i dit Samlingshus, satte deres Tegn som Tegn deri.
Advèsè Ou yo te vin anraje nan mitan kote asanble Ou a. Yo fin monte pwòp drapo yo kon avètisman an.
5 Det saa ud, som naar man løfter Økser i Skovens Tykning.
Yo aji kòn yon moun k ap leve rach li nan mitan yon forè bwa.
6 Og alt det udskaarne Træværk der! De hugged det sønder med Økse og Hammer.
Epi koulye a, tout travay skilpti li yo, yo kraze ak rach avèk mato.
7 Paa din Helligdom satte de Ild, de skændede og nedrev dit Navns Bolig.
Yo fin brile sanktiyè Ou a jis rive atè. Yo te souye abitasyon ki fèt nan non Ou an.
8 De tænkte: »Til Hobe udrydder vi dem!« De brændte alle Guds Samlingshuse i Landet.
Yo te pale nan kè yo: “Annou kraze yo nèt.” Yo te brile tout kote asanble Bondye nan tout peyi a.
9 Vore Tegn, dem ser vi ikke, Profeter findes ej mer; hvor længe, ved ingen af os.
Nou paz ankò wè mèvèy yo. Nanpwen pwofèt ankò. Ni pa genyen pami nou ki konnen konbyen de tan sa va dire.
10 Hvor længe, o Gud, skal vor Modstander smæde, Fjenden blive ved at haane dit Navn?
Konbyen de tan, O Bondye, advèsè a va moke nou ak mo brile? Èske se pou tout tan lènmi an va giyonnen non Ou konsa?
11 Hvorfor holder du din Haand tilbage og skjuler din højre i Kappens Fold?
Poukisa Ou retire men Ou? Sitou men dwat Ou? Fè l parèt sòti anndan lestonmak Ou pou detwi yo!
12 Vor Konge fra fordums Tid er dog Gud, som udførte Frelsens Værk i Landet.
Men Bondye se Wa mwen depi nan tan ansyen yo. Li te fè zèv delivrans nan mitan latè.
13 Du kløvede Havet med Vælde, knuste paa Vandet Dragernes Hoved;
Ou te divize lanmè a ak fòs kouraj Ou. Ou te kraze tèt gwo bèt lanmè yo.
14 du søndrede Hovederne paa Livjatan og gav dem som Æde til Ørkenens Dyr;
Ou te kraze tèt Levyatan an. Ou te bay li kon manje pou bèt sovaj.
15 Kilde og Bæk lod du vælde frem, du udtørred stedseflydende Strømme;
Ou te fè pete sous ki koule dlo fre. Ou te seche gwo rivyè pwisan yo.
16 din er Dagen, og din er Natten, du grundlagde Lys og Sol,
Jou yo se pou Ou, anplis, nwit yo se pou Ou. Ou te prepare limyè a avèk solèy la.
17 du fastsatte alle Grænser paa Jord, du frembragte Sommer og Vinter.
Ou te etabli tout lizyè latè yo. Ou te fè sezon ete ak sezon livè.
18 Kom i Hu, o HERRE, at Fjenden har haanet, et Folk af Daarer har spottet dit Navn!
Sonje bagay sa a, O SENYÈ, ke lènmi yo te meprize Ou, e yon pèp ki plen ak foli te refize non Ou.
19 Giv ikke Vilddyret din Turteldues Sjæl, glem ikke for evigt dine armes Liv;
Pa livre nanm a toutrèl Ou a bèt sovaj yo. Pa bliye lavi aflije Ou yo pou tout tan.
20 se hen til Pagten, thi fyldte er Landets mørke Steder med Voldsfærds Boliger.
Konsidere akò Ou, paske kote fènwa yo nan tout latè a, plen ak abitasyon vyolans yo.
21 Lad ej den fortrykte gaa bort med Skam, lad de arme og fattige prise dit Navn!
Pa kite oprime yo retounen nan gwo wont. Kite aflije yo ak malere yo louwe Non Ou.
22 Gud, gør dig rede, før din Sag, kom i Hu, hvor du stadig smædes af Daarer,
Leve, O Bondye! Plede koz Ou! Sonje jan lòm plen foli meprize Ou tout lajounen.
23 lad ej dine Avindsmænds Røst uænset! Ustandseligt lyder dine Fjenders Larm!
Pa bliye vwa advèsè Ou yo. Gwo zen a (sila) ki leve kont Ou yo monte tout tan, san rete.